onsdag den 10. april 2013

Uprøvede lakker..

Jeg har overvejet fremover at vise Jer alle de lakker jeg har i skufferne, som jeg aldrig har fået prøvet. Det er lidt synd, at jeg har en masse som aldrig har set dagens lys. Lige bortset fra når jeg åbner skufferne i Malm kommoden og jeg tar en anden neglelak op ved siden af. De små stakler. Først havde jeg tænkt, at jeg hver dag i Maj ville vise jer en, men det bliver for kedeligt, så jeg tror at hver lørdag og søndag i Maj måned vil jeg gøre til Untried Weekend. Jeg laver en liste med alle dem jeg ikke har testet og så strege ud, som jeg når igennem dem. I kan så evt ønske hvilke I vil se før andre.. Lidt medbestemmelse skader ikke :P

Dagens neglelak er en af dem jeg ikke har testet. Jeg bestilte for en måned eller 2 siden en masse lakker fra Beautycosmetic.biz. Bla denne holo fra Catherine Arley nummer 673.




Heldigvis var solen fremme den dag jeg tog billederne :D Selve lakken var en anelse gennemsigtig, så jeg måtte bruge 3 lag for at opnå denne farvemæthed. Farven er jeg vild med, hvem kan ikke lide lilla holo? De havde en del andre farver og flere lilla holo'er, så der var noget for enhver smag. De koster heller ikke mere end et par euro, og så er det inden for EU, så man kan bare fylde kurven uden at skamme sig. Desværre havde de ikke alle de lakker jeg havde bestilt, selvom de ikke var udsolgt på siden, men jeg fik penge tilbage for dem de ikke havde. Det tog en lille måned før de kom, men det var ventetiden værd.

Sussi

1 kommentarer:

Unknown sagde ...

Glæder mig til at se dem alle! :-)

http://mmonicamichela.blogspot.dk/

Send en kommentar