mandag den 28. juni 2010

True Blood

Jeg er blevet kæmpe True Blood afhængig. Og imorgen skal jeg besøge min veninde Ea, hvor vi skal se de sidste nye afsnit af sæson 3. Jeg må indrømme at jeg er teenage forelsket i Alexander Skarsgaard, som spiller Eric i serien. Jeg ville ha nået at lave fine True Blood negle, men jeg kom alt for sent hjem. Istedet har jeg et billede af True Blood og nogle fede negle, som desværre en anden har lavet. Kig hos DailyNail og se flere fede designs.

Sussi

Sikke en weekend.

Jeg har en masse på programmet denne uge, så I kan godt komme forbi. Jeg er igang med at lave en video, en guide og tests. Jeg kommer nok også til at lave en hjemmelavet neglelak.

Weekenden har været hård. Jeg holdte fødselsdag for vennerne lørdag og søndag lå jeg bare. Når man bliver 32, så tager det flere dage at komme sig.

Jeg laver lige et indlæg senere i aften, når jeg kommer hjem fra arbejde.

Sussi

fredag den 25. juni 2010

Sommer trends

Denne sommer, som mange andre somre, er der neon og andre iøjnefaldende farver på tapetet. Det er som om at neon farverne finder vej til somrene hvert år. Det er sjældent man ser en neon kollektion om vinteren. Essie har lavet en perfekt sommer kollektion i år, som byder på de mest fantastiske neon farver jeg har set længe. Jeg er normalt ikke til neon, men har dog OPI's - That's hot! Pink. Til gengæld kan jeg forsikre jer om, at jeg køber de 2 neon lakker fra Essie's sommer kollektion. Knockout Pout og Haute as Hello, henholdsvis pink og coral neon. Det er super svært at finde billeder af disse, men Scrangie har anmeldt hele kollektionen her. !


 En ny slags neglelak, som er populær her til sommer, er foil. Det hedder typen på engelsk og det er svært lige at finde et tilsvarende navn på dansk. Desuden passer det godt, da looket på disse lakker ser ud som den folie, som vi har vist jer i et tidligere indlæg. Desværre er det ikke helt det samme, men det virker overraskende godt. Orly og OPI har lavet nye kollektioner med denne type lakker. OPI Summer Flutter collection og Orly Foil FX collection.



Sidste år var det grønne, lime, jade og især mint farvede lakker, der stjal opmærksomheden. I år er det den turkise farve, der vil dukke op overalt. Rimmel har endda fået en tyrkis neglelak, som ikke er helt dårlig endda. En af dagene vil jeg lave en sammenligning med alle de tyrkise og blå lakker jeg har. Jeg håber ikke at de ligner hinanden alt for meget.

Vi slipper dog ikke for de grønne lakker helt. Essie har nemlig lige lavet den perfekte grønne lak, Pretty Edgy. Hallå, den er lækker. Det bliver nok en af dem jeg skal have reserve flasker af. Jeg har dog besluttet, ikke at købe flere neglelakker før jeg skal til New York næste måned. Så skal vi se hvor mange der kan være i min kuffert uden at overstige de 30 kg.

Liiiiiige en lilile bitte meddelelse: Idag var Maja og jeg ude og få taget billeder med en fotograf til...... ja de må I vente med at finde ud af.. men det har noget at gøre med mine fødselsdagsnegle. Bare en uge endnu og så skal I nok få alt at vide.

Sussi

mandag den 21. juni 2010

Lodtrækning

Som nogle måske husker, så havde vi en lille lodtrækning, da vi nåede 100 læsere. Desværre var der kun 2, som meldte sig, så vi lovede at trække lod om de sidste 3 gaver. Gaverne til de to første bliver sendt ud imorgen. Nu synes vi ikke at de kan vente længere. De 3 nye er:

LacquerObsession
Liv Skov
Matilde Jensen

I har indtil d. 25 midnat til at skrive til os på kontakt@neglenymfer.dk med navn og adresse.

