mandag den 7. september 2009

Nye efterårsfarver fra Gosh

Jeg kom til at købe 3 nye farver fra Gosh idag. Selvom solen skinnede og det var varmt idag kan man ikke komme helt udenom at det snart er efterår og jeg får en trang til mørkere farver på neglene og mit tøj. Så da jeg så nogle lækre mørke nye farver fra Gosh måtte jeg lige have dem med hjem og prøve. Jeg synes de var rigtigt fede og jeg håber også at du bliver inspireret lidt. Især de lilla og mørkegrønne farver er jeg helt vild med så der kommer en del de næste par måneder.


Den første er Gosh - Mystery Night. En lækker mørk glimmer lak, på en sort base men så meget rødlig og gylden fin glimmer at man næsten kun ser den sorte i flasken. Den er forholdsvis nem at påføre. Hvis ikke det lige havde været for penslens måde at pludselig vælte en masse lak ned på neglen på én gang. Jeg ved ikke om det kun er min, de andre 2 var der ikke noget problem med. Men sørg for at tørre penslen af på kanten hvis din pensel gør det samme. Jeg har brugt en tyndt lag først og så når det var tørt et tykkere lag ovenpå.


Gosh - Golden Dragon var lidt overraskende. I flasken så den grøn ud, men lakken er lavet på en blå base, som man kun ser hvis man kigger ned i flasken. I forskelligt lys skifter den lidt farve mellem blå,tyrkis og grøn. Den er rigtig levende. I skygge har den en flot mørk grøn farve. Udover farver har den en fin guld glimmer som kan ses i solen. På billedet har jeg 2 lag på.




Den sidste og min favorit er Gosh - Deep Purple. En meget mørk lilla, som indenfor ser næsten sort ud. Den var meget svær at fotografere da den på nogle af billederne så mere blå ud. Jeg har taget et billede med blitz for at du kan se farven bedre. Denne lak kunne med lidt snilde dække med kun 1 lag. Men jeg lagde 2 for en sikkerheds skyld.





Alt i alt kan jeg rigtig godt lide Gosh's neglelakker. De er forholdsvis billige og man får meget for pengene. Lakken er altid nem at påføre og har en god konsistens og dækkeevne. Det er helt klart den af bla Matas "billige" mærker som jeg vil anbefale at købe. De har også rigtig mange fede farver for tiden og er med på de fleste nye trends som chokolade, metallisk, lilla osv. Der kommer også tit nye farver til.
Hvis der er nogle mærker eller farver du kunne tænke os at se os prøve, så skriv til os på neglenymfer@gmail.com
- Sussi -










3 kommentarer:

Lucy sagde ...

I love all the shades on you. Very pretty. I like the first one with the different colors of shimmer.

Coewless sagde ...

Jeg elsker GOSH neglelak. Det er mit yndlings neglelak, nok fordi jeg ikke har prøvet nogle af de dyre mærker. Men jeg synes GOSH er rigtig god neglelak og de har så mange flotte farver.
Jeg er helt vild med den mørkelilla, den er super flot! Den har jeg aldrig set før. Det kan være at jeg skal se om jeg kan finde den : D

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Coewless... GOSH er helt klart også mit ynglings mærke af de billige foruden Depend. L'oreal og Maybelline's er i hvert fald ringe kvalitet..

Den lilla er en ny farve fra GOSH og de fleste matas butikker burde have dem..

Send en kommentar