onsdag den 14. december 2011

American Apparel


I dag har jeg 2 lakker til Jer fra American Apparel. Jeg købte dem i London i American Apparel butikken på Oxford Street. American Apparel er et amerikansk tøjfirma, som dog også har et ok udvalg af neglelak.



Trenchcoat er denne karry gule creme lak. Jeg har haft dem på i et par dage og er lidt ærgerlig over at den allerede er slidt lidt af og et stykke er røget af den ene negl. Jeg har dog ikke haft toplak på, da jeg ville have taget billeder af dem i søndags. Desværre havde jeg mega tømmermænd :o() så det blev ikke til noget. På billederne har jeg 2 lag, men den dækker super godt, så man kunne nøjes med et enkelt lag.

Farven er super fed og jeg er vild med karry gul. Den er dog ikke så intens som den fra Top Shop. Penslen er super god og neglelakken har den helt rigtige tykkelse og konsistens. Holdbarheden uden toplak er dog ikke i top, men med toplak plejer American Apparel's neglelak er være helt OK.



Nej nej nej.. se lige lillefinger neglen! Typisk jeg lige skal knække en negl. Er dog glad for at det er på højre hånd. Den bruger jeg sjældent til at vise neglelak, men det havde nu været fedt hvis jeg kunne lave jule negle på begge hænder.

Den grønne Army Jacket var slet ikke dækkende på samme måde som den gule Trenchcoat. Den var mere gennemsigtig og krævede 3 lag for at dække helt. Jeg blev dog en smule skuffet over farven. Jeg er nok mere til en lidt mørkere army grøn. Det kan være den kommer i kassen med neglelak jeg vil sælge.

Mht salg af neglelak, så er vi i gang med at lave en opdateret liste (med billeder) af de neglelak vi vil sælge. Der kommer nok til at gå en måneds tid før den er færdig, pga jul, nytår osv.

Husk også vores jule konkurrence hvor du kan vinde en masse neglelak, pleje produkter og smykker. Klik på linket øverst på siden under banneret for detaljerne.

Sussi

0 kommentarer:

Send en kommentar