fredag den 13. marts 2015

Fælles Fredag: Untried/Uprøvet


Ugens tema i Fælles Fredag, er untried. Temaerne i Fælles Fredag er altid til fri fortolkning, men denne gang har jeg taget det helt bogstaveligt. Jeg har valgt en neglelak jeg aldrig har brugt og en stamping plade jeg aldrig har brugt. Jeg har aldrig før heller lavet stamping ovenpå en tekstur neglelak. Så det er helt 3 ting på én gang.

Jeg har brugt:


  • Essence: Me & my lover (rød tekstur med guld shimmer)
  • BornPrettyStore stamping plade nr. 22
  • Moyou Danmark stamping neglelak i hvid
Jeg har en hel kasse med neglelak jeg har købt eller byttet mig til i løbet af 2014, som jeg endnu ikke har prøvet, men nu er der en mindre.

Husk at kig forbi de andre og se hvad de har lavet. Og husk at i april kan I også være med. Se mere her.


torsdag den 12. marts 2015

Røde Blomster



Dagens design er en genganger fra tidligere, men jeg fik lyst til at lave det i andre farver, og I skulle ikke snydes for billeder. Derfor har I også helt ret, hvis I synes at teksten virker bekendt, for jeg har bare kopieret den herind, men så behøver man ikke lede efter fremgangsmåde osv hvis man kun har læst dette indlæg. 
Jeg er helt vild med hvordan det blev i rød, det er lidt mere efterårs agtig, i hvert fald med denne røde, og jeg synes det ser så flot ud. Jeg får helt lyst til at prøve med flere farver på blomsterne og prøve at variere baggrunden, men jeg venter nok lidt, så I ikke når at blive trætte af indlæg med det samme design bare i forskellige farver. 

Sværhedsgrad:
Lidt bedre end begynder. Hvis du har prøvet at lægge neglelak mere end 10 gange og har prøvet at holde en pensel i hånden. Her kan langt de fleste være med. 

Materialer:
- Hvid neglelak til base
- Akryl maling i sort og rød (hvis du hellere vil bruge neglelak, så kan man også sagtens det)
- Pensler, to størrelser, en meget tynd og en alm tynd, de må meget gerne være runde og ikke flade
- Baselak og Toplak

Fremgangsmåde:
Start med at lave en basis manicure med din baselak og hvide lak. Når lakken er helt tør, maler man, med den alm tynde pensel, blomsterne på med den røde, mine blomster er bygget op med 3-4 blade, men man kan sagtens lave flere eller færre. 
Når man er tilfreds med mængden og placeringen af sine blomster, tager man den alm tynde pensel, eller evt et dotting tool, og laver en midte på blomsterne. 
Nu er det blevet tid til at tage den tynde pensel frem, med den laver man små streger mellem blomsterne og ud til kanten. Man tegner også små blade ud fra blomsterne, og rundt om den sorte midte laver man bitte små prikker.
Når man er tilfreds, venter man ca 1 min (medmindre man har fået lavet nogle tykke lag med akryl malingen, så venter man lidt længere), og så lægger man sin toplak på.  

- Maja 

onsdag den 11. marts 2015

Anmeldelse: IDUN Minerals Neglelak


Dette er vores første møde med IDUN Minerals, og vi har glædet os til at teste disse nyheder. IDUN Minerals er et svensk mærke med mineral kosmetik. I serien finder man alt fra pudder til mascara og selvfølgelig neglelak. I ånd med de mineralske produkter er neglelakken fremstillet uden de 5 kemikalier, som virker mest skadende, nemlig:


 - DBP (dibutylphthalat)
- toluen
- formaldehyd
-  formaldehyd-harpiks
- kamfer


Den nye neglelak serie består af 13 klassiske farver og indeholder E-vitamin, mineraler og mandelolie. Udover de 13 farver har IDUN Minerals også lavet en top og en base-lak beriget med keratin.



