søndag den 1. maj 2011

Neglelak Apps til din iPhone

I dag sad jeg og hyggede med min iPhone og tænkte, at der da måtte være nogle beauty apps til den. Jeg søgte på "nail", "beauty" osv og fandt en del faktisk. Så jeg vil da lige dele dem med jer. De fleste var gratis og nogle var bedre end andre.

OPI:
OPI har lavet deres helt egen app, hvor man kan se deres forskellige neglelakker. Man kan vælge hudfarve og så se de forskellige på. Man kan vælge sine favoritter og søge på kollektioner og farver. Det er selvfølgelig begrænset hvor "rigtige" farverne er, men når man tænker på at app'en er gratis, så er det da meget sjovt. OPI

Nicole by OPI har lavet en tilsvarende app.



Barry M - Looks Nailz:
Neglelak mærket Barry M har lavet nok den fedeste negle app. Den kan man virkelig bruge til noget nyttigt. Hvis man elsker at prøve at lave designs på sine negle, og ejer en iPhone, så kan man ikke undvære denne gratis app. I app'en finder man en masse videoer med hvordan man nemt laver forskellige negledesigns.

Foruden denne negle app, har Barry M også lavet en makeup app der fungerer på samme måde med videoer, der viser hvordan man nemt lægger makeup. Den hedder Barry M - Looks


Derudover findes der nogle apps hvor man kan lave negledesign, kun for sjov. Det er f.eks iDress manicure og barbie doll'd up. Med dem kan man maile billederne af sine færdige designs eller med kameraet, tilføje dem til sine egne negle.

Jeg skal nok sige til hvis jeg finder nogle flere apps til iPhone. Måske jeg kigger på min iPad for at se om der skulle være nogle spændende apps der.


Sussi

0 kommentarer:

Send en kommentar