fredag den 9. december 2011

Models Own - Beetlejuice kollektionen - sammendrag.

I den sidste uges tid har vi vist jer hele Beetlejuice kollektionen en neglelak ad gangen. I dag vil vi vise jer alle lakkerne i ét indlæg. Lakkerne kan købes hos www.modelsownit.com.

En af vores læsere gjorde os lige opmærksom på at man kan få disse skønheder for 35,- stk hos Asos.com i øjeblikket!

Pinky Brown - En glitter lak som skifter farve fra pink til orange, lilla og brun. En af mine favoritter fra kollektionen. På billederne er der 3 lag, men ingen toplak. Se indlægget KUN med denne neglelak her.

Aqua Violet - En fin shimmer neglelak der skifter farve fra lilla til blå og grøn. Også en favorit fra kollektionen. På billederne er der 3 lag, men ingen toplak. Se hele indlægget med denne neglelak her.

Golden Green - Denne neglelak fra Models Own er en fin shimmer lak, som skifter farve fra gylden til grøn. På billederne er der 3 lag, men ingen toplak. Se masser af billeder af den i dens eget indlæg her.

Black Emerald - En skøn smaragdgrøn shimmer neglelak. Den skifter ikke som de andre mellem forskellige farver. På billederne har Maja lagt 3-4 lag, men ingen toplak. Se hele indlægget her.


Purple Blue - En fantastisk glitter neglelak som skifter farve fra blå til lilla. Denne er min favorit fra kollektionen. På billederne har jeg 3 lag, men ingen toplak. Se hele indlægget lige her.

Alt i alt synes jeg, at Beetlejuice kollektionen var alle pengene værd og ikke mindst besværet med at købe nogle fra en side og andre fra en anden. Heldigvis for dem som ikke har købt, så kan de alle fås igen på Modelsownit.com. Halvdelen var desværre udsolgt da jeg købte mine. Sådan kan det gå.

Jeg synes generelt at de levede op til mine forventninger i forhold til de første billeder vi så af dem. Det eneste jeg er lidt skuffet over, er at de er en smule gennemsigtige og kræver minimum 3 lag for at dække. Jeg er yderst positiv over hvor meget de stråler i lys og jeg er helt vild med især glitter lakkerne. Jeg nævnte i et af indlæggene at glitter stykkerne er flage stykker, dvs flade forskellig størrelse kantede glitter stykker, frem for runde "normale" glitter stykker. De minder om mini flage udgaver af f.eks Nfu Oh's neglelak.

Tusind tak for at I følger med :D

Sussi

3 kommentarer:

Julie sagde ...

De er i øvrigt på tilbud på asos.com lige nu til 35kr :) et lille tip

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Julie.. super tak :D

Sussi

Louise sagde ...

OMG, tak for tippet Julie!!!

De er alle på vej til miiiig! :D

Send en kommentar