When we got to 100 readers, we had a draft, out of all our readers, we chose 5, but only 2 of those have contacted us. That's why we're picking 3 new readers to get the remaining gifts. You have until friday 25th at midnight to write us at kontakt@neglenymfer.dk with name and adress.

Sussi & Maja

Tusind tak!

Jeg vil lige sige tusind tak, fra både Maja og mig selv, til alle dem som har stemt i vores afstemning. Det hjælper os til at se hvad vores læsere kunne tænke sig, at vi skrev om. Vi har helt klart taget til os, at størstedelen af jer har sat kryds ved nail art, så det vil I se meget mere til. Vi håber på at tage os sammen til at lave flere videoer, så hvis der er noget I kunne tænke jer at se en video tutorial til, så sig endelig til.

Neglepleje var der også mange der havde sat kryds ud for, så jeg er gået igang med at lave en neglepleje føljeton og første del handler om skrøbelige negle der knækker, flækker osv.

Vi vil stadigvæk anmelde og teste neglelak, for det bliver stadig hoveddelen på bloggen, men med meget mere af det i har bedt om. Vi tager gerne imod ønsker, så skriv til os på kontakt@neglenymfer.dk hvis du har noget på hjertet.

Sussi (& Maja)

Den travle bi


I fredags havde jeg dekoreret mine negle med en travl lille bi. Skyerne er lavet med samme metode som mine pletter på neglene her.
Den blå himmel er lavet med H&M's lak Denim Dreams.

I  fredags var Sussi og jeg inde i byen blandt andet for at kigge på Essie neglelak til den guide Sussi har lavet. Vi benyttede lejligheden til at kigge på nye neglelakker, vi fandt f.eks. ud af at man faktisk kan få neglelak til en billig pris i Pieces.
I hvert fald i den som ligger i Frederiksberg centret. Hvor vi forresten mødte en rigtig sød ekspedient, som hedder Sofie. :) Så der kan I sagtens handle.
Sofie sagde forresten, at neglelakkerne var gode, så nu har Sussi købt nogle, som der senere vil komme en anmeldelse af.

-Maja

fredag den 18. juni 2010

Shop Essie

Idag kiggede jeg lige på hvilke ord folk søger på, når de besøger vores side. Der var en, der havde søgt på hvor hun kunne finde Essie lakker. Så det vil jeg da lige hjælpe med at finde ud af.


København:

Carmen, Larsbjørnsstræde 5 (pisserenden)
Vintage butik med en masse lækkert tøj, accessories OG Essie lakker til 125,- De har også Essie's matte toplak. Jeg var der i tisdags og der havde de fået den nye kollektion Resort Collection med Lapis of Luxury. De har ca 20 forskellige farver derudover.

Matas, Frederiksbergcentret
Maja fortalte at de i denne Matas har et udvalg af Essie lakker. Pris 125 og 159 for den matte toplak.

Matas, Frederikssbergcentret

Magasin, Kgs. Nytorv
I deres afd for makeup har de i det fjerneste et hjørne med de "billige" makeup mærker et par displays på et bord med Essie lakker. Der er omtrendt 20 forskellige og også de nyeste.

Magasin du Nord

Self Care Shop (http://www.selfcareshop.dk/) Ndr. Frihavnsgade 25, Østerbro
De har både Essie i deres webshop og butik til 125,-. Ifølge deres webshop har de et pænt udvalg også nyere.

Invasion, forskellige butikker rundt om i inde by
I alle Invasion butikkerne fører de Essie's neglelakker. Dog er udvalget forskelligt fra butik til butik. De har også Essie's Matte toplak, samt Good to Go. Pris 129,-

Invasion, Frederiksborggade 12 (ved Nørreport st.)

AmazingSpace, Fortunstræde 1
Pris:? Udvalg?

Birger Christensen, Østergade 38
Pris? Udvalg?

