torsdag den 22. marts 2012

Blå Torsdag... ups

I denne uge er Blå Mandag blevet til Blå Torsdag pga tidsnød og knækkede negle. Men her får I så endelig de forsinkede Blå Mandag konfirmations negle. Ideen til neglene fandt jeg på en anden neglelak blog. En af de amerikanske neglelak bloggere lavede en version med en slags skyer, men jeg har lavet min egen version af dem og synes de blev ret søde.


Jeg har startet med 2 lag Rimmel - My Denim. En lækker mellemblå creme lak. (har fået en ekstra som kommer i en Giveaway i April). Den har også en bred pensel, som jeg synes er rigtig god. Ovenpå, som I kan se, så har jeg kommet 1 lag af Deborah Lippmann's - Glitter in the Sky. Det gav en slags hvid hinde over den blå. Og selvfølgelig en smule lyserød og blå glitter. Jeg tog et billede med hver flaske, så I kunne se hvordan de så ud.

Det næste jeg gjorde var at tage min Essie - Blanc og tegne disse buer med fri hånd. Startende med den høje og sluttende med den lave. Jeg gav den 2 lag, da jeg ikke kom så meget lak på første gang. Det var lidt nemmere at styre. Det ville selvfølgelig være optimalt med en hvid som dækker ved 1 lag, men så skal man have fat i f.eks Konad's speciellak og den er ikke lige til at male med. Kommer man 2 lag på sådan et design skal man bare huske at male ud til kanten hvor man har lagt første lag, så kanten bliver skarp. Man kan evt klippe tape ud og sætte på som guide, men det har jeg ikke tålmodighed til.

Til sidst malede jeg med Rimmel - My Denim ovenpå den hvide "sky" og det lag fik også 2 tynde lag. Det var lidt sværere med den brede pensel at tegne helt som jeg ville mht buerne. Men det blev sådan nogenlunde godt. Det tog mig alt i alt 15 minutter at lave på hver hånd. Man skal huske at bruge tid til at lade lagene tørre. Ellers kommer det til at tage endnu længere tid at få alle lagene til at tørre til sidst. Man kan risikere at de ikke vil tørre ordenligt.

Håber I synes om designet.. selvom det blev lidt forsinket :D

Sussi

2 kommentarer:

tylfe sagde ...

Savner nogle gange lidt, at I linker til det sted, hvor I har fået ideen fra, så man kan se deres version også... :)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Tylfe. Jeg ville gerne hvis jeg kunne huske det. Det er i hvert fald en af de blogge vi linker til.

Sussi

Send en kommentar