tirsdag den 26. juli 2011
Så gør vi sår'n når vi ... laver neglelak smykker.
I dag vil jeg fortælle om hvordan jeg har lavet mine neglelak smykker og hvor jeg har købt ind til dem. Det er slet ikke så svært, det kræver bare at man har lidt fantasi.
Jeg købte alle mine dele på www.etsy.com som er en shop hvor private sælger deres håndlavede ting og dele til at lave sine egne ting. Det er en super side, fandt lige en der solgte strikkeopskrifter på strikkede my little ponys.
På forsiden af etsy.com kan man søge under f.eks "handmade" (håndlavet) eller "supplies" (forsyninger). Hvis man vil lave sine egne vedhæng skal man bruge et par forskellige ting:
"clear glass cabochon" (klare glas stykker)
"adjustable ring" (justerbare ringe - hvis man vil lave en ring)
"pendant bails" (vedhæng til snor eller kæde - hvis man vil lave halskæde)
"earring bails" (platform til ørering)
Dernæst skal man bruge en lim, der kan man købe en glas lim i f.eks Panduro. Det er godt at være forsigtig med den slags og have et underlag for at beskytte bord osv.
Og så neglelak selvfølgelig.
Og nu til hvordan...
1. Find den cabochon frem du vil bruge
2. Vælg den neglelak du vil bruge
3. Påfør neglelakken - start med det lag du normalt ville komme på til sidst (hvis du vil bruge flere lakker)
4. Kom evt et lag toplak på for at forsegle og lad det tørre helt.
5. Tag det vedhæng du vil bruge og kom lim på (følg instruktionerne på limen)
Når det så er tørt, er det klar til brug.
Jeg ville ha lavet en video, men jeg har ikke haft tid. Til gengæld har Annika fra NailsByNoir lavet en fin video, dog på norsk. Den kan du se på hendes blog her
Håber at I kan bruge det.
Sussi
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Wow, det ser jo egentlig ikke så svært ud. Måske man skulle kaste sig ud i det. Og det du har lavet er rigtig fint. :)
Sikke kreativt! Det burde man jo prøve ved lejlighed :-)
Kommer der told på udstyret når man bestiller det??
Kender I nogle steder i Danmark hvor man kan købe de "klare glas stykker"? Helst i en butik, men en dansk hjemmeside er også fin. Er nemlig ikke så vild med at shoppe på udenlandske sider ...
:-)
Send en kommentar