Odense:

Mood, Vestergade 86
Fra Mood's hjemmeside "Vi forhandler essie neglelak, kom ind i butikken og se det store udvalg af farver." og efter et kort opkald til dem, fandt jeg ud af at de har de nyeste og bestiller hjem tit og de koster 125,-

Århus:

Magasin, Århus
De fører som i København også Essie. Jeg ved ikke hvilket udvalg de har.

FF2, Volden 29
Ifølge deres hjemmeside, så fører de Essie's neglelakker. Pris?

Online:

Danmark:

Nelly.dk (et lille udvalg, 115,-)

Stylepaste.com (udvalg med de seneste 3-4 kollektioner 110,-)

Nicehair.dk (et lille udvalg dog til 79,-)

England: (som regel billigere end i danmark, og ingen told)

Nailsbymail.co.uk (et pænt stort udvalg inkl nyeste kollektioner, £9.50 eksl. fragt)


Beverlybeaute.com (kæmpe udvalg og meget billig. Gratis fragt hvis man køber for et min £70, pris £6.50)


Lookfantastic.com (kæmpe udvalg, £9.50 eksl.. fragt)

USA: (der kan forekomme told, men lakkerne er hamrende billige)

Essie.com (alle lakker, $8 eksl. fragt)


Head2toebeauty.com (næsten alle lakker, $8 eksl. fragt)


Transdesign.com (næsten alle lakker, $8 eksl. fragt)

Dertil kommer en masse andre butikker, som et søg på google kan finde. OG en masse sælger Essie lakker på Ebay.com, Ebay.co.uk, Amazon.com og den engelske udgave også.

Hvis der er nogle af jer læsere, der kender til andre butikker rundt om i Danmark, der sælger Essie's neglelakker, må I meget gerne sige til, så kommer jeg dem på listen.

Sussi
Go Weekend!

onsdag den 16. juni 2010

Tutorial - Klaverneglene

Her kommer så vores første videoblogging. Det var godt nok grænseoverskridende sådan at sidde og tale med sig selv, men når alle andre kan, så kan vi vel også.
Jeg løb ind i lidt start problemer, i og med at jeg altså ikke ejer et kamerastativ. Det var i hvert fald udelukket at skulle spørge kæresten om hjælp til at holde kameraet, så havde jeg nok fået præstations-angst.
En undskyldning for at man faktisk ikke kan se at der i bunden af OPI lakken står
paint my moji-toes red. Så der må I bare tro mig, det var lidt svært at bedømme hvor lang afstand jeg skulle holde kameraet fra tingene.

Nå, nu ikke flere dårlige undskyldninger. Her kommer Neglenymfernes første video-tutorial.

Ud i det blå



Jeg er ret vild med H&M's lakker, udover at de er billige, er de lavet i rigtig mange flotte farver. Det gælder også for denne neglelak, som vi har brugt tidligere på bloggen, det er den som hedder Denim Dreams.



For ikke så lang tid siden så jeg en som havde lavet noget neglepynt, hvor det nærmest så ud som om, at neglelakken var 'splattet'/'sprøjtet' på, altså det lignede tilfældige malerklatter.
I mit stille sind gik jeg og overvejede, hvordan jeg mon kunne gøre hende kunsten efter, for det så da smart ud.
Jeg prøvede med flere forskellige ting, først tog jeg et sugerør og dyppede i neglelak, og så blæste jeg kraftigt i det, men det fik jeg ikke noget ud af. Neglelakken var nærmest for tynd til at danne en hinde over sugerøret og kunne derfor ikke blæses ud. 
Mit næste forsøg blev det I ser billeder af her. Jeg trak det yderste af en vatpind og lod enden være flosset. Så dyppede jeg den den i lidt neglelak, og forsigtigt tappede jeg den mod neglen, det gav lidt det der tilfældige 'splattede' look.
De grønne splat er lavet med Four leaf clover fra China Glaze og de brune er lavet med Chanels nr. 469.






Det var faktisk rigtigt nemt at lave, og jeg regner bestemt med at bruge denne teknik senere i et andet indlæg.

