fredag den 25. november 2011

Dag 25: Konad Jul


Nu nærmer den første søndag i advent (og dermed også julen) sig med hastige skridt. Så idag kommer der et juledesign lavet med Konad, plade m12. Jeg overvejede at lave ene forskellige mønstre på neglene, men for en gang skyld, har jeg forsøgt at lave alle neglene ens.
Jeg har valgt et trykke et juletræ på neglene og give det lidt mere bling bling ved at male stjernen og julekuglerne guld. Derudover lavede jeg en 'fransk manicure' med min grønne glitterlak, malet med min lille pensel. Jeg er meget tilfreds med designet, i mine øjne skriger det jul, og jeg vil helt sikkert overveje, om det er sådan, jeg skal have mine julenegle i år :)


Det er desuden første gang i lang tid, at jeg har lavet designet, så det vender rigtigt for mig selv og ikke kameraet, så derfor har jeg taget billederne lidt anderledes. Endnu en anderledes ting er, at jeg har valgt at tage et billede af de ting, jeg har brugt i stedet for at remse dem op. I er stadig meget velkomne til at spørge hvis I skal have navnet på en af lakkerne.

Som en lille bonus information kan jeg fortælle, at jeg har købt min røde Essie hos Billigvoks til 29 kr, jeg bestilte onsdag og allerede torsdag havde jeg den - se det er hurtig levering :)

- Maja

6 kommentarer:

Christa sagde ...

Lidt tidligt, men rigtig flot!
har du selv lavet juletræet eller er det sådan nogle stickers?
btw. fin detalje med det grønne glitter neglelak.

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Christa: juletræet er lavet med konad. :) jeg synes nu ikke, det er så tidligt, hvis vi skal nå at komme med lidt forskellige ideer, som I læsere kan blive inspireret af :) plus det var vist nok ønsket af en læser til vores novemberudfordring :)

Mvh Maja

Anonym sagde ...

Hvad hedder den røde essie neglelak?

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Den hedder Really Red :)
Mvh Maja

Sanne sagde ...

Hvor er det bare julefint, dem vil jeg efterligne, jeg har nemlig nøjagtig de samme farver og plade. Den grønne franske glimmer streg gør lige det sidste. :)

Unknown sagde ...

Hvor er prægepladen købt? :)

Send en kommentar