fredag den 22. november 2013

Fælles Fredag - Galakse Negle




Som I nok har lagt mærke til, har Sussi overtaget bloggen. Jeg skriver bachelor opgave, så tiden til at lave negle er knap, al tiden går på skrivning og familie. Men, da jeg så hvad udfordringen var til denne fælles fredag, galakse negle, blev jeg helt vildt glad, og var egentlig en smule ærgerlig over, at Sussi skulle lave den. Men så skete der det, at Sussi heller ikke havde tid, og så, så jeg mit snit til at lave en galakse manicure. Jeg har glædet mig hele dagen til at sætte mig og lave negle, men da der så endelig blev tid var klokken 22.45 og pludselig blev jeg ramt af en bølge af træthed. Jeg tog en hurtig beslutning og lavede alligevel et galakse design, om end det slet ikke blev så ambitiøst som det var planlagt. I det mindste fik jeg lavet noget, og jeg er rigtig godt tilfreds med designet. Jeg har gennem tiden lavet flere galakse designs, men jeg tror ikke jeg har prøvet at lave et med så lyse blå/grønne farver, og hvilken skam det er, for det er SÅ flot. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver galakse negle i disse farver, men næste gang, håber jeg, at jeg har længere negle, negledesigns ser nu engang flottest ud på lange negle.

- Maja


3 kommentarer:

inger hansen sagde ...

Suuuuper smukke! Røber du hvordan du har lavet dem måske?

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Tak Inger, du kan tro at jeg gerne vil røbe hvordan de er lavet. Jeg kan lige give dig et link til en billed guide jeg har lavet, og så kan man jo bare skifte farverne med dem man er i humør til. :)
http://neglenymfer.blogspot.dk/2011/12/tutorial-galakse-negle.html

Jeg håber du kan bruge det til noget :)
Mvh Maja

helle sagde ...

hvor er de negle for fede! det skal jeg helt sikkert prøve :D

Send en kommentar