mandag den 9. august 2010

Neglelak og kage


Undskyld for manglen på indlæg her de sidste par dage, men jeg har haft travlt med at gøre klar til min lillesøsters 18-års fødselsdag. jeg skulle nemlig stå for kagen.
Jeg nåede ikke at lave nogen fancy fødselsdagsnegle, så I må nøjes med et billede af kagen.



I dag har jeg lagt Platinum Gold på fra China Glaze. Det er en metallisk lak, normalt er jeg egentlig ikke til metalliske lakker, og denne er heller ikke en undtagelse. Jeg synes, at den slags lakker gør sig bedre på tæerne i sandalerne, end de gør på fingerneglene.
Dermed ikke sagt at det ikke er en flot lak, for det er det, og jeg kunne godt finde på at bruge den i noget negle-design på et tidspunkt, nok ikke som baselak - men man skal jo aldrig sige aldrig :)
Lakken var dækkende efter to lag, og ligger sig rigtig fint. Den er lidt til den tynde side, men hellere det, end alt for tyk hvor den ligger sig ujævnt.

Nårh ja, se lige bort fra det lille sandkorn som har sneget sig i lakken på langemanden, det er blot en skønhedsfejl :)

- Maja

7 kommentarer:

Karina sagde ...

Gud hvor er den kage vild, den ligner næsten modellervoks! Jeg ku' godt, haps :)

Coewless sagde ...

Nice kage, virkelig!!
Jeg bliver også snart 18, og den kage gad jeg sku godt sætte tænderne i! De bier er vildt søde, har du selv lavet dem?

Flot neglelak. Jeg er vild med brune lakker. Det lidner lidt farven på færdiglavet krydderkage.. Mums!

Maja og Sussi sagde ...

Karina: Tak skal du have :)

Eva: Tak for komplimentet, alt på kagen er selvlavet :) Jeg er også ret vild med brune lakker. Min ynglings er nok den fra Chanel, nummer 469 :)

Mvh Maja

Elena sagde ...

Wow! What an awesome cake!

Coewless sagde ...

Hvordan har du lavet det? Det er jo vildt flot!Det må godt nok også have krævet en del tid? :D

vansa sagde ...

Fantastisk kage, det er nok noget af det sødeste jeg længe har set :-)

Maja og Sussi sagde ...

Elena: Thanks :) i like it a lot also :)

Eva: Hvordan jeg har lavet det? Det er 3 gange chokoladekage som jeg har flækket på midten, fyldt med hindbærmousse og overtrukket med sugarpaste. Det har taget 3 dage fordi kagerne skulle bages, nedkøles og trække inden de skulle spises :)
Hvis du har flere spørgsmål, skal du være velkommen til at sende en mail :)

Vansa: Tak skal du have, jeg er også selv ret vild med bierne :)

Mvh Maja

Send en kommentar