torsdag den 16. juni 2011

Depend Crackled Effect - Sommerkollektion



Vi har tidligere vist lidt billeder fra kollektionen her. Og imorges modtog jeg en lille pakke med en af hver, så jeg kunne vise jer hvordan de ser ud på. :)

Jeg har prøvet dem allesammen over en hvid base. Jeg har brugt min hvide lak fra Inglot nr 38. Så kan I få et indtryk af hvordan de ser ud på. Derudover har jeg prøvet dem over en lak med holografisk glimmer, jeg har valgt H&M's  You Rock My World
Som med de andre crackled effect lakker fra depend opnår man klart det bedste resultat ved at lægge et tykt lag på, og man skal være hurtig :)


5011: Først prøvede jeg den turkisgrønne. Det er nok den jeg bedst kan lide. Den er rigtig flot og klar i farven. Jeg har længe sukket efter nogle krakelerings lakker som er klare i farverne og denne nye kollektion fra Depend er bare lige i skabet. 








5007: Den næste jeg prøvede var den blå med glitter i. Jeg var en smule skeptisk overfor glitter i en krakelerings lak, men er overraskende imponeret af resultatet. Den er virkelig flot når den krakelerer. Jeg kunne godt finde på at prøve den over en helt orange lak, for at få masser af kontrast og rigtig være med på moden ;)


5008: Her får man en rigtig fin og sart rosa lak, som giver et rigtig fint og feminint touch, især over den hvide. Det er en skam at den ikke er kommet 2 måneder tidligere, for det er en lak, jeg ville anbefale til konfirmations negle. Men hvis nogen af jer skal konfirmeres næste år, kan det være at i skal ud og investere i denne lak :)



5009: Sidste års succesfarve 'koral' har fået fornyet liv i denne krakelerings lak. Det er nok den som tiltaler mig mindst, men jeg tror, at det er fordi jeg gik koral-amok sidste år og gerne så nogle nye farver i år.



5010: Den lak jeg havde været mest spændt på, da vi så billeder af kollektionen var denne (s)lime-grønne lak. Den har en rigtig fed, skæv farve. det er ikke en farve jeg normalt ville gå efter, men som krakelerings lak fungerer den til UG!


5006: Går man nogensinde galt i byen med lilla? Det er en rigtig flot lilla, som jeg også kunne forestille mig ville være rigtig fin over enten en orange eller pink lak her til sommer. Jeg kunne godt finde på at komme den på tæerne, så de også bliver udsmykket lidt nu hvor, at sandal-sæsonen er skudt igang.



Umiddelbart er jeg mest til den mørkegrønne eller den blå med glitter. Men for at sige det som det er, er der faktisk ikke en eneste af de nye farver, som ikke tiltaler mig . De passer rigtig godt ind i modebilledet nu, der er nemlig rig mulighed for at lave color blocking, og så er de rigtig sommerlige. Måske kunne jeg godt have ønsket at de havde lavet en gul, men det er måske bare mig :)

De kommer forresten til at koste 39,- som de andre crackled effect lakker og vil kunne købes i din lokale Matas.

- Maja

3 kommentarer:

Denise sagde ...

Den grønne tiltaler mig så meget :) hvilket de andre gør, men min pung er ikke helt enig med mig, i om vi skal investere i dem :(

Og ja det ville være vildt fedt med en gul en ;)

Hilsen Denise

Anonym sagde ...

Sådan én SKAL jeg have!!!
Måske i lime-grøn eller mint-grøn...

Anonym sagde ...

Hej, hvor kan de købes online?

Send en kommentar