torsdag den 14. april 2011

Sussi's favoritmærker

En af vores læsere har spurgt hvilke neglelak mærker, der er vores favoritter. Jeg synes, at jeg ville lave et indlæg omkring det, for det er sjovt at lave indlæg, der er lidt anderledes. Og så var det en god udfordring.

Jeg har lavet en alfabetisk liste over mine favoritmærker, skrevet en kort beskrivelse af det, samt min mening om det, prisleje, hvor man kan købe det, og til sidst et point system over det jeg synes er det vigtigste en neglelak skal bestå af. Fra 1+ til 5+

China Glaze:
China Glaze er nok et af mine absolut favorit mærker. De har et kæmpe udvalg af farver, laver nogle fantastiske holo lakker og skuffer stort set aldrig med nye kollektioner. Ikke nok med det, så er de meget billige hvis man køber dem i f.eks USA. De er dog til at betale herhjemme, på f.eks Smart Girl til 79,75 kroner. Selve neglelakken er også helt i top. Det kræver normalt ikke mere end 2 lag for at dække helt og konsistensen er hverken for tynd eller tyk. Der kan være enkelte der er lidt tyndere. Penslen er medium i længde og bredde og lakken løber ikke og er uhåndterlig.
Hjemmeside. Prisleje: $3, £5,50, 79-99dk
Kan købes hos Transdesign, Beauty4Nails, Nelly, Beverlybeaute m.fl

Pensel: + + + + + Holdbarhed: + + + + Udvalg: + + + + + Dækkeevne: + + + + +





Color Club:
Color Club's neglelak er jeg blevet mere og mere glad for, først og fremmest fordi det er det billigste mærke der hvor vi handler i USA. Derfor har jeg købt en del for at se hvordan de er og jeg er absolut ikke blevet skuffet. Ikke nok med at man får lige så meget neglelak som i en Essie eller OPI flaske, men det er sandelig også god kvalitet. Så til 2.50 dollars flasken kan man gå shop amok og få en masse spændende farver i en udemærket kvalitet. Der er ingen finger at sætte på Color Club's pensler og neglelakken har en god dækkeevne. Den holder også lige så godt som andre lidt dyrere mærker.
Hjemmeside. Prisleje: $2.50, £5
Kan købes hos: Transdesign, Beauty4Nails m.fl

Pensel: + + + + + Holdbarhed: + + + + Udvalg: + + + + Dækkeevne: + + + + +





Deborah Lippmann:
Deborah Lippmann's neglelakker er eksklusive, både i udseende, fornemmelse og kvalitet. De er også i en dyre ende, dog ikke Chanel dyre. DL har et lille sortiment, men absolut ikke et kedeligt et. Jeg har kun glitter lakker derfra, så kan ikke udtale mig om de andre typer, men man får virkelig noget for pengene. Jeg har aldrig hørt nogen brokke sig over Deborah Lippmann's lakker. Kun at hun ikke sender til Danmark :(
Hjemmeside: Prisleje: $18-20
Kan købes hos: Ebay m.fl

Pensel: + + + + Holdbarhed: + + + + + Udvalg: + + Dækkeevne: + + + + +




Essie: 
Essie er det første mærke jeg købte fra USA i 2008. De har altid haft en særlig plads i mit hjerte. De har eksisteret i så mange år og producerer så mange kollektioner hvert år, at de næsten har en neglelak til hver dag året rundt. Sjovt nok dufter Essie's lakker lidt bedre end andre mærker. Deres lakker kan dog til tider være en smule tynde, men er meget nemme at påføre. Det kan dog tage op til 3 lag at dække helt. Holdbarheden er dog upåklagelig. 
Hjemmeside Prisleje: $8, £5.50, 99-125dk
Kan købes hos: Beverlybeaute, Asos, Transdesign, Matas, Magasin




