Viser opslag med etiketten fodcreme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fodcreme. Vis alle opslag

tirsdag den 4. november 2014

Efterårstid og neglepleje.



Suk! Så er det blevet efterår, lidt koldere og tid til knækkede negle og tørre hænder. Men, hvis man starter nu med at pleje sine poter behøver man slet ikke bekymre sig om den slags.

Mine negle er allerede begyndt at knække, så jeg hiver min Duri Rejuvacote frem og bruger den som base coat. Den får neglene til at blive stærkere og mindre til bøjelige til at knække. Jeg bruger desværre nogle gange mine negle som værktøj på arbejdet hvis jeg er for doven til at hente en saks eller kniv. Dumt, men jeg er tit doven.



Et godt tip, selvom det lyder lidt vanvittigt, så brug en fed creme på hænder og fødder, e.v.t. Matas fodcreme eller en Locobase (o.s.v.) og kom et par bomulds strømper/ bomulds handsker på om natten. Det er især godt til tørre fødder.

Husk altid at brug neglebånds olie og især om natten, da den så får lov til at sidde i længere tid uden man vasker hænder, og den får lov til at virke.

Ens negle har også brug for mere fugt, jo mere man bruger f.eks. neglelakfjerner, så sørg for at få vasket rester af neglelakfjerner af, og brug masser af fugt efterfølgende. Brug tiden indtil næste manicure til at pusle om dine hænder og negle. Og glem ikke fødderne.

Beskyt dine hænder i kulden med vanter. De tørrer hurtigere når det er koldt i vejret. Især hvis du cykler eller har langt at gå udenfor i den kolde blæsende vind.


Nogle af de produkter vi bruger:
CND - Solaroil (negleolie)
OPI - Avoplex (creme og negleolie)
Matas - Fodcreme og hælestift.
CND - Scentsations
Sally Hansen - Nail & Cuticle Hand Creme
Sally Hansen - Cuticle Balm
Duri - Rejuvacote (negle hærder)

Alle (Matas undtagen) disse produkter kan findes til billige penge på f.eks Ebay.com, så der er ingen undskyldning til ikke at pleje sine hænder og fødder.

Sussi

tirsdag den 29. april 2014

Sommer klare fusser.


Hvor dejligt er det ikke lige, at kunne sidde på sin terrasse og nusse om sine fusser, så de kan blive klar til den første holo lak. Jeg må indrømme, at jeg forsømmer mine fødder i de koldere måneder på året, så der skal ekstra pleje til, at få dem klar til sommeren. Derfor har jeg nogle tricks til hvordan de bliver pæne at se på igen.

De remedier jeg bruger (se billede ovenover) er:

Origins - Foot Rest
Matas - Fodcreme
Matas - Fodfil
Pimpsten
Revlon - Negleklipper (ikke på billedet)
Neglebuffer og fil (ikke på billedet)
Korte tennis sokker (ikke på billedet)

Origins Foot Rest har jeg haft i lang tid og ved ikke om de er i sortiment længere, men jeg elsker den og håber, at når jeg løber tør, at jeg kan få den igen. Den har en dejlig behagelig effekt. Jeg kommer en lille håndfuld i et vandbad med varmt vand og dypper fødderne i i ca 10-15 minutter.



Derefter tager jeg min grove fodfil fra Matas. Den har 2 sider med forskellige grovheder fil og filer det meste af min hårde hud af. Derefter tager jeg den fine side og til sidst fjerner jeg død hud fra fødderne med min pimpsten. Jeg har naturligvis den fod jeg ikke arbejder på nede i vandet.

For at neglelak skal se pæn ud på neglene, bruger jeg min negleklipper til at rette neglene og filen til at finpudse. Til sidst giver jeg neglene en tur med bufferen, så de værste riller forsvinder.

Det vigtigste trin for mig, er nok det sidste hvor jeg kommer en ordentlig gang Matas - Fodcreme på tæerne og masserer det godt ind og kommer mine tennis sokker på. Det sidste trin gør jeg normalt ved sengetid, så cremen har hele natten til at blødgøre mine fødder. Sokkerne giver fødderne varme og beskytter samtidig lagen og sengetøj mod den overskydende creme. Fusserne føles bare super lækre dagen efter. Det kan klart anbefales at gøre dette, især aftenen/natten før en fest, så ens fødder ser lækre ud i ens yndlings sandaler/stiletter.



Jeg vil naturligvis vise Jer slutresultatet af mit sommer-klar ritual, når de er klar. Måske skal jeg lige gentage sidste trin en gang mere før jeg er tilfreds med resultatet. Og så må jeg også lige bestemme mig for hvilken holo der skal på som den første i år. Der er altid kun holo lakker på mine tånegle. Nogle forslag?

Sussi