Viser opslag med etiketten baselak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baselak. Vis alle opslag

tirsdag den 9. juli 2013

Favoritter: Sussi's neglepleje trio.



Som I måske har bemærket, så har jeg lidt lidt (læs: meget) siden i vinters, med knækkede negle. Jeg har derfor fået erhvervet mig lidt lækkerier til mine negle og så håber jeg, at de snart kommer i tip top form igen. Det ville være super ærgerligt, at gå sommeren i møde med kedelige korte negle. (eller 9 lange og 1 kort) Især når jeg skal vise jer lækre lakker, så er det ikke så fedt, at de ikke kan blive præsenteret flot. Jeg vil ikke give mig i kast med falske negle af nogen slags. Jeg er lidt gammeldags (hvis man kan kalde det det) på det punkt.

Den første af de 3, er en negleforstærker. Den hedder Rejuvacote og er fra mærket Duri. Jeg har fået den anbefalet af rigtig mange inde på Facebook gruppen Lakhovederne, der er den en klar favorit og nu også min. Man kommer den simpelthen på som underlak og man kan komme sin neglelak ovenpå som normalt. Duri råder en til at man kommer den på hver dag i en uge til at starte med og derefter, efter behov. Jeg er lige blevet færdig med den første uge og har ingen knækkede negle (7-9-13). Jeg kan mærke at mine negle er blevet stærkere/hårdere, men vil fortsætte med at bruge den et par gange om ugen. Det eneste råd jeg vil give er, ikke at komme den på huden OG vaske fingrene hvis det skulle ske. Det er ikke giftigt, men der er nogle stoffer i, som huden ikke har godt af i længden. Nogle udvikler desværre allergi overfor nogle af disse stoffer. Læs altid på indholdsfortegnelsen på neglelak produkter - før brug.
INFO: Har købt den på ebay.com til ca. 6 dollars (+fragt). Kan også købes hos FoxyFingertips

Den næste er min nye favorit indenfor toplakker. Jeg har sværget til Seche Vite siden,, ja.. siden ALTID! Og ved at Maja også sværger til den. Det eneste der er med Seche Vite, er at den indeholder formaldehyd resin (ikke formaldehyd, men formaldehyd resin - kæmpe forskel!) og andre har snakket meget om Poshé fordi den kan det samme som Seche Vite'en, nemlig tørre på absolut rekord tid. Og det er ikke bare noget jeg siger.. :P Den kan påføres lakken mens den stadig er våd OG den er perfekt til fx stamping. Jeg har dog stadig en helt flaske og lidt refill af min Seche Vite, så har da tænkt mig, at bruge den..
INFO: Har købt den hos FoxyFingertips til 65 kroner.

Den sidste har faktisk været en af mine favoritter længe, men i forbindelse med mit projekt Red-Sussi's-knækkede-negle, er jeg begyndt, at bruge den igen. Lige denne flaske har jeg fået fra Stylebox, som en gave fra deres åbningsevent. SolarOil fra CND er en neglebåndsolie med mandel og jeg må indrømme, at jeg bliver pænt lækkersulten når jeg kommer den på. Jeg er liiiidt for glad for marcipan. Jeg bruger den dagligt, og påfører den som regel, når jeg sidder i toget til og fra arbejdet.
INFO: Gave, men kan købes på ebay.com til ca 4-5 dollars (+fragt) eller hos Stylebox eller andre CND forhandlere.

Håber der var lidt inspiration til jeres negle. Jeg håber i hvert fald, at mine negle begynder at få det bedre.. krydser alt hvad jeg har.

Sussi


fredag den 22. marts 2013

Sally Hansen top, base, dråber og creme..


Dagens indlæg handler om nogle produkter fra Sally Hansen som jeg modtog for nogle uger siden. Jeg har testet dem og vil gerne fortælle jer lidt om dem.

Det første produkt er en Base Coat (den grønne flaske). Jeg har altid svoret til CND's Stickey Base fordi den er så nem at påføre og tørrer meget hurtigt. Denne her minder meget om den og jeg er faktisk blevet ret glad for den. Denne er en anelse tyndere, men det er faktisk et plus. Den har en rigtig god pensel og den tørrer næsten lige så hurtig som CND'en.