-Maja

tirsdag den 15. juni 2010

My Piano And Me.....



Udfra vores lille forespørgsel om hvad I kunne tænke jer at se mere af på bloggen, kan jeg se, at I efterlyser mere nail art. Vi sætter rigtig stor pris på, at I tager jer tid til at fortælle os hvad, I kunne tænke jer, at bloggen skal indeholde.


Derfor har jeg dekoreret mine negle med klavertangenter. Den røde base er OPI's Paint My Moji-Toes Red, og tangenterne er tegnet med nogle nail-art-penne fra Inglot, jeg har købt i Polen.
Jeg havde helt glemt, at jeg ejede denne røde lak, og sikken en skam det var, for den er super lækker. Faktisk kunne jeg godt have nøjedes med et enkelt lag rød, men valgte alligevel at lægge to, da jeg gerne ville være helt sikker på, at man ikke kunne se neglen igennem.






Kunne I egentlig godt tænke jer at få nogle tutorial til vores indslag om nail-art? Eller vil I hellere bare se det færdige resultat?

- Maja

Sikke dejligt sommer vejr - not!

.. og gæt hvem der har fødselsdag. Ja, mig. Da jeg kom hjem fra min strøgtur, der haglede det. Lige hvad jeg havde ønsket mig. Så, tak for det. Desværre kan jeg ikke vise jer mine fødselsdagsnegle, da de er hemmelige, indtil videre. Mere om det i næste uge. Uuuhh spændende hva?

Istedet har jeg testet nogle nye sommerlakker fra H&M, som jeg fandt i den store H&M på strøget for ca en uges tid siden. Jeg købte flere nye end disse, men dem tester jeg senere. Disse skulle være sommer neon farver, men lad os nu se. Her er i hvert fald et billede af æsken de var i.




De er ikke særlig store, men prisen er til gengæld heller ikke særlig stor. 25 kroner for disse 4 lakker, det er jo billigt. Jeg har taget et billede af en alm neglelak fra H&M sammen en af disse, så man kan se størrelse forskellen.

De ser ud til at være halvt så store, men ifølge etiketten er der ca 1/3 neglelak i flasken.

Til sidst, et billede af lakkerne på.


Først og fremmest må I undskylde det ringe billede, men i det mindste var solen fremme. Mine neglebånd er tørre som fanden i øjeblikket og jeg havde ikke set at der var ujævnheder i neglene før nu. Ups. Men når det så er sagt, så kan jeg fortælle lidt om hvad jeg synes om lakkerne.

Farver hedder "neon gul" "neonlilla osv, men jeg har dog set neglelakker der er meget mere neon effekt i. Jeg synes ikke at nogen af dem kan kalde sig for en neon lak. Dækkeevnen var også varierende. Den lilla dækkede fint ved 1-2 lag, men de andre 3, især den røde/orange og den gule krævede det 4. lag før at man ikke kunne se neglen igennem. Og når man tænker på hvor meget neglelak der er i flasken, så løber man nok hurtigt tør.

Penslen var også en smule mærkelig. den var lille og tyk og ikke helt nem at arbejde med. En af penslerne havde et par hår der stak ud til siden. Farverne har jeg ikke noget imod som sådan, ellers havde jeg jo ikke købt dem, men havde håbet på at de var meget mere neon farvede.

Alt i alt så synes jeg at de var fine til prisen, men jeg havde forventet lidt mere alligevel. Jeg kunne især godt lide den lilla og den gule.

Lige et lille tip her til sidst ang lysegule og andre lyse farver. Tit er det at de ikke dækker helt og man kan se neglen igennem og man får brug for en masse lag og til sidst klumper det. Hvis man påfører 2 lag hvid neglelak først, så vil farven blive mere ensartet og man vil ikke kunne se neglen igennem.

I tror det ikke, men nu skinner solen. Dejligt. Så har jeg alligevel været lidt sød. Jeg skal ud og spise med kæresten i aften og så ses vi igen imorgen..

