søndag den 11. december 2011

Kirsebær









Jeg er helt vild med frugtdesigns på neglene, og jeg har længe haft planer om at lave et design med kirsebær, og idag har jeg endelig haft tid til at prøve mig frem.
Jeg modtog for en uges tid siden en masse lakker fra Essie som jeg bestilte hos Billigvoks til en meget favorabel pris, blandt dem var en ny hvid lak. Jeg plejer jo at bruge min hvide lak fra Inglot, men der er ikke særlig meget tilbage, så det var ved at være tid til at skaffe mig en ny. Min nye hvide lak fra Essie hedder Blanc, og den er præcis så hvid som jeg kunne ønske mig.
På billederne har jeg lagt 3 lag for at få den helt dækkende.
Designet er meget simpelt og let at lave, og på afstand ser det bare rigtig skønt ud, jeg er rigtig glad for det, og har slet ikke lyst til at rense det af.
Selve kirsebærene er lavet ved at dyppe en knappenål i lidt af min røde lak fra Essie Fishnet Stockings, og så forsigtigt at sætte to pletter tæt på hinanden. Bagefter har jeg med en brun lak lavet stilken og med den grønne har jeg lavet et lille blad til hvert sæt kirsebær. Som afslutning har jeg lagt et lag Seche Vite toplak, det giver en rigtig flot glans til hele designet.

- Maja

6 kommentarer:

Sofie Kølbæk sagde ...

Ihh hvor ser det sødt ud :-)

Unknown sagde ...

hvorfor har du lavet tommelfingeren på hovedet i forhold til resten af neglene?

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Sofie: tak skal du ha :)

Unknown: for at det vender rigtigt for jer på billederne :)

Mvh Maja

MagiccCat ★ sagde ...

It is for summer very sweet. Looks great!

Anne Mette M. Sørensen sagde ...

Ejj du er skyld i at jeg "kom til" at gå i Matas og købe Blanch fra Essie ;-)
Har længe ledt en lækker hvid, så tak for at du lige viste den lak frem :-)

lackynails sagde ...

Gud så sött :)

Send en kommentar