Viser opslag med etiketten hånd creme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hånd creme. Vis alle opslag

tirsdag den 4. november 2014

Efterårstid og neglepleje.



Suk! Så er det blevet efterår, lidt koldere og tid til knækkede negle og tørre hænder. Men, hvis man starter nu med at pleje sine poter behøver man slet ikke bekymre sig om den slags.

Mine negle er allerede begyndt at knække, så jeg hiver min Duri Rejuvacote frem og bruger den som base coat. Den får neglene til at blive stærkere og mindre til bøjelige til at knække. Jeg bruger desværre nogle gange mine negle som værktøj på arbejdet hvis jeg er for doven til at hente en saks eller kniv. Dumt, men jeg er tit doven.



Et godt tip, selvom det lyder lidt vanvittigt, så brug en fed creme på hænder og fødder, e.v.t. Matas fodcreme eller en Locobase (o.s.v.) og kom et par bomulds strømper/ bomulds handsker på om natten. Det er især godt til tørre fødder.

Husk altid at brug neglebånds olie og især om natten, da den så får lov til at sidde i længere tid uden man vasker hænder, og den får lov til at virke.

Ens negle har også brug for mere fugt, jo mere man bruger f.eks. neglelakfjerner, så sørg for at få vasket rester af neglelakfjerner af, og brug masser af fugt efterfølgende. Brug tiden indtil næste manicure til at pusle om dine hænder og negle. Og glem ikke fødderne.

Beskyt dine hænder i kulden med vanter. De tørrer hurtigere når det er koldt i vejret. Især hvis du cykler eller har langt at gå udenfor i den kolde blæsende vind.


Nogle af de produkter vi bruger:
CND - Solaroil (negleolie)
OPI - Avoplex (creme og negleolie)
Matas - Fodcreme og hælestift.
CND - Scentsations
Sally Hansen - Nail & Cuticle Hand Creme
Sally Hansen - Cuticle Balm
Duri - Rejuvacote (negle hærder)

Alle (Matas undtagen) disse produkter kan findes til billige penge på f.eks Ebay.com, så der er ingen undskyldning til ikke at pleje sine hænder og fødder.

Sussi

fredag den 29. april 2011

Sussi's ekstremt tørre hænder dag 2

Puha sælgeren havde ret i at det lugter. Min kæreste har i hvert fald flere gange sagt sin mening om lugten. Da han kom hjem fra arbejde i dag, var det første han sagde: "FØJ! har du nu taget den creme på igen".

Selvom jeg "kun" har påført den 3 gange siden jeg startede har jeg ikke mærket nogen forskel endnu. Jeg vasker nu også fingre en million gange om dagen. I forbindelse med bleskift, toiletbesøg, vaskning af sutteflasker, sutter osv. Mine fingre har stadig meget tørre pletter og mine knoer er knastørre. Men det er jo også kun dag 2, så jeg er stadig optimistisk.

Sussi

torsdag den 28. april 2011

Sussi's ekstremt tørre hænder Dag 1

Jeg er blevet ramt af meget tørre hænder. Mine knoer og fingre er så tørre at huden nærmest skaller af! Måske der er en, der har brugt for meget neglelakfjerner.. hmm. Min fødder er dog også tørre, men det er en helt anden sag. Jeg vil gerne have pæne hænder igen, så jeg har købt et produkt, som jeg vil teste i 7 dage. Så håber jeg, at det mine hænder og fingre ser fine ud igen der.

Cremem jeg har købt er fra Body Shop og hedder Hemp Hand Protector. Sælgeren i butikken sagde at den var super god til rigtig tørre hænder og den var uden parfume. Det er et plus, men hun sagde også at det ikke lugtede så godt. Tja jeg er jo flittig bruger af 8 Hour Cream, så sær lugt generer mig ikke, så længe produktet virker. Jeg tænkte også på at købe Elizabeth Arden's 8 Hour hånd creme, men nu prøver vi denne først.

Jeg gav 100 kroner for 100ml, men hun sagde at den var drøj i brug.

Jeg vil så opdatere jer med hvordan det går i løbet af de 7 dage. Jeg starter her til aften og vil bruge den flittigt hver dag.

Er der andre der har prøvet denne hånd creme?

Sussi