Sussi

og og og.. lige en sidste ting. Vi håber at jer som får Nfu Oh vil tage nogle billeder af jeres negle med dem på og sende dem til os, så vi kan vise dem frem her på bloggen. Vi vil så  gerne se dem på og det er der nok også mange andre der gerne vil.

oooog.. til de 3 som stadig ikke har meldt sig efter lodtrækningen. I har indtil midnat og så trækker vi 3 nye.


mandag den 14. juni 2010

I love Lady Gaga!


Jeg er super vild med Lady Gaga, som overskriften siger. Næsten alt hvad hun laver, har på, synger osv. er bare så fierce. Hendes stil og hendes musikvideoer især er helt fænomenale efter min mening. Jeg synger altid med på hendes sange, især i bilen, til stor irritation for min kæreste. Ikke fordi han hader Gaga, men nok pga. min manglende sangstemme.

Jeg synes hun er super kreativ og endda hendes negle afspejler dette. Hun er nok mest kendt for hendes Poker Face negle med spillekortene i rhinstene, men jeg har kigget rundt omkring efter andre looks, som også er nyskabende og spændende. Jeg elsker at hun er på forkant med moden og eftersigende er med til at skabe den.


På billedet herover bruger hun noget så simpelt som et stykke stof, men det flyder nærmest ovenpå neglen og får dem til at ligne noget fra en couture kampagne.

Bare handskerne alene på billedet herover er lækre, men det sølv/sorte look komplimenterer fuldstændigt hendes outfit, især det superskønne korset. (overvejer om man skulle hive det gamle støvede korset ud fra skabets mørke).


På de 2 billeder herover kan man se 2 forskellige varianter af den enormt søde sløjfe manicure. Jeg kan godt forstå hvorfor hun godt kan li det. 

Minx neglene på billedet herover er ved at være et celebrity must. Stort set alle stjernerne bliver set med Minx. Jeg har skrevet et indlæg om Minx tidligere. Jeg skal også selv prøve det når man kommer til New York.

Jeg ved godt at der umuligt kan sidde nogen derude bag skærmen med samme Lady Gaga afhængighed, men det er min blog og jeg skriver hvad jeg vil :D Jeg håber i hvert fald at I føler jer inspireret.

Sussi

Jeg vil slutte af med at vise jer hendes nye musikvideo til Alejandro.

søndag den 13. juni 2010

Suk - det er kedeligt at være syg..

.. men til gengæld er det dyrt, for jeg finder masser af neglelak jeg gerne vil eje. Bare se denne her nye skønne kollektion fra Essie der lige just er kommet på hylderne. Kig her: http://www.essie.com/.



Essie.com skriver om lakkerne: (start med den grønne)

Pretty Edgy - vivid palmetto green
Miss Matched - sweet, sheer, ready for anything pink
Haute as Hello - coral
Knockout Pout - hot pink
Vermillionaire - heart pounding red orange
Demure Vixen - iridescent cocoa mauve

Jeg er 100% klar til at eje Pretty Edgy og Demure Vixen, Haute as Hello... ja faktisk dem allesammen. Åh!

de kan allerede købes hos

http://www.asos.com/ (hvis man kender nogen der bor i england)
http://www.beverlybeaute.com/ (billigst indenfor europa)

Sussi

Alexa Chung




Idag vil jeg besvare et spørgsmål jeg har fået på mail. Der blev blev spurgt om hvilken neglelak Alexa Chung tit har på. Det skulle eftersigende være en blå lak, men ved nærmere inspektion ser det ud til at være en grøn lak. Jeg har googlet mig til hvilken en det kunne være og fandt ud af jeg var tæt på den rigtige farve.

Her er først et billede af Alexa Chung og hendes fierce neglelak!



