Viser opslag med etiketten nyhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nyhed. Vis alle opslag

onsdag den 1. april 2015

Aprilsnar!


Så er det 1. april og traditionen tro, plejer vi jo at finde på noget spas til Jer. Sidste år reklamerede vi får vores nye mandlige neglelak tester, meeeeeen det var jo for godt til at være sandt, hehe. I år har vi valgt at gøre det på en lidt anden måde. Vi vil give Jer 3 forskellige historier, hvoraf kun en af dem er sand. Ikke nok med at I kan gætte med, men I kan også vinde en lille gave hvis I gætter rigtigt, så skriv dit gæt i en kommentar til indlægget og så trækker vi lod blandt de rigtige svar på mandag d. 6/4 kl 20.00.

  1. Vi har jo begge 2 dejlige unger, som vi fik med kort mellemrum og mens vi havde denne blog sammen. Vi kunne godt tænke os at være gravide sammen denne gang og til vores store overraskelse, lykkedes det og vi venter nu begge barn til oktober. Vi glæder os rigtig meget til især at have barsel sammen. Maja mener at vi skal booke en fødestue sammen, så vi kan heppe på hinanden.
  2. Vi har i lang tid været lidt on/off på bloggen, da Maja læser og har travlt med familien og Sussi har arbejdet og haft travlt med familien. Vi har haft bloggen siden april 2009 (ja tiden går hurtigt, når man har det sjovt) og vi synes det er på tide, at finde på noget andet, så vi er i gang med at lancere en ny blog! Den kommer til at handle om Beauty produkter og ting man selv kan lave og med tiden kommer Neglenymfer til at flytte derind. Vi glæder os til at komme i gang med et nyt projekt.
  3. Her på bloggen har vi brug for noget frisk blod, vi har travlt med vores familier og når ikke så meget som vi kunne ønske os. Derfor søger vi nu et par skønne tøser til at skrive for os her hos Neglenymfer. Vi har længe gået og leget lidt med tanken og det har været svært at komme til en beslutning, da det jo er vores fælles barn. Men vi holder så meget af det, at vi ikke kan nænne, at det skal visne hen, og vi ved at der findes en masse dejlige lak passionister derude, og det vil vi gerne gøre brug af. Vi glæder os til at blive en større familie af Neglenymfer.


Skriv dit gæt i en kommentar og se om du har vundet på mandag kl 20.00. Og så fortæller vi naturligvis hvilken af de 3 nyheder, der er sand.

Rigtig God Påske fra Maja & Sussi


torsdag den 18. september 2014

Nyhed: Models Own i Danmark!


Vi kan med glæde fortælle vores kære læsere den gode nyhed, at DanCosmetic nu,forhandler det engelske mærke Models Own! Models Own er et af de mærker, som har været svære at få fingrene i p.g.a Englands strenge post forsendelses regler, men nu kan du købe lakker fra 16 af deres kollektioner uden at skulle tænke på lange fragt tider og rejser til London.

Priserne ligger på 60-65 kroner og er meget tæt på  de engelske priser. Køber du for mere end 300 kroner, er fragten gratis, ellers ligger den på 25 kroner. Så klik Dancosmetic.dk og kig på udvalget allerede i dag.

Vi glæder os til at vise jer nogle af lakkerne her på bloggen og vi håber, at kunne stable en konkurrence med nogle af Models Own lakkerne, i samarbejde med Dancosmetic.dk, på benene inden længe.

Sussi