mandag den 24. februar 2014

Mavala Nyheder



Jeg har fået lov til at teste 3 af de nye lakker fra Mavalas vinterkollektion. Espresso, Poetic Rose og Amethyst. Alle lakker kan købes hos Matas for 39,95 og de står allerede og venter på dig. I kollektionen er der varme og nude farver. Især de hudfarvede er trendy denne vinter.


Espresso - Dette er en creme lak med en mørk brun farve og en anelse støvet look. Der var ikke en finger at sætte på påførelsen. Mavalas pensler er, trods størrelsen, fleksible og nemme at anvende. Konsistensen er super lækker og dækker ved 1-2 lag. Andet lag er stort set bare for at give lidt dybde. Farven er heldigvis brun nok til, at den ikke bliver sort at se på. (2 lag på billeder uden toplak).


Poetic  Rose - Denne er klart min favorit af dem jeg fik prøvet og jeg er vild med farven. En mørk gammel rosa, som minder mig om dengang jeg boede sammen med min veninde i Farum (hun havde netop denne farve på væggene i hendes værelse). Som den anden neglelak, var denne også nem at påføre, og dækkede perfekt efter 1-2 lag. Jeg synes den skinner rigtigt godt, selvom jeg ikke har toplak på. (2  lag uden toplak)


Amethyst - Den sidste af de 3 og en helt skøn vinter farve. Vinter er bare ikke vinter uden en mørkelilla neglelak på neglene. Påførelse af denne lak var problemfri, dog havde den efter 2 lag stadig et par enkelte lysere pletter, så den kunne godt have brugt et tyndt lag mere. Det ses dog først på billederne, da jeg ikke så disse pletter da jeg tog billederne. (2 lag uden toplak).

Alt i alt synes jeg godt om denne kollektion, der er noget for enhver smag. Som altid skuffer både neglelak og pensler mm. ikke hos Mavala. Dog ville jeg ønske at der var lidt mere i flasken. Prisen er lidt dyrere end hos Depend, men kvaliteten er mindst lige så god...

(produkterne er tilsendt til anmeldelse)

Sussi

0 kommentarer:

Send en kommentar