Jeg synes selv at det var en mintgrøn farve a la OPI gargantuan green grape eller henne i det blå China Glaze for audrey.
Men men men.. efter mit googleri (nyt ord) fandt jeg ud af (en artikel i Marie Claire hvor hun selv fortæller det), at det er den meget eftertragtede og udsolgte Essie greenport. Ak og ve! For at se den testet, besøg All Lacquered Up - Essie Greenport



billedet lånt fra alllacqueredup.com

Jeg ledte og ledte efter et sted hvor de måske solgte den. Den er nemlig også udsolgt på Essie.com. Det eneste sted jeg umidelbart fandt den, var på Amazon.com dog til $15 og op. Hvilket ikke er helt skidt, men så kommer fragt og evt told også oveni. (der plejer dog ikke være told på køb under 200 kroner - husk det er inkl fragt)

Så ville jeg finde et alternativ til greenport, men det viste sig også at være svært. Jeg har kigget stort set alle de store neglelakbloggere's arkiver igennem for at finde en der ligner. Desværre fandt jeg kun nogle der var tæt på. F.eks

Chanel - Jade (lysere og grønnere)
China Glaze - For Audrey (se forskellen her: for audrey vs greenport
Essie - Turquoise & Caicos (mere grøn)
Misa - Dirty, Sexy Money (mørkere udgave, se forskellen dirty sexy money vs greenport
Barielle - Sweet Addiction (samme farve, anden nuance se den her

Puha, er ved at løbe tør for ideer. Det er helt klart en svær farve at finde en kopi af, men det er også en unik lak. Jeg tror jeg vil kigge efter den når jeg skal til New York til sommer. Listen bliver længere og længere. Jeg har lavet en lille bog, med adresser på ALLE de butikker jeg skal besøge. Jeg tror at min kæreste bliver sindsyg. :D

Hvis der er nogen der kender til andre lakker der ligner, så sig endelig til.

Sussi

lørdag den 12. juni 2010

Nfu-Oh

Igår havde jeg en åbenbaring, uanset hvad jeg har sagt før, er mit nye ynglings mærke indenfor neglelak Nfu-Oh. Bare deres flasker udstråler elegance og skønhed. Der er faktisk ikke en flaske, jeg hellere vil hive op ad tasken end den fra Nfu-Oh.
Da Sussi og jeg sad og pakkede neglelakkerne til jer allesammen, blev vi ret misundelige på nogle af jer, og de farver I havde bestilt. Derfor føler jeg mig nødsaget til at bestille endnu en omgang lakker fra Nfu-Oh.
Inden vi lagde lakkerne i kuverter var vi lige nødt til at tage et par billeder af dem.


Her kommer billederne. Enjoy!






- Sussi & Maja

P.S. Har du fået lyst til at prøve et par af disse lakker, så kan du sende mig en mail på Maja@neglenymfer.dk, så kan vi aftale, hvis du vil købe et par med min bestilling.

torsdag den 10. juni 2010

Surprise!

Gæt engang hvad jeg oplevede idag i min febervildelse. Jeg oplevede at de resterende Nfu Oh lakker, som dem fra England ikke ville sende, men refundere, kom med DHL idag. Først troede jeg bare at det var noget jeg drømte, men efter at have ringet og fortalt Maja det, og de stadigvæk stod på spisebordet, så sank det lissom ind.

Vi har dermed fået ALLES neglelakker og de vil blive sendt ud imorgen eller lørdag.

Yay!

Sussi

onsdag den 9. juni 2010

Video, sygdom og Nfu Oh

Idag ligger jeg desværre syg. Virus siger lægen, så der er ikke andet for end at ligge under dynen og hoste det væk. Så idag fik jeg lidt tid til at tage nogle billeder af de nye H&M lakker jeg har købt og de Barry M lakker der kom med posten igår. Jeg får nok også tid til at pakke de brugte lakker der er solgt. (og så må jeg se om jeg kan lokke Maja til at sende dem).

