Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag

lørdag den 18. oktober 2014

Gæste Blogger: Maybritt fra Cityprinsesserne

Kære læsere. I oktober måned har vi hver weekend gæste bloggere. I dag er det Maybritt fra Cityprinsesserne. Vi håber I vil tage rigtigt godt imod dem alle. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Fra prik, til prikker til neglekunst. Nu med Halloween.
Et par Cirkeline prikker var det, som startede det hele. På en festival havde jeg malet prikkerne på mine tær, taget sandaler på, som på alle mulige måder både vakte opsigt, og lige gav festivaltøjet lidt kant.



Jeg var allerede bidt, ikke bare af prikkerne, simple Margueritter, dem havde jeg også øvet hjemmefra. Så der blev lakeret på rigtig mange negle til den festival, og jeg var nød til, ved hjemkomsten at give den endnu mere gas, for jeg var for alvor bidt.
Neglelak fjerner, nail art pensler, duppe dit prikke pind, vat, som hurtigt blev skiftet ud med vat rondeller, neglebånds fjerner, grupper på Facebook meldt til, nye sandaler indkøbt, for det skulle se lækkert ud.



Erfaringer med vatsnulder i neglelakken, glimmer, der ikke rigtig vil af, neglelak på neglebånd, folks underen over at det var på fødderne, jeg gav den gas og ikke på fingrene, lak der ikke var hærdet, og gnidret ud i skoen, eller bare sokkerne, lak der mister glans i skoen, fordi læder og sok gnider for meget på overfladen, rapidry, blev gjort.



Så stødte jeg på Neglenymferne, sådan i min søgen efter inspiration, og efter at se, hvor dygtig er de dygtige. Arhmen jeg har jo meget at lære, og er mange neglelakker fra, hvad andre passioneret neglekunstnere laver.
Men pyt, for alting starter jo et sted, og mit sted var prikkerne.



Neglenymferne kiggede da også forbi mit, roste mig, og så skal jeg da lige love for, at jeg følte, at jeg steg i graderne, særligt da de gav mig udfordringen med Halloween.
Så jeg har brugt en måned på at øve mig, både med design og med farver. Det har været alt fra flagermus, som bare ikke blev pæne, til edderkoppespind med forskellig teknik, til græskar, med forskellig farve i baggrunden til dødningehoveder. Billeder er blevet taget i et væk, med røde, sorte og hvide stiletsandaler,  vejet og vurderet. Og her til sidst er jeg blevet så ”blind” på mit eget arbejde, at jeg slet ikke kan se hvad som dur?



Kig lige med, og kom gerne med din mening. Også om fejlene, selv om jeg ikke er vild med det, men det er jo dem vi lærer af. Smiler.
Fik jeg for resten fortalt jeg hedder Maybritt Laisbo, jeg er stifter af www.cityprinsesserne.dk
Du skal være så velkommen at kigge forbi, for der er mange andre ting end Nail art.
Så måske ses vi?



lørdag den 22. oktober 2011

Hello Spidey!


Dagens negle er disse super nemme Halloween inspirerede negle. Jeg tænkte på at gøre nogle af dem feminine, med sløjfer i "håret" og kyssemund. Men her er de simple og så kan man tilføje som man har lyst.

Det er en god ide at starte i god tid.. et par timer før man skal afsted, eller dagen før. Man skal nemlig sørge for at neglelakken kan nå at tørre helt inden man maler ovenpå. Og igen skal det man har tegnet nå at tørre helt inden man kommer overlak på, ellers trækker man den sorte våde lak ud på resten af neglen..

1. start med at komme de farver på neglene der skal være baggrund. jeg har valgt forskellige farver, men det kan jo sagtens være en farve hvis ikke man synes man har så mange "halloween agtige farver".

2. lad det tørre helt. Jeg ventede i en time, mens jeg sad og spillede Sims Social på facebook :P Det er en god ide ikke at gøre rent eller gå i bad og den slags hehe.

3. det er nok lidt svært at tegne uden en art pen eller en pensel. jeg har en nail art pen fra sally hansen, som er ligesom en tush. Maja har vist jer nogle fine pensler man kan bruge som er beregnet til at male små figurer. Men man kan jo købe pensler og klippe dem til hvis de er for tykke i børsterne. feks i søstrene grene har de mindre pensler. husk bare at rense dem af i neglelak fjerner inden neglelakken tørrer.

4. når man tegner skal man ikke tænke på at de ikke ligner mine, men lav dine egne størrelser. jeg er ikke den mest kreative hehe.

5. til øjnene har jeg brugt mine konad lakker, da de er lidt tykkere i det. men alm neglelak kan bruges. Dryp et par dråber ud på et stk papir. Dyp dit mellemstore dotting tool eller flade knappenålshovede i lakken og læg det forsigtigt på edderkoppen. til det sorte i øjnene brugte jeg så en af de mindre dottingtools hoveder. og man kan evt bruge et rundt knappenåls hovede og forsigtigt sætte en prik i det hvide. Jeg har forsøgt at lave sjove øjne ved at sætte dem forskelligt.

6. og så skal der ventes.. helst en times tid.. og så kan man forsigtigt og med MEGET toplak på penslen gi neglene et lag så det holder.

De lakker jeg har brugt er:
Grå - Misa - paint my nails @ work
Orange - Nouba - 91
Hvid - Inglot - 701
Grøn - CND - Green Scene
Gul - H&M - Being on the A-list

Sussi

tirsdag den 27. oktober 2009

Halloween del 1

Halloween er nok mest en amerikansk tradition, men vi har taget den til os mere og mere i danmark, så i år skal jeg da også prøve at udhule et græskar. I den anledning har vi prøvet at lave nogle festlige ideer til hvad du kan komme på neglene i denne uge eller til en Halloween fest i weekenden. Halloween aftenen er d. 31 oktober. God fornøjelse.

En heks. Lavet med orange neglelak som baggrund og malet ansigt med artpinde (man kan også bruge en tandstik hvis man hælder lakken ud på et papir)
Festlige striber i orange og sort


En simpel eddekop

Man kan sagtens gå igang med at male flere forskellige motiver på hver hånd. Her er en edderkop i spind og en græskar mand


Mange kender måske Nightmare Before Christmas. Her har jeg prøvet at tegne Jack Skelleton fra filmen.

Da heksen fyldte lidt meget på neglen skrev jeg istedet "hallo" på den ene hånd og "ween" på den anden (og en kat på den anden tommelfingernegl)

Med tungen lige i munden fik jeg tegnet denne kat. Der er mange andre måder at tegne en simpel kat på.

Sidst men ikke mindst fik jeg lavet et par blodige negle ved at blande en rød og en sort neglelak på et stykke papir. Derefter duppede jeg lakken på fra spidsen og ind med en makeup svamp.

Maja har også lavet nogle Halloween negle. De kommer på siden i løbet af de næste par dage.
- Sussi -