fredag den 10. januar 2014

Fælles Fredag - Waterfall


Så er det blevet tid til endnu en omgang fælles fredag. For en gangs skyld har jeg været i god tid med designet, som jeg lavede allerede i starten af ugen.
Jeg er selv helt vild med designet, og synes at effekten med de lodret-gående striber i forskellig længde er så smukt. Det ser virkelig elegant ud, og er helt sikkert noget jeg ville lave engang jeg skal i byen. Det er også tilpas nemt, så man er sikker på at få et godt resultat hver gang.
Før jeg gik i gang tænkte jeg en del på farvevalget, skulle der indgå mange farver, eller skulle jeg forsøge at holde det mere enkelt. Min originale ide var at lave det som en regnbue, men da jeg havde lagt min basis manicure, synes jeg ikke rigtig at jeg kunne se det som værende en regnbue-manicure, så jeg måtte vælge nye farver. I anledningen af at det er vinter, selvom man ikke ligefrem kan se det, valgte jeg kolde farver: sølv, hvid og en glimmerlak.
Jeg synes selv, at resultatet blev virkelig fint, det ligner næsten små iskrystaller, som hænger ned fra neglebåndet.
Når jeg finder den rette baggrundsfarve, vil jeg helt sikkert forsøge med en regnbue-vandfalds manicure.




- Maja

Husk lige at kigge forbi alle de andre bloggere som også deltager i fælles fredag :)

4 kommentarer:

Kuchen sagde ...

ihh det ligner istapper!!! og jeg elsker istapper så er helt vildt med det

negle sagde ...

Hvor er de bare fine, er helt vilde med dem - og så passer de jo perfekt til årstiden! :)

Hanne V sagde ...

Rigtig flot!

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Tusinde tak skal I have :)

Kuchen: Jeg blev også meget begejstret, da jeg så at det lignede istapper, det gjorde bare designet lidt finere :)

Mvh Maja

Send en kommentar