Til gengæld kom der en pakke fra USA idag med halvdelen af Nfu Oh lakkerne.. Dem glæder jeg mig til at åbne. Desværre har det firma vi har bestilt resten fra meddelt at de bliver nødt til at refundere vores penge. Istedet bestiller vi dem igen fra USA, så snart vi har fået vores penge igen, så alle får deres NfuOh lakker.

En forklaring? Ok
Vi bestilte fra England fordi at de var billigere der, men der kunne vi ikke få alle sammen. Derfor fandt vi et sted hvor vi kunne bestille resten, men det var fra USA. Dem fra USA har vi så fået idag, men dem fra England kommer ikke. Derfor bestiller vi de førnævnte lakker fra samme sted i USA, for de havde ALLE sammen. Typisk.

Maja og jeg har snakket lidt om hvilke nye tiltag vi kunne bruge på bloggen og et af dem var videoklip. Vi har set utallige af neglevideo'er på youtube, men vi vil hellere lave vores egne end at henvise til andre. Så henover sommeren vil vi prøve at stykke nogle små video'er sammen. Hvis I har nogle ideer til hvad I vil se os lave, så må I meget gerne skrive her eller på mailen. F.eks hvis der er nogle looks vi har lavet som I gerne vil se hvordan vi gør osv. 

Nogle har nok bemærket den afstemning vi har i gang ude til højre på bloggen. Vi vil rigtig gerne behage vores læsere og skrive om det I bedst synes om. Så skynd dig at være med til at sætte præg på bloggen ved at stemme. Du kan vælge flere ting, og kommentere her hvis der er noget der ikke står på, som du gerne vil have med.

Sussi

mandag den 7. juni 2010

De heldige fra lodtrækningen er..

Jeg skrev alle læserne ned på hver deres lap papir, kom dem i en pose og trak så 5 stykker, som hver får en pakke med 1 opi produkt samt en mini lak fra enten essie, opi eller orly.

De heldige er:
Anne Schmidt-Hansen
Anna Gren
Freudika
Dirty Blonde
Thriszha

I må gerne skrive en mail til kontakt@neglenymfer.dk med navn og adresse senest d. 15/6. Dem der ikke melder sig inden den dato vil ryge tilbage i puljen og nye vil blive trukket.

Tillykke til jer og tusind tak til alle jer som læser vores blog.


Sussi & Maja

Bryllupsnegle..

Lørdag d. 5 var kæresten og jeg til bryllup hos en ven af min kæreste. Bruden var gudesmuk, maden var gourmet og festen ligeså. Jeg kunne naturligvis ikke tage til bryllup uden at style mine negle lidt op. Jeg havde valgt en blomstret lilla kjole, så mine negle var nok lidt utraditionelle dertil. Men jeg synes ikke at ens negle altid skal matche det man har på.

Negle var ret simple at lave, selvom det tog et stykke tid. 1½ time ifølge min kæreste. Men tiden går hurtigt når man har det sjovt, så hvem regner. Først lagde jeg 2 lag af H&M's nye lysegrå neglelak "Miss Stone Heart" på og det tager jo lidt inden første lag er tørt. Dernæst tog jeg min hvide nail art pen og med "rolig hånd" malede de skrå streger af 2 omgange, anden gang for at gøre dem tydeligere og mere lige :D Jeg tegnede selvfølgelig ud på fingrene flere steder, men til sidst når toplakken er tør kan man lige nuppe en spids vatpind og forsigtigt fjerne "rester" Som regel kan man gnide uønsket lak på fingrene af i håndvask når det er tørt.

Selvom jeg selv synes jeg var tålmodig nok og ventede længe nok på at stregerne var helt tørre. Det skal de ellers kan man riscikere at man "trækker" lakken hen over det grå. Og det gjorde jeg på en af neglene.. typisk. Men det er der ingen der kan se når musikken spiller. Til sidst lagde jeg et enkelt lag af Lippmann's Happy Birthday på, som var dejlig dyr, men klart er en aller aller yndlings lak. De forskellige størrelser glitter i forskellige farver er bare lige prikken over i'et på min manicure. Festlig. Jeg er faktisk selv ret stolt af dem.. :D

Nå, men det har været en laaaang weekend og jeg smutter i seng. Vi trækker lod om de 5 gaver i starten af ugen. Jeg skal arbejde de næste 7 dage i træk, så kryds fingre for at jeg ikke er for smadret til at skrive lidt på bloggen.

