søndag den 26. juni 2011

Min Shellac oplevelse..

I går var jeg et smut nede i den lokale neglesalon og prøve det nye smarte og meget holdbare Shellac fra CND. Jeg har ville prøve Shellac'en i et stykke tid, det har bare været svært at finde tiden. Først vil jeg lige skrive lidt om Shellac'en.


Shellac en neglelak, som man forsegler med UV lys. Det er derfor noget man får lavet på en neglesalon. Det virker som en ekstra stærk neglelak, som ikke bliver ridset, falder af eller falmer i minimum 2 uger.

( Hanne og hendes hot pink Shellac negle)


 (Hannes lille, men hyggelige salon i gågaden i Frederikssund. Bagerst er der plads til at ligge og få en pedicure.)

(Butikken udefra og reklamen for Shellac der fangede mig.)



Jeg fik lavet mine af Hanne hos Negleart i Frederikssund. Hun fortalte lidt om hvordan det virker og jeg blev helt inspireret til måske selv at uddanne mig til negletekniker. Utroligt at man på 4 simple trin kan få så fantastiske flotte og holdbare negle.

Trin 1. Jeg fik rengjort mine negle og ordnet dem så de var klar til at blive Shellac'et :D
Trin 2. Hun lagde et tyndt lag Shellac BaseCoat på og de fik en tur under UV lampen.
Trin 3. Der kom 2 lag Shellac Rock Royalty på og så måtte jeg lige et par gange under lampen mellem lagene.
Trin 4. Til sidst kom hun et lag Shellac TopCoat på, under lampen og så rensede hun dem med isopropyl.

Og så er man klar til at gå ud af døren, uden at man skal tænke på, om man støder ind i noget og ødelægger sin nye manicure! Det eneste problem jeg har hørt om ang Shellac er, at den holder så længe, at hvis man ikke får den fjernet, så vokser ens negle ud og man får en udvoksning. Lidt lissom når man farver hår. Men det er da et luksus problem, hva! Man kan så kun fjerne det igen med Shellac Wraps, Isopropyl alkohol, eller hos sin negletekniker. 

(CND lakker, Shellac på øverste hylde)

Shellac findes i en masse flotte farver, men ikke et kæmpe udvalg.. endnu. Jeg valgte Rock Roalty - en mørk lilla med pink shimmer. Mums.



Synd at solen ikke var fremme da jeg kom hjem, så man kunne se den fine pink shimmer i lakken. Men nu når den holder i 14 dages tid, burde jeg kunne nå at få et billede af den i solskin. Jeg satser i hvert fald på, at tage billeder af neglene hver dag, så vi rigtig kan se hvordan de holder.

Jeg fik også lige lov til at tage et par billeder af en anden kundes negle. De var simpelthen så flotte, at jeg måtte vise jer dem.



Jeg fik også Minx på mine tånegle nu når jeg havde fået passet Hannah og havde masser af tid. Jeg synes også at jeg trængte til at blive nusset lidt om. Det er nu ikke det samme når man gør det selv. Jeg synes i hvert fald at Hanne gjorde min "mini-wellness" dag rigtig hyggelig. Det er jo altid rart at snakke med en, som ikke synes at man er tosset når man har 300+ neglelakker. Jeg skal helt klart besøge hende igen. Jeg skal jo holde bryllupsfest næste år, så kunne man måske vælge Shellac'en så man er sikker på at lakken holder 100% hele dagen og natten! Jeg glæder mig til at være vidne til den magiske Shellac verden. 

Har du lyst til at læse mere om Shellac kan du gøre det her. Kunne du tænke dig, at prøve Shellac kan jeg varmt anbefale Hanne og hendes salon Negleart. Besøg hende evt på hendes Facebook side her.

Sussi

9 kommentarer:

nailsandcolors sagde ...

Det ser godt ud!! Jeg kunne dog nok aldrig selv finde på at få det lavet, da jeg hader at have den samme farve på i længere end 2-3 dage :o)

Fedt at det har inspireret dig til måske at blive negleteknikker, det er et job der kræver tålmodighed og MEGET filearbejde, i hvert fald hvis du vælger akryl metoden som jeg selv gjorde. Er også uddannet hos CND :) Prøv evt. med et dipp in kursus der koster mindre end 1000 kr, så kan du se om det er noget for dig .. Ellers er det mange penge at spilde hvis du finder ud af at det ikke er noget du gider at lave, som jeg selv.

Held og lykke med det, og tillykke med de nye flotte negle :) <3

Anonym sagde ...

Et meget spændende indlæg, tak for det Sussi!:)
Jeg kan dog huske at enten var det dig eller så var det Maja, der ikke var så stolt af sine tæer, alligevel kan du så ikke flashe de minx'ede tånegle?
Knus en fast læser :D

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Sanne sagde ...

Jeg er spændt på at høre om hvordan det holder, for jeg har nemlig hørt rygter om at det ikke holder særlig godt.

Sanne sagde ...

PS: Får vi ikke lov at se tåneglene? :)

Thea sagde ...

Gleder meg til å høre resultatet! Kanskje du kan skjekke bloggen min også? Hadde blitt veldig glad <3

Anonym sagde ...

Fedt!

Jeg skal snart til Italien, og vil derfor gerne have friske, sommer-negle.
Har i en idé?

-Nadia

Mette K. sagde ...

Virkelig flot lavede negle, og vil også gerne se tåneglene - minx lyder nemlig som et fedt koncept :)

BTW så er der 50% hos ELF indtil onsdag d. 29. juni - tjek deres FB side :)

Cille Shellac-Lover sagde ...

Hej piger,

Lige et spørgsmål mht når man skal fjerne shellac. Jeg har før kun prøvet med acetone. Det tager sin tid, men det fungerer. Men nu er jeg lige stødt på et indlæg hvor de giver to forskellige måder at fjerne shellac på. Her http://wellnesskompagniet.dk/hvordan-fjerner-man-shellac/

Der er en billige måde med acetone eller den dyre hvor man bruger cnd's produkt, nourishing remover.

Kan det betale sig at investere i cnd's produkt?
Eller kan det næsten være det samme som hvis jeg bruger acetone?

Send en kommentar