Istedet har jeg testet nogle nye sommerlakker fra H&M, som jeg fandt i den store H&M på strøget for ca en uges tid siden. Jeg købte flere nye end disse, men dem tester jeg senere. Disse skulle være sommer neon farver, men lad os nu se. Her er i hvert fald et billede af æsken de var i.
De er ikke særlig store, men prisen er til gengæld heller ikke særlig stor. 25 kroner for disse 4 lakker, det er jo billigt. Jeg har taget et billede af en alm neglelak fra H&M sammen en af disse, så man kan se størrelse forskellen.
De ser ud til at være halvt så store, men ifølge etiketten er der ca 1/3 neglelak i flasken.
Til sidst, et billede af lakkerne på.
Først og fremmest må I undskylde det ringe billede, men i det mindste var solen fremme. Mine neglebånd er tørre som fanden i øjeblikket og jeg havde ikke set at der var ujævnheder i neglene før nu. Ups. Men når det så er sagt, så kan jeg fortælle lidt om hvad jeg synes om lakkerne.
Farver hedder "neon gul" "neonlilla osv, men jeg har dog set neglelakker der er meget mere neon effekt i. Jeg synes ikke at nogen af dem kan kalde sig for en neon lak. Dækkeevnen var også varierende. Den lilla dækkede fint ved 1-2 lag, men de andre 3, især den røde/orange og den gule krævede det 4. lag før at man ikke kunne se neglen igennem. Og når man tænker på hvor meget neglelak der er i flasken, så løber man nok hurtigt tør.
Penslen var også en smule mærkelig. den var lille og tyk og ikke helt nem at arbejde med. En af penslerne havde et par hår der stak ud til siden. Farverne har jeg ikke noget imod som sådan, ellers havde jeg jo ikke købt dem, men havde håbet på at de var meget mere neon farvede.
Alt i alt så synes jeg at de var fine til prisen, men jeg havde forventet lidt mere alligevel. Jeg kunne især godt lide den lilla og den gule.
Lige et lille tip her til sidst ang lysegule og andre lyse farver. Tit er det at de ikke dækker helt og man kan se neglen igennem og man får brug for en masse lag og til sidst klumper det. Hvis man påfører 2 lag hvid neglelak først, så vil farven blive mere ensartet og man vil ikke kunne se neglen igennem.
I tror det ikke, men nu skinner solen. Dejligt. Så har jeg alligevel været lidt sød. Jeg skal ud og spise med kæresten i aften og så ses vi igen imorgen..
Sussi
og og og.. lige en sidste ting. Vi håber at jer som får Nfu Oh vil tage nogle billeder af jeres negle med dem på og sende dem til os, så vi kan vise dem frem her på bloggen. Vi vil så gerne se dem på og det er der nok også mange andre der gerne vil.
oooog.. til de 3 som stadig ikke har meldt sig efter lodtrækningen. I har indtil midnat og så trækker vi 3 nye.
4 kommentarer:
Jamen tillykke med fødselsdagen! Og det var dejligt at der kom lidt solskin til dig! ;) Ha en rigtig god aften!
Hjertelig tillykke med fødselsdagen
... glæder mig til at se hvad du har hittet på til fødselsdagsneglene ;o)
Tillykke! :D. Jeg synes nu, at det har været dejligt vejr. Jeg synes at regnen/haglen var skønt! :]
Jeg tænkte på, hvornår bestiller i de nye nfu oh neglelakker? Jeg vil gerne have to med, men jeg skal lige finde ud af hvilken farve den anden skal være (det er til min mor :D)
Jeg har desuden haft en negleblog i et godt stykke tid, bare sådan for sjov. Jeg poster lige nogle billeder af mine Nfu oh neglelakker jeg har modtaget idag. De er så flotte! :)
www.Coewlesspolish.wordpress.com
Et forsinket tillykke fra mig. :) Der er sikkert andre end dig der havde følle samme dag.
Nej, de er da overhovedet ikke neon, når jeg tænker neon, tænker jeg "de glade firsere", uha, jeg var smart. Jeg har stadig en sørgelig rest af min yndlings-choking-pink lak, udgået for 20 år siden, så den bli'r der passet på.
PS: Jeg vil stadig gerne være med på en Nfu bestilling, men er ved at arbejde mig ihjel, så jeg får intet gjort når jeg kommer hjem. Har I et link til alle farverne, så jeg kan bestemme mig og sende en bestilling?
En idé med minilakkerne - mon ikke de er go'e til prikker og mønstre?
Send en kommentar