tirsdag den 21. januar 2014

Anmeldelse: Depend forårs kollektion 2014.

Jeg har prøvet nr: 389, 390, 392, 394, 395 og 398.
Så fik jeg endelig tid til at skrive dette lange indlæg med de nye forårs lakker fra Depend. Der er 12 nye farver og alle kan ses på Depend's hjemmeside her. Lakkerne kommer på hylderne fra uge 5 og koster 25 kroner stk. De kan findes i Matas, Salling, Magasin samt andre udvalgte butikker.

Og nu til tests af lakkerne...


398
Den første neglelak jeg har prøvet er denne mellembrune creme lak. Jeg blev en anelse overrasket over farven i blandt de andre forårsfarver, men ved at nude har været meget brugt på neglene på catwalkene rundt omkring. Dog vil jeg mene, at denne er lige en tand for mørk i forhold til. Jeg har ikke noget i mod brun, men jeg synes, at denne får mine fingre til at se beskidte ud. Men som nude/hudfarvede lakker, så kan en brun se godt ud på nogle, men dårlig ud på andre. Der er dog ikke en finger, at sætte på konsistens, påførelse og det tog kun 2 alm lag for at den dækkede helt. Jeg har kun basecoat på neglene på alle billederne, så det er 100% lakkernes overflade jeg viser.


390
Denne forårsgrønne neglelak var en af dem jeg glædede mig mest til at prøve, da jeg så flaskerne, men blev overrasket over, at farven ikke blev helt som forventet. På billederne ser den frisk ud, men den virker mørkere i virkeligheden. Det kan jeg jo sagten skrive, men det er ikke noget negativt, bare overraskende. Denne neglelak virkede også en smule jelly agtig uden at være det. Det er måske den skinnende overflade der gør det. Konsistensen virkede også mere jelly agtig frem for alm creme. Depend's creme lakker er typisk så farvemættede at man kun behøver 1 lag. Alle i denne kollektion skulle bruge 2 lag.


392
Denne var den eneste af dem jeg har testet som havde en rigtig creme lak konsistens. Farven er jeg seriøst vild med. Jeg er dog ikke sikker på, at den er så forårs agtig, men jeg elsker det støvede tyrkise. Jeg har i hvert fald ikke en farve som denne i samlingen. Den var super nem at påføre og jeg er rigtig glad for Depends creme lakker. Selvom det er mini lakker, er der til en masse lakeringer (Nogle huske måske min gamle test af netop hvor mange1? - se indlægget her).


394
Wow! Så er der knald på. Skønt at have nået nær neon på neglene igen efter en kedelig lang periode med efterårsvejr. Synd solen ikke er fremme til at fremhæve denne neglelak. Igen en jelly agtig konsistens og en farve der er noget nær en lyserød neon. Mere lyserød end pink hvilket jeg ikke synes man ser så tit. Igen 2 lag er brugt og ingen toplak.


395
Endnu en super frisk farve. En koral rød neon agtig neglelak. Denne var dog en anelse mere tynd og jelly agtig end de andre og den havde desværre en lidt skør børste hvor halvdelen af børsterne var en 3-4 mm længere end de andre. Det var en udfordring at påføre den, men synes det endte fint. Jeg har ikke rettet til ved neglebåndene på nogle af billederne, så man kunne se det fulde resultat uden redigering osv.  Trods 2 lag synes jeg stadig man kan se lidt af neglene igennem, så måske et 3. lag er det der skal til for at den dækker helt. Løsningen kan også være, at man bruger 1 lag hvid neglelak under. Men det kommer jo også an på om man synes at det er et problem.


398
Den sidste er en af de satans lilla lakker, der er svære at fange med kameraet og som kommer til at se mere blå ud. Jeg håber, at jeg kan få nogle billeder af den i dagslys/udendørs på et tidspunkt. Man kan godt ane dens farve i kanten hvor lakken er tyndest. Denne er nemlig en af dem hvor man virkelig kan se den jelly agtige gennemsigtighed. Jeg må indrømme, at hvis denne lak havde været så blå som på billedet havde det været en absolut favorit i min samling. Jeg kan dog også godt lide den lilla farve og igen den fejlfrie påførsel med 2 lag. Denne dækkede perfekt.

Alt i alt kan jeg rigtig godt lide farverne i kollektionen og ud over disse jeg har testet er der også nogle lys lilla og fersken. Noget for enhver smag. Jeg er glad for at lakkerne har en lidt anden konsistens og det jelly agtige gør dem lidt mere forårs agtige end hvis de bare havde været heldækkende creme lakker. De har alle et flot finish og en skinnende overflade. Jeg er mindst glad for den brune og mest glad for den støvede tyrkise farve. (jeg er også lidt mere til efterårsfarverne :P ) Her er i hvert fald gode lakker til samlingen og husk at tjek de andre farver i kollektionen ud på linket øverst i indlægget.

(produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse)

Sussi

6 kommentarer:

Christine sagde ...

Dejligt med nye farver, og skønt med nogle friske farver, der kan minde en om, at foråret forhåbentlig er om hjørnet. :) Den pink/lyserøde nr. 394, ved I om det er den neon-agtige pink, som Depend også havde i sortimentet for et par år siden? Det er lidt svært, at vurdere om det er den farve, når man ser den på en computerskærm, da neon-effekten går tabt, når man ikke ser farven i virkeligheden. :) Jeg var helt vild med den neon pink, de havde for et par år siden, og har tit forgæves set efter den, men tror desværre, den blev taget af sortimentet, så håber, at det er den, der er kommet tilbage. :D

Unknown sagde ...

Uh, den støvede turkise (392) er også helt klart min favorit blandt lakkerne her - den må bestemt føjes til samlingen når den udkommer lige om snart :)

// Janni aka Gulde <>< Gulde.dk

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hej Christine..
Det er et rigtig godt spørgsmål Jeg vil prøve, at høre Pr-firmaet om de ved det. Vender tilbage..
Sussi

Karen Louise sagde ...

Lækre farver. Men... Lige med undtagelse af den pinke tænker jeg nu efterårskollektion.

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hej Christine. Jeg har skrevet med en sød medarbejder hos Depend ang den neon lak du savnede og hun svarede følgende: "Det er desværre ikke den helt samme farve som den vi havde for et par år siden. Det er ulovligt at lave neon farver i almindelige lakker, da de har en tendens til at udskille kemikalier og stoffer. Vi har derimod en neon pink fra GelLack kollektionen, som hedder 034. Man må kun lave neonfarver i GelLack lakkerne, da de bliver sammensat på en anden måde, der gør at kemikalierne ikke bliver udskilt på samme måde som almindelige lakker."

Håber du kan bruge svaret selvom det måske ikke var det du håbede på.

Sussi

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Synes at farverne der typisk efterår ig forår flyder sammen efterhånden. Synes det er dejligt når der fx er en pink i en efterårs kollektion og en støvet blå i forårs kollektionen :D

Sussi

Send en kommentar