mandag den 15. april 2013

Bridezilla


Som jeg vist har nævnt en enkelt gang (eller to) her på bloggen, skal jeg giftes til september, nærmere bestemt 7.9.13, og jeg er rigtig gået i bryllups-mode.
Sussi har (som den gode veninde hun er) godkendt kjolen idag, så nu kan jeg rigtig gå igang med at vælge det helt rigtige at have på neglene, for det skal passe til kjolen.

Sussi og jeg fik en kop kaffe efter kjole-prøvningen og luftede ideer for hinanden, og jeg tænkte at I kreative og lakfanatiske læsere måske havde lyst til at hjælpe.
Jeg kan jo desværre ikke uploade et billede, af to grunde 1 - man måtte desværre ikke tage billeder i butikken, og 2 - (nok den vigtigste) min kæreste må jo ikke se den inden vi skal giftes.

Men lidt om kjolen, uden at afsløre for meget:

- den er hvid (helt hvis og ikke cremefarvet)
- den har lidt sølvfarvede perler
- der er blonder på

Det jeg leder efter af neglelak skal være noget rimelig simpelt, jeg har fundet ud af, at jeg ikke får tid til at håndmale et design på begge hænder. Jeg havde først kig på Ciatés hvide caviar manicure, men jeg tror at for mange perler vil falde af i løbet af dagen, så det går ikke, det skal holder sig perfekt alle timer af brylluppet :)
Jeg har forestillet mig, at det skal være to forskellige lakker jeg bruger til manicuren, et til base og en special-effekt til at komme oven på.

Krav til base-lakken:

- Opaque/Jelly hvid
- Den må maks kræve to lag for at neglen ikke er helt synlig
- Det må ikke være en udgået lak, den skal være til at skaffe :)

Krav til effekt-lakken

- Glitterlak
- KUN sølv glitter (ellers passer det ikke til kjolen)
- Der skal være tilstrækkelig glitter i lakken til at 1 (maks 2) lag er nok til at det ser lækkert ud

Så hvis I lige præcis kender den/de lakker jeg mangler, så skriv endelig en kommentar eller send en mail. Så vil jeg nemlig få dem fundet hurtigst mulig så Sussi og jeg kan holde prøve dage :) Intet skal jo være overladt til tilfældighederne den dag.
Og på forhånd tak for jer som tager jer tid til at hjælpe :)

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Essie - set in stones. Klart den bedste sølv-glitter lak :)

Unknown sagde ...

Jeg ville nappe Chanels White Satin som base og putte ren sølv eller sølvglitter på tipperne eller glitter på hele neglen - er vild med OPIs Which is Witch, som er toplækker og et lag er nok. :) Inger

Betumle sagde ...

Jeg er også på Essie - set in stones. Har sjældent prøvet en lak der giver så meget glitter selv ved kun et lag :)

Freja sagde ...

Hej, det her komme til, at lyde ret mystisk, jeg havde bestemt ikke regnet med et så godt resultat, da jeg købte den, men i Bilka og Føtex kan man for 70-80 kr. Få en negletørrer, med 8 lakker, som faktisk er ret gode. Især den med sølvglittet blev jeg overrasket over. Aldrig har jeg prøvet en glitter lak, hvor der kommer SÅ meget glitter på! Den ser sådan her ud :http://sensationalme.wordpress.com/2012/10/07/nye-lakker/
OPS: bloggen er ikke min, men jeg synes lige du skulle have et billede, så du vidste hvad du skulle gå efter.
Ps. Tillykke med det kommende bryllup, glæder mig til at se resultatet :-)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hej Maja..
Tillykke med det kommende bryllup. :P Jeg foreslår OPI - Time-less is More og et lag Ciaté - Locket. Mums.

Kh Sussi

Mette sagde ...

Jeg ville også sige Essie - Set in stones. Det er virkelig en god sølvglitterlak :D

SANNE sagde ...

Åh, jeg så lige en Indie lak på Etsy i går som ville være perfekt, men har desværre ikke favoritted den. Den var snehvid med noget specielt glimmer i, virkelig lækker. Prøv at søge på hvid franken. :)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Anonym: Jeg skriver Essie - Set in Stones, på min liste :)

Inger: Tusinde tak for forslaget, den fra Chanel ser rigtig fin ud. Den fra OPI har desværre multifarvet glitter i, og det går ikke ;)

Betina: også tak til dig, den er på listen. :)

Freje: Jeg må ned og se sættet i min lokale føtex. :) Og tusinde tak, jeg lover at I nok skal se resultatet. I slipper slet ikke.. måske får I også lidt billeder fra prøve-dagene ;)

Sussi: Så vil jeg gerne bede om at låne din Locket og din OPI ;) Tag det med næste gang vi skal prøve noget :)

Mette: Den er I godt nok enige om :) Den skal jeg have fundet og prøvet :)

Sanne: Jeg prøver lige at søge :) Fedt at du kommer med et forslag hvor jeg slipper for at skulle først lave en base og så komme effekt på. Tusinde tak :) Det lyder meget nemmere :))

Mvh Maja

Anonym sagde ...

OPI, Crown me already, minder utrolig meget om Essies set in stones, men i en lidt lysere udgave.

Anonym sagde ...

Kommer man nogensinde galt af sted med Deborah Lippmann? Today was a fairytale sølvglitter i klar base... Jeg ville ikke være i tvivl.

Helle sagde ...

Her er en sammenligning af Crown me already og Set in stones:
http://stampnpolish.blogspot.dk/2011/12/nails-inc-motcomb-street-opi-crown-me.html
:)

Send en kommentar