tirsdag den 20. maj 2014

Sally Hansen' Nail Polish Strips: Disk-O Queen


Dagens negle, er som lovet, med et design fra Sally Hansen's Nail Polish Strips. De er lavet af neglelak og er derfor nogle af de bedste på markedet, efter min mening. De former sig helt perfekt på neglene OG de er nemme at afkorte. Jeg har prøvet tilsvarende produkter fra Sephora og China Glaze, hvor det nærmest var umuligt at file det overskydende af. Dette produkt kan jeg kun rose til skyerne. Da jeg sidst lavede en holdbarheds test, holdt de en forlænget weekend til London og lidt til uden at man kunne se en eneste rids eller chip.

Denne jeg har fået på i dag, er en af de nyeste man kan få fingrene i i Matas. Den hedder Disk-O Queen og er et glitter halfmoon design. Det eneste minus jeg har ved dette design, er at gulddelen er en smule gennemsigtig og jeg kan ikke lide at se min negl igennem. Og så er det en smule svært at få den fine runde del til at være helt lige på neglen. Heldigvis kan man flytte strip'en igen hvis det sidder helt forkert. Der er også masser af strips og masser af størrelser i æsken. En af de andre gode ting ved dette produkt er, at hvis de er for brede kan man med en rosenpind (som medfølger) nemt fjerne uden at få sved på panden. (man fjerner dem igen med alm neglelakfjerner og det er helt og aldeles nemt)

Nok ros til dette produkt. Som jeg skrev i går kan man lige nu få 3 for 2 af Sally Hansen neglelak og nail polish strips, så fis ned i din lokale Matas og se hvad de har.

Hvis du nu ikke finder hvad du søger, så kan du finde et større udvalg af Sally Hansen's Nail Polish Strips på Fragrancedirect her.


Sussi

(produktet er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er helt mine egne)

0 kommentarer:

Send en kommentar