fredag den 29. april 2011

Sussi's ekstremt tørre hænder dag 2

Puha sælgeren havde ret i at det lugter. Min kæreste har i hvert fald flere gange sagt sin mening om lugten. Da han kom hjem fra arbejde i dag, var det første han sagde: "FØJ! har du nu taget den creme på igen".

Selvom jeg "kun" har påført den 3 gange siden jeg startede har jeg ikke mærket nogen forskel endnu. Jeg vasker nu også fingre en million gange om dagen. I forbindelse med bleskift, toiletbesøg, vaskning af sutteflasker, sutter osv. Mine fingre har stadig meget tørre pletter og mine knoer er knastørre. Men det er jo også kun dag 2, så jeg er stadig optimistisk.

Sussi

7 kommentarer:

Anne sagde ...

Åh din stakkel. Der er ikke noget værre end tørre hænder! Jeg plejer at bruge en kombination af kopattesalve (ja det lyder ikke fortryllende men det virker) når det er virkelig slemt og Origins håndcreme som jeg synes er virkelig god til at holde de tørre hænder på afstand. Har dog hørt andre der er glade for body shop cremen - så måske skulle jeg give den et forsøg.

Doktor S sagde ...

Du skal tage creme på hver gang du har vasket fingre :-) Ellers skal du ha fat i en vandfast. Jeg kan anbefale Bioterms. Den er faktisk bedre end BodyShops, men lidt dyrere.

Marie sagde ...

Jeg vasker selv hænder MANGE gange om dagen og jeg kan kun anbefale håndcreme fra Principessa. Den er FANTASTISK god, drøj i brug og så dufter den himmelsk :) !!

Anonym sagde ...

Jeg har også ekstremt tørre hænder og bruger håndcreme hver aften inden jeg går i seng. Måske jeg skulle prøve den du afprøver? ;-)

P.S. Her for noget tid siden skrev jeg en kommentar i indlæget "Husk Baby på vej konkurrencen slutter imorgen!", men har ikke fået et svar endnu. Jeg ved ikke om I ikke har set det, men ville lige være sikker. Det er slet ikke for at skynde på jer eller noget!!

P.P.S. Tillykke med Hannah! Hun er så bedårende! Og også tillykke med graviditeten Maja! Og tillykke til dig Sussie med brylluppet!! :-)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Anonym.. Jeg har ikke set din kommentar til det indlæg, det er glippet. Men for noget tid siden tog jeg billeder af min samling og har også skrevet at jeg opbevarer dem i et skab fra ikea, der hedder Helmer eller sådan noget lign. Der er dog kommet en del til siden og jeg opbevarer dem ligenu i flyttekasser, men det er fordi jeg lige er flyttet og ikke har fundet noget nyt at komme dem i. Men når jeg får tid og har ryddet op og sat dem på plads, vil jeg da lave et nyt indlæg med dem..

Sussi

ps tak for lykønskningerne.

pps hvis ikke vi lige svarer på kommentarer er du velkommen til at skrive en email til os. vores adresser står ude til højre oppe øverst.

Sanne sagde ...

Min mor som lider af ekstremt tør hud (virkelig ekstremt), siger at det bedste faktisk er kopattesalve. Jeg forærede hende engang 8 hour håndcremen, men den var hun ikke imponeret af.

Anonym sagde ...

Tak for svaret :-)

Send en kommentar