Jeg må indrømme, at jeg var en anelse skeptisk, da jeg så hvor bred penslen var i flaskerne, men jeg blev godt og grundigt sat på plads, da jeg lagde lakkerne på. Selvom den er bred, er den formet så den passer perfekt til afrundingen på neglen. Jeg har ikke haft brug for at rengøre i kanterne. Desuden løber lakken ikke ned af penslen, så der er fuld kontrol over hvor meget der kommer på. Lakken er nem at påføre og den glider på og fordeler sig jævnt på neglene. Jeg har lagt 2 lag på alle billederne og brugt både den tilhørende base og toplak. Lakkerne skinner dog fint i sig selv uden toplakken.


  • CINNOBER - hot pink med en smule shimmer En anelse sheer og kunne godt klare 3 tynde lag for ekstra hotness.
  • MARMOR - Mælkehvid med et hint af lyserød. Sheer, men ser guddommelig smuk ud med kun 2 lag.
  • JASPIS - En ægte klassisk rød creme lak i den lidt mørke afdeling.
Jeg vil lige sige, at lakken ikke er skallet af på spidserne, men at det er lyset der falder sjovt. Jeg tager billederne i en lysboks.

Jeg er altså blevet en fan af IDUN Minerals neglelak, selvom deres farve valg kun er de klassiske farver. Jeg er ret glad for den pink farvede lak, men især den hvide gennemsigtige MARMOR. Det er vist første gang jeg kan sige, at jeg kan lide en lak der ikke skal dække helt. Jeg har aldrig brudt mig om, at man kan se neglene igennem. Men den dækker så godt og giver neglen et fedt look, at jeg godt kan se igennem fingre (neglelak høhø) med det.

IDUN Minerals produkter kan købes på apoteker samt Webapoteket.dk og Apotekeren.dk. De koster 79,-/stk og der er 11ml i flaskerne.

Sussi

(produkterne i dette indlæg er tilsendt fra PR firma)


Abstrakte Blomster



Dagens design er et blomster design. Det endte med at blive et efterårs design, men sådan er det når man tager den første lak man får fat i, i skuffen og lader sig inspirere af det.
Først har jeg lagt 2 lag af min base lak, da det var tørt har jeg med min akryl maling lavet små blomster på neglene.
Blomsterne er meget simple at lave, og kræver ikke at man er meget sikker på hånden. Det er ikke så nemt at forklare fremgangsmåden på skrift, men skulle det have interesse, så kan jeg prøve at lave en film hvor jeg viser jer teknikken.

- Maja


tirsdag den 10. marts 2015

Ciaté x2: Vintage & Main Stage


For nogle uger siden var jeg med Maja en tur i Fields og vi gik en tur ind i Bilka. Der fandt vi en rodekasse med en masse billige beauty produkter af forskellig slags, men ind imellem lå der nogle Ciaté lakker til 10 kroner, og så kan man jo ikke lade være med at købe noget. Jeg fik også en helt ny Depend fil og en Blush fra ELF til 10 kroner. Jeg elsker når man finder den slags rodekasser og de så rent faktisk går ind til den pris der står og man ikke bare for at vide, at de er "lagt forkert" når man når til kassen.

Ciaté's neglelak koster normalt 95,- og kan fås i bl.a Magasin (også online) og i nogle Matas forretninger. Der er 13,5ml i flaskerne og penslerne er mellem str. med afrundede kanter. Konsistensen er mellemtynd og dækkeevnen kommer an på hvor lys farven er. De mørke kan sagtens dække ved et enkelt lag og de lyse kan kræve op til 3 lag.


Vintage
Denne neglelak er en støvet army grøn creme lak. Dvs. at der ikke er noget glimmer, shimmer eller glitter i og helt uden nogen form for effekt. Da vi startede med at blogge, kunne jeg ikke holde ud at have andet end creme lakker på. Glitter var for tøser og børn, men jeg blev klogere. Jeg har 2 lag på og den var super nem at komme på. Lakken fordeler sig fint på neglen og penslen er nem at bruge.


