onsdag den 18. april 2012

Lynnderella - Connect the Dots


OMG! Nu er jeg den stolte ejer af ikke 1 men 2 Lynnderella neglelakker. For jer der ikke ved hvem Lynnderella er, så kommer der lige en kort info.

Lynnderella er en neglelak blogger, som selv laver neglelak. Hun blander det hele selv. Meget imponerende. Hun er desværre holdt op med at blogge om neglelak, men jeg tror hun har rigeligt travlt med at lave neglelak, for de er blevet så populære at de bliver solgt for over 100 dollars stk på ebay.com. Man kan ikke købe dem i en butik som sådan. Pga folk er helt vilde og dåner over hendes neglelak har hun valgt at sælge dem igennem Llarowe. Llarowe har en web butik hvor hun kun sælger overdådige og lækre (men dyre) mærker. Lynnderella's kan man dog kun købe for tiden hvis man er på en særlig e-mail liste og den var jeg så heldig at komme på for et par måneder siden. Jeg måtte dog slippe en del for lakkerne, men synes de er både penge og besværet værd. 15 dollars stykket er i hvert fald billigere end 100 dollars på ebay.com. Så jeg kunne sagtens vente med at købe til det blev min tur på listen. :D


Connect the Dots er en neglelak med en klar base, dog har den en smule shimmer i teal og lilla. Man kan lige ane det på billedet herover. Klik evt på det for at se det bedre. Derudover er der både sorte og hvide sekskantede og aflange stykker glitter i.

Jeg har kommet den ovenpå en af mine nye Essie lakker, nemlig Go Overboard. Her er en masse dejlige billeder.





Hvis du godt kunne tænke dig en af Lynnderella's lakker, så hold øje med Llarowe's web butik eller hendes Facebook side.

Den anden jeg købte var Matter of the Heart. Glæder mig til at vise jer den.

Sussi

P.S I dag tar jeg med min veninde Ea til Malmø og shopper. Satser på at tage en masse billeder til jer, så jeg kan lave en guide til Malmø i løbet af måneden.

13 kommentarer:

Marias Nail Art sagde ...

Ahhhhjjj, jeg er sikker på at min ansigtsfarve er grøn lige nu, misundelse en en frygtelig grim ting :) Connect The Dots er bare så meget på ønskesedlen og har været det i måneder :)

lauriestrode sagde ...

Uhh ja, den er super skøn. Er så heldig også at eje den. Og ti andre *rødmer* - har yderligere tre på vej *rødmer endnu mere*...må til at styre den der afhængighed ;)

sts sagde ...

Hvilket kamera har du brugt til at tage billederne? :)

-Simone

http://beautilicious11.blogspot.com/

Marianne sagde ...

Den er jo hammer flot! :) Og der er godt nok også rigtig mange flotte holo-lakker inde på den der hjemmeside. Ved I evt. nogle stedet i DK, hvor man kan købe holo-lakker? For jeg kan slet ikke finde nogle.. :/

Anonym sagde ...

det ville være helt vildt lækkert at få fat i det lækre neglelak, det er super flot også til store fester.

Natasha sagde ...

Hej Neglenymfer. =)

Vil bare lige informere jer om at man nu kan købe OPI neglelakker i Matas til 125.. Så det lige i dag.. =) men det ved i sikkert allerede. :D

Myre sagde ...

Den er super flot! Har selv nubar white og black polka dots, der sammen giver lidt af den samme effekt :)

Har i for øvrigt en god ide til lakker der kan fås i Danmark men er svære at skaffe i USA? Jeg skal nemlig sende en pakke derover, og det er jo sjovest hvis det er ting der ikke kan fås derovre :)

lauriestrode sagde ...

@Myre: Depend, Nilens Jord, Fnug, Dennis Knudsen INK er forslag til nogle du kan sende. Jeg tror også nogle af GOSH lakkerne ville skabe glæde, da det ikke er alle steder man kan få dem derovre. Green Dragon, Gasoline, Miss Mole og Miss Minty er dem jeg ser flest amerikanere efterlyse, hvis de ikke selv kan skaffe dem.

Myre sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Myre sagde ...

Tusind tak for det lauriestrode :)

De første har jeg godt kigget på, men bortset fra Depend er de jo ret dyre. Gosh er et rigtig godt bud, der også er til at betale. De sidste fire har jeg ikke set, hvor bliver de solgt henne?

I forhold til hvad porto koster, kan der jo selcfølgelig også være en fordel ved at gå efter kvalitet frem for kvantitet :D

Anna sagde ...

Fin blog i har, jeg elsker vireklig bare neglelak!
Har en konkurence kørende i moske vil være med i?
http://anna-mitlivminetankermig.blogspot.com/2012/04/suki-face-konkurence.html#comment-form

lauriestrode sagde ...

@Myre: De sidste fire er allesammen Gosh lakker, det er navnene på farverne ;) Undskyld, jeg var vist ikke var klar nok i spyttet der :D

Myre sagde ...

Ah! Jamen, så giver det jo meneing det hele :) Kunne heller ikke forstå at der skulle være hele 4 danske mærker jeg aldrig havde hørt om :D

tak for hjælpen :)

Send en kommentar