fredag den 9. november 2012

WellNails - handmade in Denmark


Jeg har fået købt mig disse 2 neglelakker fra WellNails, som er håndlavet neglelak kreeret lige her i Danmark. Skønt med et Indie mærke som man kan være stolt af. Charlotte som laver disse lakker har sin butik på Storenvy.com (nemlig http://wellnails.storenvy.com/) og prisen er 59 kroner pr stk. Faktisk vidste jeg ikke, at de var danske før jeg besøgte hendes butik. Jeg ledte nemlig efter neglelakken Slutty Pumpkin som jeg havde set et andet sted på nettet. Både Maja og jeg er nemlig kæmpe How I met your mother fans. Så jeg MÅTTE bare eje et par fra kollektionen. Det blev til disse to: Slutty Pumpkin og Happy Slapsgiving!





Basen jeg har brugt under Slutty Pumpkin er Essie's Mojito Madness og synes den passer rigtigt godt til græskar farverne i lakken. Skinnende glitter stykker i grøn og orange i 6kanter samt mindre stykker i guld. Mums. Jeg har 2 lag af Slutty Pumpkin på. Der var ok tilstrækkeligt med glitter i lakken, så man ikke skulle skubbe rundt på dem for at få dem til at dække. Skønt.





Happy Slapsgiving! er lagt ovenpå Color Club's Rebel Spirit. En mørkebrun, ville dog have ønsket at den var en anelse mere lys, men det må jeg prøve en anden dag. Happy Slapsgiving! er også fuld af lækker glitter. Små sekskanter og firkanter i guld men også større flager i forskellige former. De røde stykker glitter er prikken over i'et i denne lak. Jeg har også 2 lag på her og igen ingen problemer med at påføre den.

Alt i alt er jeg ret tilfreds med disse 2 og vil helt sikkert komme til at følge Charlotte og WellNails for at se hvad hun finder på. Hvis hun kigger med, så kan jeg da lige hinte at min anden yndlings serie er New Girl (hvis hun mangler inspiration hehe).

Sussi

2 kommentarer:

Simone sagde ...

Har selv happy slapsgiving, og den er bare så fin. Jeg brugte den over en orange til min halloween mani (den kan ses på neglelir)
Har også overvejet slutty pumpkin, den var bare udsolgt da jeg bestilte den første, og lige nu har jeg no buy.

kh
Simone

Heidi Winther sagde ...

Hvor er de fine.
Og hvor er det fedt at DK har fået indies som kan hamle op med dem i det store udland! :)

Jeg skal helt sikkert prøve hendes lakker på et tidspunkt.

Send en kommentar