Main Stage
Denne farve var svær at fotografere, da den blev en del mere pink på billedet end i virkeligheden. Derfor har jeg ændret en anelse i billedet, så den ser mere "farve rigtig" ud. Den er mere rosa end pink og mere mørk virkeligheden.

Sussi


mandag den 9. marts 2015

Neglelak Salg...

Så er det blevet tid til at rydde op i skufferne og gøre plads til nye lakker. Forårs rengøring og at sælge sine lakker er altid både surt og sødt. Men jeg håber at mine lakker får et godt nyt hjem.

Der er et link oppe i menuen, som først forsvinder når der er udsolgt. Men I får lige et direkte link her.



Sussi

Fælles Fredag holdet inviterer....


April måned 2015 har vi i Fælles Fredag valgt at lave en super challenge. Den hedder 

#WeekendOffNailArtChallenge

Grunden til dette lidt mærkelige navn, er at man kun laver noget i hverdagene. Hver uge har sit eget tema og de enkelte udfordringer er som altid hos Fælles Fredag til fri fortolkning.

Normalt skal man jo være medlem af Fælles Fredag, men i April vil vi gerne invitere alle til at deltage. Så man behøver ikke en blog, men man kan benytte Instagram osv. Man skal bare benytte sig af det ovenstående hashtag. (eller Tag på sin blog)

Vi glæder os til at se Jeres manicurer.

Sussi

Sally Hansen Velvet Texture



Sally Hansen's Velvet Texture lakker kom i butikkerne i starten af året, men de er desværre druknet i de utallige nyheder vi har modaget det sidste stykke tid. Heldigvis er de stadig super fede og kan stadig fås i butikkerne. De koster 89,95 og der er ikke mindre end 11,8ml i flaskerne, hvilket er ret meget. De findes i 7 forskellige farver.

Velvet Texture er matte og næsten fløjsagtige at røre ved. Jeg er personligt vild med de mørke farver når de kun får et enkelt lag og der er mere spil i farverne, men jeg har testet dem og taget billeder af både 1 og 2 lag, samt med en skinnende toplak på, så I selv kan bestemme hvilken måde I kan lide dem på.


Crushed (610)
Den første Velvet Texture lak er en mørk pink farve. Det er ligesom, der er små bitte korn i lakken, der laver den bløde fornemmelse når man rører ved dem. Den tørrer hurtigt og man kan se det matte look med det samme.


Lush (630)
Denne har en mørk beige farve ved 1 lag og en mere brun ,nærmest grålig nuance ved 2 lag. Den er knap så pæn ved 1 lag, men det er mest fordi man mere kan se neglen igennem.


Velour (640)
Velour er en mellem nuance lilla farve. Denne er ikke helt mørk nok til at den ser pæn ud med kun 1 lag. Man kan stadig se neglen igennem. Men den ser super fed ud med 2 lag og også med den skinnende toplak. Denne er min personlige favorit


Lavish (670)
Den sidste havde jeg forventet ville være min favorit, men det blev altså den lilla.  Farven er en dyb, nærmest blod rød. Den er dog flottest med den skinnende toplak ovenpå.


Tip: Velvet Texture lakkerne tørrer hurtigt, så man kan hurtigt komme andet lag på. Den ru overflade gør dog, at det kan være lidt tricky og den suger lakken til sig, så det kan være svært at få et jævnt lag, så husk at komme godt med lak på når du påfører lag nr. 2.

Penslerne i Sally Hansen's lakker er en anelse tyndere end de andre mærker har for tiden. De er dog slet ikke svære at bruge og fordi de er lidt tyndere er de mere fleksible og nemme at manøvre med. Konsistensen i disse Velvet Texture lakker er lige tilpas og den flyder godt ud på neglene og fordeler sig fint. Holdbarheden er er lige som andre lakker, dog ville holdbarheden være bedre hvis man kom et lag toplak på. Det er desværre ikke muligt her hvis man ønsker at beholde den lækre bløde overflade.

