mandag den 23. september 2013

Tema: Mattelicious!



Vi var i sidste uge til åbent hus hos Mild Beauty Press i København, hvor snakken faldt på de nye efterårs kollektioner. Vi testede Ciaté - Regatta (neglelakken der er med i Ciaté's denim manicure sæt) og legede med deres matte toplak. Det resulterede i flere suk og "neeeej hvor fint". Der er nemlig noget helt specielt over en glitter eller shimmer med et lag mat toplak på. Derfor synes vi, at et af efterårets temaer bliver at mattificere vores neglelakker og manicurer. I dag har jeg derfor fundet lidt fra skufferne frem til Jer og jeg tror, at Maja vil give Jer lidt fra arkiverne på søndag i Spam.

Jeg har brugt:
CND - Stickey Base
Essie - No More Film (base)
Gosh - Girls On Film (glitter toplak)
Ciaté - Mattnificent

Jeg har lagt 1 enkelt lag af No More Film og lagt 1 lag af Girls On Film på og afsluttet med den matte toplak. Kan I fornemme et tema i neglelakken? Det var faktisk rent tilfældigt, da jeg ikke vidste hvad Gosh'en hed før jeg havde taget billederne og skulle tjekke navnet til at skrive her i indlægget.

Det er helt vild hvad den matte toplak gør ved glitteret. Det får det bare til at stå endnu mere skarpt. Suk. Der kommer helt sikkert mange flere mattificeringer (nej det er ikke et rigtigt ord) fra mig her til efteråret.

Sussi

2 kommentarer:

Sardrup sagde ...

Jeg mattifiserer også meget lak for tiden - en mat topcoat kan virkelig ændre hele udseendet på den lak, man har på. Jeg er med på trenden her til efteråret :-)

MajaFT sagde ...

Det ser super lækkert ud :-D
Rigitg smooth look!

Send en kommentar