onsdag den 16. april 2014

Nilens Jord - 680





Sussi har for et par dage siden blogget om nyhederne fra Nilens Jord, læs hendes indlæg her.
Jeg har været så heldig at måtte teste "flakie"-lakken, på mine billeder har jeg ikke noget under, andet end et lag baselak. Jeg ville gerne se hvordan den fungerede alene, da det er nemt at få en flakie-lak til at fremstå rigtig lækker med den rigtige farve nedenunder, men det et ikke så tit at flakie-lakken i sig selv er lækker og flot.


På mine billeder har jeg lagt 3 lag, og man kan selvfølgelig sagtens se neglen igennem, men jeg havde heller ikke regnet med andet. Så skal man bare huske at rense sine negle så man ikke har en sort stribe som kan ses gennem neglelakken.
Jeg synes det er super fedt at Nilens Jord endelig er begyndt at satse på mere moderne farver indenfor neglelakken, det vil formodentlig også åbne op for at et yngre publikum begynder at købe Nilens Jord. Jeg har i hvert fald ofte gået uden om, alene af den grund at jeg synes farverne var for damede.


Flakie-lakken, som jeg har det lidt svært ved at kalde en egentlig flakie-lak, fordi de mere er en glimmer-lak med flakie effekt. Flakie stykkerne er simpelthen for små, hvis den skulle passe helt i den kategori, tilgengæld har den samme effekt som en flakie-lak, så den lander i en mellemgruppe, som jeg endnu ikke har nogen ordentlig kategori til. Men flot er den, det skal der ikke være nogen tvivl om at jeg synes, dog får jeg mere en vinterfølelse end en forår/sommer følelse fra den. For min ligner den at man har fået frostet neglene, så jeg glæder mig til at prøve den til vinter som base for et sne-design.

- Maja

Produktet i indlægget er givet til anmeldelse, men som altid er meningen vores egen. 

1 kommentarer:

Miss Chinnchilly sagde ...

Den er virkelig flot, men nej - jeg ville heller ikke kalde det for en flakie-lak. Jeg ville kalde det for en iriserende glitterlak :-)

Send en kommentar