Produkterne i indlægget er tilsendt fra PR firma.

Sussi

fredag den 6. marts 2015

Fælles Fredag - Astronomi


Dagens tema i Fælles Fredag er astronomi, og det første jeg kom til at tænke på var galakse negle. Det er længe siden, jeg har lavet sådan et design, så jeg følte, det var oplagt at udnytte muligheden for at få et lavet. 
Den mest klassiske farve til galakse negle er sort som baggrund og så nogle blandede farver til galakserne. Jeg har denne gang valgt at lave designet i lilla og lyserøde farver, jeg har ikke gjort specielt meget ud af farvevalget, jeg tog bare de første 5 lakker, som passede med mit valgte farvetema og brugte dem. 
Jeg vil ikke bruge en masse plads på at fortælle hvordan jeg har lavet designet, der ligger flere indlæg på siden med tutorials til netop dette design. 

- Maja

Husk også at læse med hos de andre deltagere i Fælles Fredag 

torsdag den 5. marts 2015

Nyhed: Ciaté Liquid Chalk


I dag starter jeg altså med det design jeg endte med at lave efter jeg var færdig med at prøve de 2 nye lakker. Jeg synes det blev ganske fint. Jeg har brugt et Moyou London stempel og en Konad special lak og naturligvis skulle den have et lag af min yndlings matte toplak fra Ciaté - Mattnificent.

Dagens 2 lakker Confess og Cheek to Cheek (billede herover) og er 2 af de 4 nye Liquid Chalk lakker. Man kan få 2 forskellige pakker med 2 lakker i hver. Flaskerne i disse sæt er bare så fine. Jeg er vild med de tegninger der er på lågene. Ciaté's lakker er generelt også nogle jeg har stående fremme på hylden.


Ciaté's lakker kan normalt købes for 95 kroner stk i diverse butikker. Magasin har et stort udvalg, men også nogle Matas forretninger er begyndt at føre dem. Disse duo pakker koster 155 kroner, og de er altså fuld størrelse, så man sparer lidt. På Magasins hjemmeside kan man også i øjeblikket få nogle gode tilbud på andre pakker med 2-3 eller flere lakker, klik her.

Tip:
Når man, som jeg, er vild med at bruge matte farver, men ikke synes de holder så længe og skaller af hurtigt, så er der faktisk et godt råd. Jeg bruger altid et lag Seche Vite (toplak) efter jeg har lagt lakken på, men når det så er tørt, så kommer jeg et lag mat toplak på ovenpå. På den måde får man holdbarheden fra den almindelig toplak og den matte finish oveni.


Confess
Denne lak blev jeg faktisk ret overrasket over og hvor meget jeg kunne lide den på. Jeg havde glædet mig mest til Cheek to Cheek og dens fine rosa farve, men jeg endte faktisk med at blive gladest for denne her. Først og fremmest fordi, at den kunne dække ved 1 lag. Det er altså afsindigt sjældent, at så lys en farve kan det. For det andet, så passer den bare super godt til min hudfarve. Den er bare så dejlig neutral i nuancen. Kan man være forelsket i en nude lak?



Cheek to Cheek
Det er helt klart et parfekt navn denne neglelak har fået. Denne sarte rosa farve, kunne jeg sagtens forestille mig som en blush. Det sjove ved denne lak er, at i flasken kan man se et skær af fin shimmer i guld og orange nuancer, men de ses slet ikke på neglen. Jeg tror faktisk heller ikke jeg ville synes om det, så det er jeg ret glad for. Jeg synes dog at farven bliver lidt flad med den matte overflade, så jeg prøvede et lag toplak på, for at se om det ændrede noget....


