torsdag den 5. marts 2015

Nyhed: Ciaté Liquid Chalk


I dag starter jeg altså med det design jeg endte med at lave efter jeg var færdig med at prøve de 2 nye lakker. Jeg synes det blev ganske fint. Jeg har brugt et Moyou London stempel og en Konad special lak og naturligvis skulle den have et lag af min yndlings matte toplak fra Ciaté - Mattnificent.

Dagens 2 lakker Confess og Cheek to Cheek (billede herover) og er 2 af de 4 nye Liquid Chalk lakker. Man kan få 2 forskellige pakker med 2 lakker i hver. Flaskerne i disse sæt er bare så fine. Jeg er vild med de tegninger der er på lågene. Ciaté's lakker er generelt også nogle jeg har stående fremme på hylden.


Ciaté's lakker kan normalt købes for 95 kroner stk i diverse butikker. Magasin har et stort udvalg, men også nogle Matas forretninger er begyndt at føre dem. Disse duo pakker koster 155 kroner, og de er altså fuld størrelse, så man sparer lidt. På Magasins hjemmeside kan man også i øjeblikket få nogle gode tilbud på andre pakker med 2-3 eller flere lakker, klik her.

Tip:
Når man, som jeg, er vild med at bruge matte farver, men ikke synes de holder så længe og skaller af hurtigt, så er der faktisk et godt råd. Jeg bruger altid et lag Seche Vite (toplak) efter jeg har lagt lakken på, men når det så er tørt, så kommer jeg et lag mat toplak på ovenpå. På den måde får man holdbarheden fra den almindelig toplak og den matte finish oveni.


Confess
Denne lak blev jeg faktisk ret overrasket over og hvor meget jeg kunne lide den på. Jeg havde glædet mig mest til Cheek to Cheek og dens fine rosa farve, men jeg endte faktisk med at blive gladest for denne her. Først og fremmest fordi, at den kunne dække ved 1 lag. Det er altså afsindigt sjældent, at så lys en farve kan det. For det andet, så passer den bare super godt til min hudfarve. Den er bare så dejlig neutral i nuancen. Kan man være forelsket i en nude lak?



Cheek to Cheek
Det er helt klart et parfekt navn denne neglelak har fået. Denne sarte rosa farve, kunne jeg sagtens forestille mig som en blush. Det sjove ved denne lak er, at i flasken kan man se et skær af fin shimmer i guld og orange nuancer, men de ses slet ikke på neglen. Jeg tror faktisk heller ikke jeg ville synes om det, så det er jeg ret glad for. Jeg synes dog at farven bliver lidt flad med den matte overflade, så jeg prøvede et lag toplak på, for at se om det ændrede noget....


..... hvilket jeg synes helt bestemt det gjorde! Nøj hvor jeg er vild med farven med den skinnende overflade på. Helt klart en forårs favorit.

Ciate´s lakker indeholder13,5ml og penslerne er flade med afrundede kanter. De tørrer hurtigt, især disse matte af slagsen. Pris og hvor du kan købe dem kan du finde øverst i indlægget.

Disse lakker er tilsendt fra PR firma.

Sussi

0 kommentarer:

Send en kommentar