søndag den 6. november 2011

Dag 6: Ugens Begivenheder

Først og fremmest vil jeg lige skrive, at jeg nok skal komme med en opdatering på hvor længe de holder, og hvor lette de kunstige negle er at tage af. Hvilket bringer mig frem til en lille indrømmelse, at festdesignet fra igår lavede jeg lige før jeg satte de kunstige negle på, så jeg kunne prøve dem i nogle dage. Derfor er dagens design ikke lavet på mine negle. De kunstige negle er endnu ikke faldet af, og jeg har faktisk ikke lyst til at tage dem af  :)

Nu til Ugens Begivenheder. Det bliver sådan, at jeg under hver billede skriver lidt om, hvorfor jeg har tegnet netop dét på neglen. I denne uge har jeg valgt at lave 3 forskellige negle, jeg kunne nok godt have fundet på lidt flere, men tiden er simpelthen ikke med mig. Billederne er bestemt heller ikke de bedste, men sådan bliver det idag. :)


STØT BRYSTERNE: Jeg har igen i år lavet et støt brysterne design, sidste år så det sådan her ud. Jeg har valgt at lave et igen i år, fordi vi har fået mange henvendelser om, hvorfor vi ikke har lavet et. Men nu er det lavet, og det er også næææsten kun en uge siden at der var Brystgalla. Det kan være, at Sussi og jeg bare skal skrive os bag ørene, at det er et must hvert år at komme med et støt brysterne design.


GRÆKENLAND: Det næste design jeg har lavet, er det græske flag overfor en 1-EURO. Hvis I har fulgt med i nyhederne, har I helt sikkert ikke kunnet undgå at se/høre om Grækenlands økonomiske problemer. Eftersom at det fylder så meget i nyhederne, skulle det også med i denne Ugens Begivenheder.


EKSTRA BLADET: Det sidste design kan I nok ikke gætte jer til hvorfor, jeg har lavet. MEN, det forholder sig sådan, at Sussi og jeg i sidste uge havde besøg af en journalist + fotograf fra Ekstra Bladet, som ville lave et interview med os om vores voldsomme (grænsende til pinlig) neglelaksamling. Journalisten (Nadia) sagde, at vi ville komme i avisen, vi har endnu ikke fået en dato at vide, men vi vil selvfølgelig opdatere jer, når vi får mere information. Både Sussi og jeg er meget spændte på det endelige resultat, og  vi er ret sikre på, at jer som endnu ikke synes, at vi er ret tossede, synes det efter I har set billederne/læst hvad, vi snakkede om. :)

- Maja

3 kommentarer:

Swååfie sagde ...

Glæder mig til at se jer i Ekstra Bladet! Jeg køber det godt nok aldrig, men det her må blive en første gang så =) hehe.. Hold os opdaterede med dato! Og tillykke med det ;)

Sanne sagde ...

Jeg glæder mig helt vildt til at se interviewet! Håber I scanner det og lægger det ud på bloggen, da jeg aldrig køber aviser. Jeg elsker at I har så mange lakker, for så kan jeg sige til søde ægtemand at jeg næsten ingen har (lige omkring de 100 stk., det er jo ingenting!). ;) Jeg har fødselsdag om tre uger og ønsker mig MEGET en komode i retrostil fra Daells, det kunne være SÅ superfedt at samle alt neglegrejet i den.

Unknown sagde ...

Glæder mig til at læse artiklen :D!

Send en kommentar