torsdag den 8. maj 2014

CND - Vinylux Sommer

Så er der lækre nye sommerfarver fra CND, de skulle være ligeså holdbare som alle deres andre vinylux lakker de reklamerer med 7 dage. Jeg har dem dog aldrig på så længe, da jeg skal sørge for at I har noget nyt at se på :)
Lakkerne koster 125,- pr stk, det samme gør toplakken, som skulle forbedre holdbarheden. 

Godt nok reklamerer de med 8,5 min tørretid, men jeg kom altså til at lave et rigtig ærgerligt mærke efter 10 minutter, da jeg ellers var færdig med at teste lakker. Om det var vejret eller om jeg havde lagt et for tykt lag, det kan jeg ikke sige, men det var i hvert fald ikke helt tørre, da jeg skulle have overtøj på.

Farverne i kollektionen er neon farver, de passer godt til sommervejret (hvis det altså gad komme til Danmark). Der er 4 nye farver, som slutter sig til Bicycle Yellow og Electric Orange. Jeg har dog også fået lov til at prøve de to før nævnte, så I kan se det hele sammen. Jeg håber I kan lide dem.



Bicycle Yellow:
Farven er super flot, den er dog en smule tynd i det, og jeg var nødt til at lægge 3-4 lag for at opnå den farve jeg ville. Der er en den shimmer i, hvilket jeg ikke er så vild med, man kan dog ikke se det særlig tydeligt på billederne, men det er der altså, så det må I bare tage mit ord for. 




Electric Orange:
Denne lak var lidt tykkere generelt end alle lakkerne, jeg ved ikke om det bare var min som var svær at få til at makke ret, men med et lag toplak, kunne man ikke se stregerne fra på-føringen. Noget som tilgengæld var super ved denne farve var, den dække evne. Helt generelt synes jeg lakkerne fra CND dækker rigtig godt (måske med undtagelse af den gule oven over), denne havde kun brug for et enkelt lag for at dække rigtig flot.



Sultry Sunset:
En pink/lilla med en masse shimmer, havde jeg været til shimmer, havde jeg helt sikkert elsket denne lak. Der er rigtig meget shimmer i lakken, og farven i sig selv er rigtig flot, jeg havde nok været helt forelsket, havde man lavet den i samme stil som Lush Tropics, altså med en mellemting mellem creme og jelly base, det er mine yndlings.
På billederne har jeg lagt 2 lag.



Lush Tropics:
Her har de ramt helt rigtigt! Det er en af de smukkeste grønne farver jeg længe har set, den emmer af sommer, og man bliver helt glad af at se på den. Som tidligere nævnt er det som om basen er en blanding af jelly og creme, hvilket gør at den er halv gennemsigtig, jeg synes det ser så smukt ud når man laver lakker på den måde, og jeg ville ønske at der fantes flere af den slag lakker.
På billederne har jeg lagt 2 lag, så den dækker rigtig godt, på trods af at det er en lysere lak.



Cerulean Sea:
Endnu em blå lak jeg er vild med, nogle gange tænker jeg på om jeg har for mange blå lakker, men når jeg ser en blå farve som denne, så bliver de tanker med det samme fejet af vejen og erstattet af en "must have" følelse. Den er helt klar blå i farven og som den grønne er basen en blanding mellem jelly og creme, fabelagtigt! Det eneste som ærgrer mig er, at jeg ikke har flere negle så jeg kunne nå at bruge mine yndlings lakker flere. Jeg har lyst til med det samme at lave nogle fede sommer og strand designs med denne som baggrund, det er lang tid siden jeg har set sådan en blå nuance, og jeg er virkelig vild med den. 




Tango Passion:
Også en lilla lak, denne gang er vi mere ovre i en rigtig lilla end den først omtalte. Denne har også en del shimmer, men af en eller anden grund tiltaler den mig meget mere end Sultry Sunset, jeg tror det er fordi den har en mere jelly base, i hvert fald synes jeg den er rigtig flot. Den har en rigtig lækker konsistens og var en fornøjelse at lægge på, der skulle som med mange af de andre kun 2 lag til for at være fuldt dækkende.

- Maja

Produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne.

0 kommentarer:

Send en kommentar