fredag den 10. december 2010

Hvad synes du om Chanel?

Riva

Ingen tvivl om at Chanel er langt fremme når det gælder nye trends og farver. Med lakker som Paradoxal, Riva, Jade osv på cv'et kan man ikke sige, at de ikke er et af de førende mærker. Men, hvad med holdbarhed, kvalitet og pris? Jeg synes personligt ikke at Chanel holder særligt godt. Jeg har andre langt billigere lakker, som holder bedre. De mindre og billigere mærker kan også sagtens følge med når det gælder nyskabende farver. Selve skruelåget/penslen er lille og svær at holde på, lakkerne bliver tyndere og tyndere og kræver flere og flere lag for at dække.



Betaler man kun for mærket, når man køber Chanel? Jeg køber indimellem en neglelak fra Chanel fordi farven er fed, men jeg synes ikke at de er prisen værd. Der er nogle som køber dem netop fordi der står Chanel på dem.



Når der så kommer en af de fede farver i en kollektion, så får de dem aldrig herhjemme. Så skal man altid købe dem via nogle i USA eller på deres online butik. Eller hvis de kommer i butikken herhjemme, så bliver de udsolgt lynhurtigt. Det er da ikke fordi Chanel er så eksklusivt at kun få må få fingrene i deres lakker.

Hvordan har du det med Chanel's lakker? Hvad din favorit? Hvad kan du bedst li' ved dem? Synes du at de er prisen værd?

Sussi

15 kommentarer:

Guapizimo sagde ...

Jeg synes heller ikke deres lakker holder særligt godt i forhold til prisen, dog finder jeg dem nemme at lægge. Jeg synes de lancerer nogle vildt fede farver, men mange af dem kommer som du selv siger aldrig til Danmark og skal man købe dem på eBay er prisen jo helt vanvittig!! :(

just another wannabefromhell sagde ...

jeg er lidt 50/50 omkring chanel. elsker farverne og de er nemme at ligge på. de holder ikke så godt! de holder faktisk rigtig dårligt! -men prisen vil jeg stadig gerne give. ved ikke om det er den fine lille dåse/krukke whatever. jeg har ikke købt min sidste.

Kathrin sagde ...

Jeg har en del Chanel lakker, men efterhånden som jeg er blevet mere hooked på neglelak så synes jeg at deres lakker er noget dyre i forhold til mange andre mærker. Og som du nævner så kommer de fede farver ikke til DK og så bliver de endnu dyrere end de allerede er. Gad godt have både Steel & Strong, men de er så fandens dyre på e-bay. Mht holdbarheden så matcher den ikke prisen.

Maria sagde ...

Jeg er egentlig ret glad for de 5-6 Chanellakker, jeg har i min samling, men det er nok mest fordi de giver mig en lidt mere eksklusiv følelse, end mine andre lakker. Elsker simpelthen flaskernes look. Synes også, de er gode at lægge og de fleste børster er i ret god kvalitet. Til gengæld holder de ikke så længe som mange af mine andre lakker fra fx Essie, OPI, China Glaze og Orly. Derfor køber jeg kun Chanel, når jeg befinder mig i en lufthavn, hvor de er en smule billigere. For kvalitetsmæssigt er de ikke prisen værd.

Freudika sagde ...

Jeg synes at det er de lakker jeg har, der er lettest at lægge pænt. Holdbarheden er ikke værd at skrive om - men jeg er vist generelt så hård ved mine negle, at en lak sjældent holder mere end en dags tid, før den får hakker i kanten ....
Og så gør Chanel bare noget ved mig - noget godt. den der følelse af noget eksklusivt ... den er ikke at kimse af ;)

Caroline sagde ...

Jeg syntes de er meget nemme at lægge og de ser flotte ud den første tid, men så begynder de at flage. Jeg bruger kun mine når jeg skal til fest eller noget andet hvor de ikke behøver holde meget mere en en enkelt dag.

Maja og Sussi sagde ...

Dejligt at høre hvad I andre synes også. Jeg har nu haft en Essie lak på i en uge uden toplak og den er først nu begyndt at skalle af på tipperne. Helt utrolig holdbarhed. Stadig ville jeg ikke undvære de Chanel lakker jeg har. De er noget særligt og de bliver sjældent taget frem. Jeg er dog blevet skuffet over en Chanel lak engang og solgte den videre efter kun 1 gangs brug. Det var Particulaire.

Hvilken af de Chanel lakker I har er jeres favorit?

Sussi

Maria sagde ...

Ja, Essie holder virkelig godt på mig også :)

Jeg tror, min Chanelfavorit må være Rouge Noir, skarpt efterfulgt af Dragon :)

/Maria

Sanne sagde ...

Jeg kender faktisk ikke Chanels lakker, men min generelle erfaring er at de billige lakker oftest holder bedre end dyre.

Freudika sagde ...

Hvis man må elske en neglelak - så tror jeg måske nok jeg elsker min Vendetta en lille smule ;D

Kathrin sagde ...

Min favorit må helt klart være Splendeur.

Søs sagde ...

Jeg synes Chanel generelt dækker godt og har flotte farver - der stopper det gode så også.
De misfarver simpelthen mine negle helt vilde, lige meget hvad jeg gør! Desuden holder de rigtig dårligt .. Jeg kunne ikke finde på at købe flere med mindre der kom en UNIK farve der virkelig slog benene væk under mig .. Jeg har prøvet EN Chanellak jeg var imponeret over, og det er deres "Black Satin".

Anonym sagde ...

Elsker mine Chanel lakker, der findes ingen farver der er så smukke som disse, og det er sjovt som de billige mærker ofte kopierer dem, så der må jo være noget om snakken mht. Chanel er de lækreste.

-.. Holdbarheden kan forlænges meget nemt, jeg bruger eksempelvis essie's toplak og herefter holde lakken ihvertfald en uge for mit vedkommende :)

Anonym sagde ...

Her er lige en lidt sen kommentar til spørgsmålet om Chanel lakker. Jeg har haft en del Chanel lakker, nogle har jeg stadig, men de er røget helt ned i bunden af skuffen efter jeg har opdaget H&Ms lakker. Jeg vil simpelthen ikke give 175 kr for en lak når jeg kan gå i H&M og købe en for 39,95 ovenikøbet i MEGET bedre kvalitet. De holder supergodt. Og dækker meget bedre end Chanel. Og efter H&M har ændret designet til det firkantede låg så ser de faktisk helt eksklusive ud:-)

Anonym sagde ...

netto har i øjeblikket maybeline til 20 kr nogle fede farver

Send en kommentar