søndag den 14. oktober 2012

Nilens Jord x 3

I dag har jeg så endelig min anmeldelse af de 3 Nilens Jord lakker vi fik tilsendt af Mildh Press (som blandt andet repræsenterer Matas, Sally Hansen og Rimmel). De 3 lakker er fra Nilens Jord's efterårskollektion og har numrene 690, 692 og 694.


Den første, nummer 690, var dælme svær at fotografere, da den både viste en meget dyb og mørk rød farve, men også en varmere rød nuance. Jeg har altid været mest til murstens røde farver, men denne her nuance kan jeg faktisk også godt lide.


Den næste neglelak er nummer 692. Det var en farve som jeg ikke havde forventet af en efterårskollektion, måske fordi jeg synes den er en anelse mere forårsagtig i nuancen. Den prøver at være støvet, men synes ikke helt den lever op til mine forventninger. Desværre synes jeg også at den grønne var en anelse tyk og lidt svær at arbejde med. Det problem havde jeg ikke med nogle af de 2 andre og når farven er lidt bleh, så gir det altså minus i min bog.


Den sidste er nude lakken nummer 204. Ved første øjekast tænkte jeg, hmm ikke endnu en nude/hudfarvet neglelak, men jeg må indrømme, at den gav mine favoritter kamp til stregen. OPI laver nogle af mine nude favoritter og de er som regel perfekte at lægge på, men denne fra Nilens Jord var spot on og super skøn at arbejde med. Den gled nærmest selv hen på neglen. Det lyder måske dumt, men tror I ved hvad jeg mener. Farven passer godt til min hudfarve, men det er ikke sikkert den gør det på alle.Sådan er det med nude lakker. Der må man prøve sig frem. Jeg vil i hvert fald anbefale at teste denne..


Alt i alt synes jeg at farverne var ok, men måske lidt sikre. En rød, en nude og en farvet, men Nilens Jord har ikke de mest out there farver i sin palette, så passer disse farver godt ind. En efterårskollektion hos OPI feks havde jeg nok været skuffet over disse farver. Dog synes jeg at de er rigtig gode som en basis kollektion. Og hvem har ikke brug for både en rød og en nude neglelak i samlingen. Og hvad med en nude som er så lys, men dækker fantastisk? Gæt hvilken af disse 3 jeg bedst kan lide? :D

Undskylder lige for mine sørgelige knækkede negle..:/ Ups. De vokser heldigvis ud igen.

Sussi

3 kommentarer:

Negle Lir sagde ...

Den røde er slet ikke mig!! Det ser også ud som om de er lidt matte? Jeg kan ellers virkelig godt lide de røde og grønne farver der er in her til efterår. Men jeg synes alle se grønne ligner hinanden meget, den militær grønne. Derfor kan jeg egentlig godt lide den grønne her, som er lidt mere frisk, uden at være saftig :-p
Den nude ville få mig til at se syg ud tror jeg. Mine nudes skal være lysere :-)
Det er nogle flotte flasker, og en skønne dag skal jeg da også eje én, men de er vidst lidt pricy?

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Lisa.. Jo de er ikke i den billige ende. De koster vist 99 kroner.

Sussi

Anonym sagde ...

Har i set at man inde på Nails Inc's hjemmeside kan designe sin egen neglelak med låg og farve det koster godt nok 20£ men det er jo mega sejt når man nørder lidt i neglelak ;o

Send en kommentar