Kom nu med noget sne? Hvor længe skal vi vente? Jeg kan da umuligt være den eneste, som er ved at miste tålmodigheden med den pokkers sne. Hele december gik jeg og ventede tålmodigt og håbede hver dag, at det var så koldt at regnen ville blive til sne, men lige lidt hjalp det, der kom ingen sne.
Jeg følte mig snydt, da vi nåede juleaften, og jeg ikke havde været ude og kælke en eneste gang i december. Det var næsten sørgeligt at kigge ud af vinduet og ikke se den bløde dyne af sne, som jeg hvert år troligt ønsker mig i julegave, men som Julemanden åbenbart har for travlt til at opfylde (Julemand, du skal passe på, jeg har noteret mig, at det er sket flere år nu, jeg holder øje med dig!).
Nytåret kom og gik, stadig ingen sne. På trods af de flotte raketter, var aftenen præget af den manglende sne, jeg havde planlagt nogle fine islygter i forskellige farver, som skulle have været sat op, men ingen sne - ingen lygter..
Så kom vi halvejs i januar, og hvad søren, stadig inden sne. Det er da u troligt, jeg ved slet ikke hvad der er gået galt? Jeg så, at de havde fået sne steder, som aldrig plejer at få sne, har de mon stjålet vores portion af sne? I så fald vil jeg gerne bede dem om at levere den tilbage, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Det skal lige passe at vi først får sne i marts, hvor vi allesammen bare gerne vil have forår. Det ville være typisk, ingen sne når man ønsker det, men masser af sne når, det er lige på nippet til at blive varmt igen.
"Sne, nu taler jeg til dig, vil du så komme ned fra himlen så vi kan komme ud og kælke, jeg giver dig en uge, og så skal du se løjer hvis ikke du kommer frem..."
Så hvis der er nogen som sidder på den hemmelige snedans som er sikker på at fremskaffe en god portion sne, så må I gerne maile den til os, så vi kan få gang i sneen. Men indtil videre må jeg nøjes med at lave snefnug på neglene og håbe på at det lokker sneen frem fra sit skjul, og jeg vil opfordre alle jer som ønsker at få sne så snart som muligt at lave et snedesign på neglene, jeg tro at jo flere vi er, jo større sandsynlighed er der for at det kommer.
Her er en tutorial, hvis I ikke ved, hvordan I kommer igang.
Skal det være en konkurrence? Det må det vist hellere, så jeg kan lokke så mange som muligt til at deltage.
Den starter idag, og slutter søndag 19. januar.
Regler:
Der bør altid være regler i sådan nogle konkurrencer, lad mig se hvad jeg kan finde på.
- Du må lave lige så mange designs du har lyst til (jo mere sne jo bedre!)
- Hvis du har en blog, ville jeg sætte pris på, at du lavede et indlæg om dine snenegle og lagde et link i kommentar-boksen. Okay, det er ikke så meget en regel som et håb, men jeg har alligevel sat den her.
- Har du ikke en blog? No worries, du kan sende dine negle til konkurrence@neglenymfer.dk så laver jeg et indlæg med de indsendte designs.
- Vinderen vælger Sussi og jeg
- Følg os på Instagram (Neglenymfer) eller Facebook :)
- Konkurrencen er kun for folk bosiddende i DK (eller som har familie i DK, det vigtigste er at vi kun sender til en dansk adressse)
Præmie:
6 kommentarer:
Det virker. Her i Vejle har det sneet i en times tid nu :)
kh
Simone
Jeg er sikker på at dine superflotte snefnugsnegle er bedre end en snedans! :)
Ja, noget må det have hjulpet, det sneer i hvert fald lystigt i København nu (JUBIIIIIII!)
Jeg tror også din lille bøn og sneneglene hjalp! Men kun lidt tid, desværre. Sneen begyndte i hvert fald at smelte i Aarhus hen ad eftermiddagen igen :/ Så FLERE sne-negle!! hehe
Hov, det var måske lige værd at nævne at mine negle er flyttet hertil: http://betinalerche.dk/notd-frost-frosty-winter/
Ej hvor fedt.
Nu ved jeg hvad jeg skal have på til julefrokosten! :-)
Send en kommentar