Pensel: + + + + Holdbarhed: + + + + + Udvalg: + + + + + Dækkeevne: + + + +




Misa:
Misa er et af de mindre kendte mærker. Det burde ikke være sådan, da Misa laver fantastisk neglelak i trendy farver. Dækkeevnen er super fantastisk uden at overdrive. Den har en udemærket pensel, men den kan godt være en smule tyk i konsistensen. Det gør dog ikke noget for hvordan den er at påføre. Misa har jeg mellemstort udvalg af farver, alt fra neon, klassiske røde, trendy grønne til blå pasteller. De producerer dog ikke så mange kollektioner som f.eks Essie, men de kan sagtens følge med de store, også i pris.
Hjemmeside Prisleje: $3.75-7.50, £6.50
Kan købes hos: Transdesign, Amazon, TiffanyNailsSupply m.fl



Pensel: + + + + Holdbarhed: + + + + Udvalg: + + + + Dækkeevne: + + + + +




OPI:
OPI har ligesom Essie et af de største udvalg, når det kommer til farver. De er også kendt for at være førende indenfor kvalitet og man ser tit OPI's produkter på neglesaloner rundt omkring. Jeg er særlig glad for holdbarheden og kvaliteten af neglelakken. Penslen er en smule bredere end andre, men det er bare en vanesag. Det trækker i hvert fald ikke ned på mit samlede indtryk af OPI's neglelak. Dækkeevnen kan også variere alt efter hvor tynd/sheer farven er, men stort set alle OPI's neglelakker dækker ved max 3 lag.
Hjemmeside Prisleje $5.75, £5.50, fra 102dk
Kan købes hos: Transdesign, Asos, Magasin, Beverlybeaute m.fl



Pensel: + + + + Holdbarhed: + + + + + Udvalg: + + + + + Dækkeevne: + + + +




Det var så de mærker, som er mine absolutte favoritter, men der er også andre mærker der er værd at nævne. Disse mærker kan også varmt anbefales:

American Apparel, Barielle, CND/Creative Nail Design, Illamasqua, Nfu Oh, Nubar, Orly, Rescue Beauty Lounge, Zoya.

Der findes også en masse billige mærker som sagtens kan følge med de større og dyrere mærker:

Depend, Isadora, Barry M, Models Own, ELF, Gosh, H&M, Mavala.

Sussi

7 kommentarer:

stjerneklint sagde ...

sussi - tusind tak for du gad lave dette indlæg :)
det var mig der bad om det :b hehe
//Sine
www.lifeofaslimey.blogspot.com

Swååfie sagde ...

Fantastisk med sådan en liste! :)

Hvordan er jeres erfaring med at bestille fra USA og at ende med at betale import/told osv. når de kommer til DK? Det sker hver gang for mig, så jeg er stoppet med at købe fra USA og vil for fremtiden kun bestille fra UK..

Sanne sagde ...

Rigtig godt indlæg. Og tak for link til Beauty4Nails, de har nemlig Starry Temptress collektionen fra Color Club, som jeg er helt VILD med. Må eje, må eje, må eje! :) Desværre har de ikke Essie B&B, den lyseblå, for den er jeg også helt vild med. Rigtig go' weekend til jer begge. :)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Swååfie. Vi betaler desværre også altid told osv hver gang vi køber fra USA, men vi synes at det sagtens kan betale sig selvom der kommer afgifter på. Vi køber også meget ad gangen. Nogle gange køber vi fra england eller ebay.co.uk ,men det er stadig en smule dyrere end at købe fra USA.

Sanne.. Jep jeg så godt de havde den der :D Jeg tror at de får B&B, de er bare ikke lige så hurtige til at få dem i England som i USA. De plejer i hvert fald at have de nyeste kollektioner. Jeg skal nok sige til hvis jeg ser den kommer. Det kan være at den kommer hos Beverlybeaute.com før.

Sussi

Mathilde sagde ...

Hvor meget betaler i normalt i told?

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Tulle.. Man betaler nogle procent af det beløb man køber for, så det er forskelligt fra gang til gang. Hvis du køber for mindre end 80 kroner skal du ikke betale nogle afgifter, men hvis du køber for mere end 80 og under 1.150 skal du betale dansk moms på 25 procent og eventuelle afgifter som importgebyr på 160 kroner. Hvis du køber for mere end det skal du også betale told på 6,5 procent.

Lidt indviklet men du kan læse det hele på skats hjemmeside.

Sussi

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Sanne.. Jeg så lige den blå fra B&B hos beautybay.com til 72 kroner Eller hele mini sættet til 102 kroner.

Sussi

Send en kommentar