..... hvilket jeg synes helt bestemt det gjorde! Nøj hvor jeg er vild med farven med den skinnende overflade på. Helt klart en forårs favorit.

Ciate´s lakker indeholder13,5ml og penslerne er flade med afrundede kanter. De tørrer hurtigt, især disse matte af slagsen. Pris og hvor du kan købe dem kan du finde øverst i indlægget.

Disse lakker er tilsendt fra PR firma.

Sussi

onsdag den 4. marts 2015

H&M Nail Polish Pastels


Jeg kan ikke lade være med at kigge forbi H&M's neglelak afdeling når jeg en sjælden gang kommer forbi en af de store butikker i København. En af mine blå yndlings lakker er fra H&M og de kan faktisk godt lave noget godt ind imellem og man kan være heldig at de har tilbud. Sidst faldt jeg over en pakke med 4 små lakker, som faktisk ikke var så små igen. De er på 7ml stk. På pakken stod der Nail Polish Pastels og det var nu ikke så meget de fine pasteller der fangede mit øje, men glitter lakken. Den mindede mig om Sephora's Formula X - Demolition, dog med overvejende blå og grønne glitter stykker. Til gengæld er den fra H&M som passende bare hedder Glitter meget mere flydende og nemmere at påføre end den dyre Demolition fra Sephora.



De andre hedder Blue, Pink og Yellow, ja jeg elsker H&M's opfindsomme navne.

Blue er en helt almindelig blå creme lak. Det er en fin himmelblå farve til foråret.
Glitter er en klar lak med glitter stykker i lyserød og grøn og en fin blå farve i flere størrelser.
Pink er en rosa lak med duochrome shimmer i guld og orange nuancer.
Yellow er en gul pastel lak.

De skal alle bruge 2 lag for at dække. Pakken koster 50 kroner og ser sådan her ud....



Sussi

tirsdag den 3. marts 2015

Depend - Garden Dreams



Her får I et lille kig på lakkerne i Depends Garden kollektion, de skulle komme i butikkerne i uge 14. Der er 12 farver i kollektionen og jeg har forsøgt at fange essensen af dem alle, selv om især de lilla/pink farver ikke var helt samarbejdsvillige. 
Jeg har på alle billederne bevist valgt toplak fra, jeg synes det giver jer det bedste indtryk af hvordan lakken er i sig selv. Skulle jeg bruge dem til hverdag og ikke bare til at tage billeder, så vil jeg bestemt bruge en god toplak. Toplakken hjælper med at gøre udseendet på lakken mere ensartet og giver en fantastisk glans til manicuren. På mange af billederne kan man se lidt penselstrøg, de er mindre tydelige hvis man bruge en toplak. 



Navn/nummer: Daisy Petals 4052
Farve & tekstur: Hvid, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 3 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium, måske lidt til den tykke side
Pensel: Standard
Tørretid: 15 min





Navn/nummer: Sunshine Kisses 4053
Farve & tekstur: Lys gul, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 3 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium, måske lidt til den tykke side
Pensel: Standard
Tørretid: 15 min
Jeg er kommet til at skrive forkert på nummeret, det på billedet, men navnet er det rigtige. Jeg har skrevet 5053 på billedet, men det er selvfølgelig 4053. 
Den gule lak er helt fin og sart i farven, men efter 3 lag, dækkede den rigtig flot. Den er fin og diskret, hvis hudtonen tillader at man bruge den. 




Navn/nummer: Bloomington Roses 5054
Farve & tekstur: Lys Rosa, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 2 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium, måske lidt til den tykke side
Pensel: Standard
Tørretid: 10 min
Her har vi samme problem som før, jeg er kommet til at skrive forkert på nummeret, det på billedet, men navnet er det rigtige. Jeg har skrevet 5054 på billedet, men det er selvfølgelig 4054. Jeg ved ikke lige hvad jeg har haft tænkt på mens jeg lavede billederne, men noget er i hvert fald gået galt, men det er kun de her to billeder som kan skabe forvirring, de andre billeder har jeg lavet rigtigt.
Denne farve er så fin og forårs agtig, den er rigtig fin i farven og lægger sig rigtig flot på neglene. 





