torsdag den 13. juni 2013

Nyhed: StyleBox + Event.

StyleBox er et nyt koncept fra Matas familien. I 2 butikker (Lyngby Centret og Fields) kan man blive stylet af professionelle hår- og makeup stylister og negleteknikere. Vi var inviteret til VIP præmieren på butikken i Lyngby Centret. Maja kunne desværre ikke, så jeg tog afsted alene. Der var linet op med boblevand og kanapéer og masser af dygtige stylister og modeller. Jeg fik prøvet CND's nye Vinylux, som jeg skrev om i går og vil anmelde en af dagene. (Jeg har fødselsdag lørdag, så jeg får ikke tid til det store bloggeri i weekenden).

Vi blev budt på et lille modeshow med modeller som havde fået den store tur af butikkens stylister. 

Nyklippede og stylede modeller.

Neglelak himmelen. 

Der hvor magien sker.

Stylister igang med gæsternes hår.

Nogle af fordelene ved StyleBox:
- De forhandler kun professionelle produkter, så man kan gå ind og shoppe i centret og få ens yndlings hår, negle og makeup produkter med hjem.
- Man kan kigge ind og få lagt en hurtig makeup, hårstyling eller neglelak uden at bestille tid.
- Man kan bestille tid online til begge butikker hvis man skal noget og ikke selv vil/kan lave det helt store selv.
- Du kan komme ind og få tips af stylisterne om hvad der klæder netop dig.
- Du får Matas point når du handler i StyleBox butikkerne og senere også bruge dine point til StyleTreats.
- Omgivelserne er lyse, rare og personalet virker imødekommende.
- Man kan få kombinations StyleTreats, fx "Girls Night Out" som består af makeup og hårstyling.
- Man kan foruden at blive stylet også få de alm. salon behandlinger, så som retning/farvning af brun og en klipning.

Af negleprodukter har de OPI, CND og Essie, måske en anelse forudsigelige, men holdbare produkter.
Jeg synes helt klart, at konceptet holder, men er spændt på at se om det er noget de danske kvinder vil tage til sig. Jeg er jo en neglepige og vil helst gerne "ordne" mine egne negle, men vil engang imellem da gerne forkæles lidt. Og hvem vil ikke det. Det er nok derfor StyleBox ligger i Lyngby hvor man gerne bruger lidt ekstra på lidt luksus. Jeg krydser fingre for StyleBox :D

Tag endelig forbi en af butikkere og se kamelen selv! Eller kig på http://www.stylebox.dk

Sussi

(tusind tak til Mildhbeautypress for invitationen)

1 kommentarer:

SANNE sagde ...

Det virker som et superfedt koncept. Jeg glæder mig meget til at prøve det. Rigtig go' weekend til jer begge og tillykke til dig! :) Mon du får neglelak i gave? ;)

Send en kommentar