fredag den 30. september 2011

Et hot! tip fra en læser..

I dag fik vi en mail fra en af vores søde læsere, Benedikte. Hun skrev at hun havde set disse dejlige Gosh Rainbow lakker i Magasin på Kgs Nytorv. 
"De ligger i nogle standere der står midt i gangen i stueplanet. Ved ikke om de har restudsalg af dem, men de 2 jeg købte har ihvertfald den konsistens GOSH normalt holder."
 
Benedikte skriver at de koster 40,- stk. Så skynd jer! Jeg er sikker på at I vil sætte pris på at vi har sådan en sød læser! Tusind tak til Benedikte.


Sussi

Den omvendte franske..


Dagens negle er lavet med OPI's London bridge is falling down. En lidt ældre af deres lakker fra British Collection efterår 2003. Selvom farven er en ældre sag, så passer den til efteråret 2011's farve palette. Jeg elsker denne brændte rustagtige røde farve. Jeg har også Essie's Alligator Purse, som minder en smule om denne.

Neglene er lavet i fri hånd, så de er ikke helt perfekte afrundede. Jeg har først ordnet mine negle. rengjort dem, filet og skubbet neglebåndene tilbage. Så har jeg kommet et lag CND stickey basecoat på, derefter 2 lag OPI og til sidst et lag Seche Vite topcoat. Jeg påfører neglelakken, som jeg ville have gjort normalt. Starter i midten af neglen og derefter arbejder derfra og ud til siderne i en glidene bevægelse, så man får den afrundede form.




Sussi

onsdag den 28. september 2011

New York Fashion Week (grå)

De grå negle er også en af efterårets trends og set på catwalkene til New York Fashion Week. Victor de Souza brugte Zoya - Dove til sine modellers negle. Endnu en af de lakker som jeg ikke har, men som jeg meget gerne ville ha fingrene i. Til gengæld har jeg fundet nogle andre grå lakker frem til jer.


Fra venstre; Viva la Diva - 1, H&M - Daisy

 Fra venstre; H&M mini - Grey, OPI mini - Skull & Glossbones


Fra venstre; China Glaze - Pelican Gray, China Glaze - Recycle



Fra venstre; Misa - Paint my nails @ work, Misa - Office polish-tics (undskyld splatter fingrene hehe)

Næste indlæg inspireret af New York Fashion Week kommer til at være med nail art.

Sussi

tirsdag den 27. september 2011

Efterårsnyheder fra Depend

Her den anden dag modtog jeg fra Depend en pakke med nyhederne fra dette efterår. Hold da op hvor er der nogle skønne farver iblandt. Det er en god blanding af creme- og shimmerlakker. Jeg har lavet swatches på alle 12 lakker, og I får selvfølgelig fornøjelsen af dem her.
Jeg har skrevet lidt om hvad jeg synes om de enkelte lakker under billederne, og hvor mange lag jeg skulle bruge for at den var helt dækkende. I må endelig skrive hvis der er noget information I mangler.



253
En sandfarvet lak med shimmer. På billederne har jeg lagt 1 tykkere lag, det synes jeg, var fint dækkende. Lakken er meget neutral, og ville sagtens kunne bruges på arbejdet eller hvis man ikke vil have iøjnefaldende negle.



254
En blå lak, som er creme i basen. Jeg har lagt to lag for at få den helt dækkende. Lakken minder rigtig meget om OPI's Suzi Says Feng Shui, hvilket for mig kun er en god ting, eftersom jeg er helt vild med den lak. Så her er der en oplagt mulighed for at få en billig lak som minder meget om en fra de populære (men noget dyrere) mærker.




255
En turkis lak med shimmer. På billederne har jeg lagt to lag for at få den til at dække helt. Det er en rigtig flot turkis farve, og selvom det er en shimmerlak kan jeg alligevel godt lide den. Den minder mig en smule om China Glaze's Custom Kicks, som faktisk også har lidt shimmer i sig.



256
En mørk grå lak på crem base. Jeg har lagt to lag for at få den til at dække helt. Jeg blev overrasket over hvor mørk den egentlig er, for i flasken ser den slet ikke så mørk ud. Jeg kunne godt forestille mig at den ville være super flot med noget vinrød konad stempel oven på. Det er i hvert fald en rigtig efterårsfarve.



257
En nude lak på creme base. Jeg har lagt et enkelt lag for at den var dækkende. Den dækker faktisk rigtig godt, jeg var noget overrasket fordi hudfarvede lakker for det meste kræver en del tålmodighed.



258
En støvet lilla med shimmer. Jeg har lagt to lag for at få den til at dække helt. Den lilla farve er rigtig fin, der er lidt pastel over farven, uden at det bliver for meget. Det støvede i lakken gør at den passer rigtig godt til årstiden.


