mandag den 29. september 2014

OPI: Nordic Mini Kollektion



En af de neglelak lækkerier jeg fik med hjem fra min tur til London, var mini kollektionen af OPI's nyeste kollektion, Nordic. Den er inspireret af de nordiske lande og der er ovenikøbet kommet en dansk inspireret neglelak, How Great is Your Dane? Så kan man måske diskutere hvor vidt en mørkebrun creme neglelak har med Danmark at gøre, men jeg tror nu ikke man skal lægge for meget i farven. OPI's farver og navne har ikke altid så meget med hinanden at gøre. Jeg ville gerne have haft nogle af lakkerne i fuld størrelse, men nu får vi at se, om jeg synes at mine favoritter i flaskerne også er de samme favoritter i virkeligheden. Det er jo ikke altid sådan det ender ;)

Farverne i kollektionen er nogle lækre efterårsfarver, men udvalget i mini pakken, har noget for enhver smag, Den specielle støvede grønlige My Dogsled is a Hybrid. Do You Have this Color in Stock-holm?, som er min favorit i flasken. My Voice is a Little Norse, som er en fin glitter top og til sidst den dansk inspirerede brune creme farvede How Great is Your Dane?

Nu til lakkerne...

My Dogsled is a Hybrid
Denne var en af dem jeg havde glæder mig til, og ville have købt en full size flaske. Meen jeg er nu alligevel glad for, at jeg ikke gjorde, da jeg ikke er SÅ vild med farven. Den var også en anelse tyk, og bumpy at påføre, Det kan selvfølgelig være pga den lille størrelse, men måtte bruge en toplak for at gøre den lidt pænere i overfladen. 2 lag plus top lak.


My Dogsled is a Hybrid + My Voice is a Little Norse
Jeg var sådan lidt meh, da jeg så denne i æsken, men synes faktisk den er ret fin på. Det er en holo glittter i klar base, så den kan bruges over alle andre lakker. Jeg har testet den oven på alle 3 farver i mini kollektionen. Pga den lyse farve, ses effekten ikke så meget, men den er klart flottere på, end den er i flasken.


Do You Have this Color in Stock-holm?
Og her skulle så have været et billede af den smukkeste lilla neglelak, men ak, sådan ville mit kamera altså ikke have det skulle være. Øv bøv. Jeg må finde en dag, hvor jeg kan komme ud og tage et billede af den i dagslys. Men den ser da også flot ud som blå. Ih altså, jeg hader at fotografere lilla neglelak. Nå, men den var en anelse tynd, nem at påføre og jeg brugte 3 lag. Der er ingen toplak på, da den bare så lækker ud uden.


Do You Have this Color in Stock-holm? + My Voice is a Little Norse
Her kan man rigtigt se den fine glitter, og stadig ærgerligt med den blå farve.


How Great is Your Dane?
Her er så den sidste af creme lakkerne og den der har et "dansk" islæt/navn. Jeg ved ikke lige hvad brun har specielt med Danmark at gøre, men tror nu ikke OPI har haft de store tanker bag at kombinere farver og navne. Bare navnene lyder "cool". Farven er sådan lidt mystisk, og tror ikke at det er en jeg vil bruge så meget. Der er lidt lortebrun over den hehe. Den var super nem at påføre dog, og den dækkede næsten ved 1 lag. På billederne er der 2 lag og inden toplak.



How Great is Your Dane? + My Voice is a Little Norse
Kombinationen af disse 2 var faktisk en af mine favoritter, overraskende nok. Jeg synes at MVisaLN kommer til sin ret ovenpå denne kedelige brune farve, Så hvis man smider pynt på en mødding er det en smuk mødding. :D Jeg vil anbefale at komme en toplak ovenpå MVisaLN, da glitteret er en smule groft. Bare så det får en jævn overflade.

Alt i alt synes jeg det er en fin mini kollektion, jeg er bare ikke fan af de små pensler. De kunne godt have været bedre. De er små og tykke og ikke så fleksible at arbejde med. Farverne er OK og min favorit før jeg testede "den svenske lilla" er stadig min favorit. Lige bagefter kommer kombinationen af HGiYD og MVisLN.

Sussi




4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hunderacen grand danois bliver kaldt "Great Dane" på engelsk, mon ikke det er årsagen til den fine brune farve...? ;)

Else sagde ...

Hihihi, møddingkommentaren er intet mindre end genial:)

Sussi Lindebjerg Malek sagde ...

Hehe jo. Er ikke så meget inde i hunde racer. Er de brune?

Sussi Lindebjerg Malek sagde ...

Tak :D go weekend!

Send en kommentar