torsdag den 24. maj 2012

Essie - Swept Off My Feet

Se! Den matcher min dug!


Dagens neglelak er endnu en af dem jeg aldrig har vist her på bloggen. Det er lidt svært at holde styr på hvilke jeg har testet, så jeg har kigget alle indlæggene igennem og lavet en liste. Denne neglelak var en af de aller første jeg købte i august 2008. Jeg købte den sammen med 4-5 andre på Essie.com. Det var inden jeg vidste man kunne købe dem på steder som head2toebeauty.com, transdesign.com, 8ty8beauty.com osv. Så jeg betalte med glæde 8 dollars (dengang kostede de 4 på de andre sider) for dem. Jeg delte fragten med en kollega. Maria, havde også været i New York den sommer og fortalte mig om Essie lakkerne. Jeg kunne huske dem fra min tur, men havde ikke fået købt nogle med hjem. Man kan sige at det var Maria's skyld at jeg nu har så mange lakker, er afhængig af dem og blogger om det. Så sig lige tak til Maria :D


Jeg ved ikke om neglelak har det på samme måde som god vin. At den bliver bedre med årene, for hold nu fest hvor var denne her en drøm at påføre. Den har en fantastisk jelly agtig konsistens og den flyder bare perfekt ned på neglene og fordeler sig af sig selv.. ja ok det lyder måske lidt for godt til at være sandt. Men jeg sad faktisk med åben mund da jeg kom den på af bar overraskelse. Jeg havde ikke forventet at den stadig var så nem at have med at gøre. Neglelak har det med at blive enten meget tynd eller meget tyk med tiden. Men ikke denne her. :D



Swept Off My Feet er som sagt en ældre en af slagsen. Jeg måtte slå det op for at finde ud af hvilken kollektion den er fra. Den er fra Efterårs kollektionen 2008 og er en dusty, støvet, falmet agtig pink. Måske hen i nuancen gammel rosa, men på den fede måde. Den er i hvert fald lidt svær at beskrive. På billederne har jeg CND stickey base coat, 2 lag SOMF og 1 lag Essie Good to go top coat.

Elsker hvordan lakken ser ud i aftensolen.

Et enkelt billede af SOMF i skyggen.

Sussi


0 kommentarer:

Send en kommentar