259
En grøn shimmerlak. Jeg har på billederne lagt to lag for at få den til at dække. Jeg blev faktisk helt i julestemning da jeg prøvede denne lak, den er i mit hoved gran-farvet :) Den er rigtig nem at lægge på, og den har et lidt metallisk look, som gør den lidt sej.



260
En støvet grøn lak på creme base. Jeg har lagt to lag før den var helt dækkende. Endnu en rigtig flot grøn lak, denne er (heldigvis) uden shimmer, så jeg tror jeg vil bruge den her mere end den anden. Jeg er helt vild med at så mange af lakkerne fra denne kollektion er lidt støvede. Det passer nemlig rigtig godt til min efterårsgarderobe.



261
En lys lilla/støvet pink lak på creme base. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal karakterisere lakkens farve, men jeg vil nok kalde den barbie-lilla. Den er rigtig fint dækkende efter et enkelt lidt tykkere lag.



262
En mørk grå lak med shimmer. På billederne har jeg lagt to lag. Denne grå er som den anden i kollektionen ret mørk. Hvis jeg skulle bruge den, ville jeg helt sikkert forsøge at give den lidt liv ved at stemple eller tegne lidt mønster på med en mere livlig farve.



263
En støvet rosa lak på creme base. Jeg har på billederne lagt to lag før den var helt dækkende. Endnu en pastel lak som er gjort mere støvet. Jeg kunne sagtens forestille mig at denne lak kunne bruges på arbejde og studie fordi den er så neutral. For mig har den også en farve som gør den god til fx konfirmations-/firmelses- og bryllups-negle.



264
En mørkere støvet lilla på creme base. Dette er en noget mørkere lilla end nummer 261, og den passer i mit hoved bedre som efterårslak. Jeg har på billederne lagt to lag før den var helt dækkende. Jeg synes, at det er en rigtig flot lilla farve, og jeg regner bestemt ikke med at det er sidste gang at jeg vil bruge den.

- Maja

mandag den 26. september 2011

New York Fashion Week (nudes)

Trends til New York Fashion Week vil jeg vise jer her på bloggen i et par indlæg den næste uges tid. Den første trend dette efterår er nudes eller hvad vi kalder hudfarvede neglelakker. Man så blandt andet disse nude negle hos Zac Posen, som Essie stod for. Essie lakkerne Demure Vixen og Au Natural blev brugt sammen ved at lægge Au Natural ovenpå Demure Vixen. Jeg har desværre ingen af de 2 farver, men jeg har en del andre nude lakker, som jeg vil vise jer.


Models Own - Concrete Mixer 


Fra venstre til højre; Essie - Topless & Barefoot, ELF - Desert Haze



Fra venstre; Essie - Jazz, H&M mini - Beige

Fra venstre; Deborah - 26, OPI - Tickle my Francey


Fra venstre; OPI - Samoan Sand, Orly - Country club khaki

Næste indlæg med trends fra New York Fashion Week bliver med grå nuancer.

Sussi

fredag den 23. september 2011

Del Sol - Ruby Slipper ring

(indenfor)

(i sol lys)

Jeg må indrømme at billederne er taget for et par uger siden, da solen stadig varmede, suk. Jeg tænkte at jeg hellere måtte lufte min farveskiftende neglelak ring inden den forsvandt, altså solen. 

Neglelakken jeg har brugt til ringen er fra Del Sol. Et firma som laver alle mulige ting som kan skifte farve eller får farve i sol lys. Kig forbi www.delsol.com Desværre sender de ikke til Danmark, men man kan få dem indimellem på Ebay og så er der jo Shopusa. Jeg har købt mine igennem Nailmail.se

Sussi

torsdag den 22. september 2011

Mod Det Uendelige Univers






Jeg blev helt inspireret at Sussis skønne sorte negle til at lave noget med det ydre rum. Især fordi jeg under noget oprydning faldt over Nfu Oh GS14, den fantastiske sorte lak fyldt med glimmer. Den er perfekt som baggrund til det ydre rum, og derfra har jeg bare prøvet mig lidt frem.
Jeg har forsøgt både at lave lidt planeter, stjerner og andet jeg forbinder med rummet. Jeg overvejede også at lave en enkelt raket, men jeg kunne ikke rigtig få det til at passe ind. 
For første gang i en evighed har jeg brugt nogle similisten til at dekorere med. Jeg er rigtig fint tilfreds med resultatet, og fordi der ikke er lavet en hel masse tynde linier, var designet også forholdsvis nemt at gå igang med.

Jeg har brugt følgende lakker: Nfu Oh GS14; China Glaze Four Leaf Clover, Bermuda Breakaway, Papaya Punch; Inglot 704 nail art pen 29; H&M Being on the A-list; Color Club What A Drag.



Derudover har jeg brugt nogle nye pensler jeg har købt for længe siden på EBAY, jeg kan ikke lige huske hvad de kostede, men det var ikke mange kr, og de er super godt. Der er tre forskellige tykkelser, og den lille er rigtig god til at lave små detaljer med :)

- Maja