Navn/nummer: Backyard Peonies 5055
Farve & tekstur: Pink, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 2 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium
Pensel: Standard
Tørretid: 10 min
Hvis man er vild med pink, så er dette det helt rigtige valg, den har meget shimmer og en flot intens pink farve. Den tog kun 2 lag for at være dækkende, og var nem at lægge på.





Navn/nummer: Butterfly Dreams 5056
Farve & tekstur: Lilla, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 1 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium
Pensel: Standard
Tørretid: 10 min





Navn/nummer: Lovely Wildflowers 5057
Farve & tekstur: Lyselilla, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 2 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium
Pensel: Standard
Tørretid: 10 min





Navn/nummer: Sweet Blooms 5058
Farve & tekstur: Sart Lyselilla, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 3 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium
Pensel: Standard
Tørretid: 15 min





Navn/nummer: Morning Sky 5059
Farve & tekstur: Himmelblå, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 1 (2) lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium
Pensel: Standard
Tørretid: 10 min
Den var faktisk fuldt dækkende efter bare et enkelt lag, men da jeg havde taget billeder af den prøvede jeg at lægge et ekstra lag, og mit indtryk var, at farven var meget flottere efter 2 lag, så det vil jeg anbefale at man bruger. 






Navn/nummer: Spring Romance 5060
Farve & tekstur: Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 3 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium, til den tynde side
Pensel: Standard
Tørretid: 10min
Denne farver er helt særligt flot, den er for mig nærmest essencen af forår, på trods af at det er en perlemor lak var jeg ærgerlig over kun at have den på for at swatche den. Jeg vil rigtig gerne bruge den som base for nogle blomster designs i nærmeste fremtid, for det ville den være rigtig god til.





Navn/nummer: Garden Tea Party 5061
Farve & tekstur: Mint, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 3 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium, til den tynde side
Pensel: Standard
Tørretid: 10min
Der er et par af lakkerne jeg har noteret som værende til den tynde side i konsistens, det gør bestemt ikke noget, faktisk synes jeg, at man generelt burde lave alle perlemorlakker eller metalliske lakker lidt tyndere. Når de er for tykke så ser man meget nemmere linierne fra penslerne og de er svære at få ens artede. 



Navn/nummer: Apple Pie 5062
Farve & tekstur: Lys Grøn, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 3 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium, til den tynde side
Pensel: Standard
Tørretid: 10min
Lakken er sart i farven, og er næsten en perlemor udgave af Mint candy Apple (Essie). Den er fin og forårsagtig, som skrevet til en af de andre lakker gør det ikke noget, at den er lidt tynd i det, det gør den faktisk nemmere at få pæn når man lægger den på. 





Navn/nummer: Secret Garden 5063
Farve & tekstur: Turkis grøn, Perlemor
Dækkeevne, antal lag: 2 lag for at være fuldt dækkende
Konsistens: Medium
Pensel: Standard
Tørretid: 10min

Pris: 25kr
Mængde: 5mL

Hvor kan den købes: Matas

Antal stjerner: 3 ud af 5 stjerner

Det eneste som trækker ned er, at alle deres lakker er i perlemor. Det er jo en smagssag, og selvom farverne er flotte, så er jeg ikke til perlemor eller shimmer effekten, men det kan I måske.
Det er en flot samling med mange forskellige nuancer af forårsfarverne.
Generelt kan det anbefales at bruge en ridgefiller som base, det gælder når det er perlemor eller metalliske lakker, rillerne i neglene er meget tydelige med denne slags lak, hvis ikke man har helt glatte negle. 

- Maja