Viser opslag med etiketten tæer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tæer. Vis alle opslag

lørdag den 18. oktober 2014

Gæste Blogger: Maybritt fra Cityprinsesserne

Kære læsere. I oktober måned har vi hver weekend gæste bloggere. I dag er det Maybritt fra Cityprinsesserne. Vi håber I vil tage rigtigt godt imod dem alle. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Fra prik, til prikker til neglekunst. Nu med Halloween.
Et par Cirkeline prikker var det, som startede det hele. På en festival havde jeg malet prikkerne på mine tær, taget sandaler på, som på alle mulige måder både vakte opsigt, og lige gav festivaltøjet lidt kant.



Jeg var allerede bidt, ikke bare af prikkerne, simple Margueritter, dem havde jeg også øvet hjemmefra. Så der blev lakeret på rigtig mange negle til den festival, og jeg var nød til, ved hjemkomsten at give den endnu mere gas, for jeg var for alvor bidt.
Neglelak fjerner, nail art pensler, duppe dit prikke pind, vat, som hurtigt blev skiftet ud med vat rondeller, neglebånds fjerner, grupper på Facebook meldt til, nye sandaler indkøbt, for det skulle se lækkert ud.



Erfaringer med vatsnulder i neglelakken, glimmer, der ikke rigtig vil af, neglelak på neglebånd, folks underen over at det var på fødderne, jeg gav den gas og ikke på fingrene, lak der ikke var hærdet, og gnidret ud i skoen, eller bare sokkerne, lak der mister glans i skoen, fordi læder og sok gnider for meget på overfladen, rapidry, blev gjort.



Så stødte jeg på Neglenymferne, sådan i min søgen efter inspiration, og efter at se, hvor dygtig er de dygtige. Arhmen jeg har jo meget at lære, og er mange neglelakker fra, hvad andre passioneret neglekunstnere laver.
Men pyt, for alting starter jo et sted, og mit sted var prikkerne.



Neglenymferne kiggede da også forbi mit, roste mig, og så skal jeg da lige love for, at jeg følte, at jeg steg i graderne, særligt da de gav mig udfordringen med Halloween.
Så jeg har brugt en måned på at øve mig, både med design og med farver. Det har været alt fra flagermus, som bare ikke blev pæne, til edderkoppespind med forskellig teknik, til græskar, med forskellig farve i baggrunden til dødningehoveder. Billeder er blevet taget i et væk, med røde, sorte og hvide stiletsandaler,  vejet og vurderet. Og her til sidst er jeg blevet så ”blind” på mit eget arbejde, at jeg slet ikke kan se hvad som dur?



Kig lige med, og kom gerne med din mening. Også om fejlene, selv om jeg ikke er vild med det, men det er jo dem vi lærer af. Smiler.
Fik jeg for resten fortalt jeg hedder Maybritt Laisbo, jeg er stifter af www.cityprinsesserne.dk
Du skal være så velkommen at kigge forbi, for der er mange andre ting end Nail art.
Så måske ses vi?



tirsdag den 29. april 2014

Sommer klare fusser.


Hvor dejligt er det ikke lige, at kunne sidde på sin terrasse og nusse om sine fusser, så de kan blive klar til den første holo lak. Jeg må indrømme, at jeg forsømmer mine fødder i de koldere måneder på året, så der skal ekstra pleje til, at få dem klar til sommeren. Derfor har jeg nogle tricks til hvordan de bliver pæne at se på igen.

De remedier jeg bruger (se billede ovenover) er:

Origins - Foot Rest
Matas - Fodcreme
Matas - Fodfil
Pimpsten
Revlon - Negleklipper (ikke på billedet)
Neglebuffer og fil (ikke på billedet)
Korte tennis sokker (ikke på billedet)

Origins Foot Rest har jeg haft i lang tid og ved ikke om de er i sortiment længere, men jeg elsker den og håber, at når jeg løber tør, at jeg kan få den igen. Den har en dejlig behagelig effekt. Jeg kommer en lille håndfuld i et vandbad med varmt vand og dypper fødderne i i ca 10-15 minutter.



Derefter tager jeg min grove fodfil fra Matas. Den har 2 sider med forskellige grovheder fil og filer det meste af min hårde hud af. Derefter tager jeg den fine side og til sidst fjerner jeg død hud fra fødderne med min pimpsten. Jeg har naturligvis den fod jeg ikke arbejder på nede i vandet.

For at neglelak skal se pæn ud på neglene, bruger jeg min negleklipper til at rette neglene og filen til at finpudse. Til sidst giver jeg neglene en tur med bufferen, så de værste riller forsvinder.

Det vigtigste trin for mig, er nok det sidste hvor jeg kommer en ordentlig gang Matas - Fodcreme på tæerne og masserer det godt ind og kommer mine tennis sokker på. Det sidste trin gør jeg normalt ved sengetid, så cremen har hele natten til at blødgøre mine fødder. Sokkerne giver fødderne varme og beskytter samtidig lagen og sengetøj mod den overskydende creme. Fusserne føles bare super lækre dagen efter. Det kan klart anbefales at gøre dette, især aftenen/natten før en fest, så ens fødder ser lækre ud i ens yndlings sandaler/stiletter.



Jeg vil naturligvis vise Jer slutresultatet af mit sommer-klar ritual, når de er klar. Måske skal jeg lige gentage sidste trin en gang mere før jeg er tilfreds med resultatet. Og så må jeg også lige bestemme mig for hvilken holo der skal på som den første i år. Der er altid kun holo lakker på mine tånegle. Nogle forslag?

Sussi