Det næste produkt er en Top Coat (den gennemsigtige grønne flaske). Selvom toplakken ser grøn ud, så er den altså ikke farvende når den kommer på. Jeg ved at f.eks Depends toplak kan ændre farven på den lak den kommer ovenpå, men denne gør altså ikke. Jeg bruger normalt Seche Vite, som er en toplak man enten hader eller elsker. Den tørrer på kort tid, men har det med at krympe lakker fra nogle mærker og den bliver tyk over tid, så den skal fortyndes. Jeg har naturligvis ikke testet denne længe nok til at vide hvordan den bliver med tiden, men jeg  kan sagtens fortælle at den tørrer forholdsvist hurtigt. Den tørrer dog ikke så hurtigt som der loves, men man kan efter 5-10 minutter røre ved neglen uden der sker noget. Man skal dog lige som med Seche Vite vente lidt længere før man ikke får buler ved at ramme ind i kanter m.m. Jeg var i hvert fald godt tilfreds med Sally Hansen's Top Coat.

Dry & Go Drops (den gennemsigtige blå flaske) kommer man på efter man har ladet toplakken tørre et minuts tid. Den gør at det hele tørrer hurtigere og ens neglebånd bliver fyldt med fugt. Jeg prøvede den et par gange og må sige, at den rent faktisk får det til at tørre lidt hurtigere, jeg havde desværre et andet problem med holdbarheden som jeg ikke havde forventet. Begge de gange jeg testede med dråberne skallede lakken af efter 5-6 timer i store flager. Jeg kunne faktisk løsne i siden og så fjerne lakken fra neglen i ét stykke. Lidt ligesom man havde en peel off base på. Det havde faktisk ikke været en dårlig ting, hvis ikke der kun gik så få timer før den løsnede sig. Jeg må prøve igen med en neglelak fra Sally Hansen for at se om det ændrer ved noget.

Til sidst har jeg testet den fine bøtte med Cuticle Cream og Remover, både til at fjerne mine neglebånd  og som neglebåndscreme. Jeg har aldrig rigtige haft brug for at fjerne mine neglebånd, har kun skubbet dem lidt tilbage, så cremen her skulle være god til at blødgøre dem. Desværre er mine hænder knastørre i øjeblikket, så jeg skulle sikkert bruge en hel spand af denne creme for at det hjalp. Jeg ved at der er nogle der sværgrer til Sally Hansens gamle Cuticle Cream og kunne godt tænke mig at høre hvad de synes om denne nye af slagsen. Så kunne du tænke dig at prøve denne nye Cuticle Cream og kender den anden, så skriv til os :D

Disse produkter er allerede at finde i Matas butikker der sælger Sally Hansen.

Sussi

(produkterne i dette indlæg er sendt til os til anmeldelse)

mandag den 4. marts 2013

Nyheder fra Nilens Jord



Dagens nyhed er fra Nilens Jord. Jeg har testet 2 nye farver, en creme lak og en glitter lak i klar base, samt en 2 i 1 Base og Toplak. Ikke 2 i 1 på den måde at den kan bruges som begge dele, men på den måde at der er både base og toplak hver for sig, bare sat sammen. (se billede herover). 



Farven på creme lakken er super lækker og lakken er nem at påføre. Pensel på Nilens Jord lakkerne er nem at arbejde med. Ikke for tynd eller for tyk. 


Glitter lakken er fuld af små glitter stykker i sølv og lyserøde nuancer samt større stykker i samme nuancer. Basen er klar, så den kan bruges over andre lakker, men synes den passer fint over denne forårs farve.


Måtte lige vise jer et billede med sollys.

Baselakken tørrede rigtig hurtigt. Toplakken skulle jeg lige vænne mig til. Seche, som jeg normalt bruger, kan påføres direkte på våd neglelak. Det kunne jeg ikke med denne toplak, så jeg fik lidt glitter på penslen. Så jeg skulle lige huske at lade det tørre lidt mere.. Jeg er dog ikke så vild med den måde de har lavet top og base lakken. Den bliver en anelse uhandy når man skal holde så stor en flaske i hånden og den lange tynde flaske man tager fra er en smule ustabil. Men indholdet er helt i orden :D

Lakkerne kan købes der hvor du finder Nilens Jord, fx i Matas og på Apoteket. De koster ca 99 kroner stk. Vender lige tilbage med prisen på top/base sættet når min mail virker igen :D

Sussi

Lakkerne i dette indlæg er sendt til os til anmeldelse.