Sussi

fredag den 4. juni 2010

China Glaze - For Audrey

Er I godt klar over, hvor svært det er at tage et billede af en turkis neglelak? Nu har jeg forsøgt i flere dage at få taget et billede hvor farven nogenlunde kom til sin ret.

Sagen er den, at det faktisk ikke er min egen lak, jeg anmelder, det er en, jeg har ...... lånt ...... af Sussi. Jeg er helt pjattet med farven, den går rigtig godt til mit sommerhumør.
Hvis jeg havde haft lidt mere tid, kunne jeg godt have tænkt mig at have lavet forskellig-farvede prikker på neglene. Det tror jeg, kunne være rigtig fint - og sommerligt.

På dette billede ser den faktisk en smule mere grønlig ud, end den er i virkeligheden. På billedet nedenunder er den til gengæld lidt for blå. Kan I se, hvor svært det er?



- Maja

99 læsere - Yay!

Så er der kun 1 til vi når 100 læsere!! Vi trækker lod om 5x pakker med et opi produkt samt en mini lak (opi, orly, eller essie). Alle faste læsere er med i lodtrækningen, så skynd dig at bliv fast læser!

Sussi & Maja

torsdag den 3. juni 2010

Nye kollektioner

Jeg var lige forbi Matas igår for at købe ørepropper til Copenhagen Live, men så så jeg lige et par af de nye fra Depend og købte 3 stykker. Jeg kunne selvfølgelig ikke huske deres numre, så jeg må lige ha' skrevet dem ned til imorgen, hvor jeg prøver en anden Matas. Det ville være nemmere hvis de havde navne som de andre mærker. Jeg kan huske næsten alle navnene på de lakker jeg har set. Bare ikke lige Depend numrene. Men jeg håber at få fat på resten og testet dem imorgen.

Men nu hvor jeg har jeres opmærkesomhed kan jeg jo lige bruge lidt tid på at vise jer nogle af de nye kollektioner der kommer i netbutikkerne snart (nogle har allerede disse "på hylderne").

China Glaze - Vintage Vizxen (efterårskollektion - ja allerede)

Cat’s Meow (pakke med 6)

Goin’ My Way – Brun frost med kobber shimmer.

Riveter Rouge – Mørkerød shimmer.

Classic Camel – Beige creme lak med små guld glas glimmer stykker.

Emerald Fitzgerald – Mørk tyrkis med shimmer.

Midnight Mission – Marineblå frost med små sølv glitter stykker.

First Class Ticket – Mørk lilla frost med shimmer.
 
og

Hotsy Totsy (pakke med 6)


Jitterbug – Grå metallisk lak med små sølv glitter stykker.

Bogie – Blomme farvet lak med shimmer.

Hey Doll – Rosafarvet lak med shimmer.

Foxy – Rød frost lak med shimmer.

Ingrid – Grå/beige creme lak med kobber glitter.

Swing Baby – Taupe frost lak med shimmer.
 
OPI har også alleredet annonceret deres efterårs kollektion. Som mange andre af deres kollektioner; British, Australian, Russian osv har de igen lavet en kollektion ud fra et land. Denne gang Schweiz.
Men da OPI har sat deres advokater efter bloggere som bruger deres billeder, så tør vi kun vise dette billede af lakkerne. Navnene er bare så søde, så dem får i her:

I’m Suzi & I’m a Chocoholic,
From A to Z-urich,
Color So Hot it Berns
Just a Little Rösti at This,
William Tell Me About OPI,
Ski Teal We Drop
Diva of Geneva,
Lucerne-tainly Look Marvelous,
Glitzerland
Yodel Me on My Cell,
The Color to Watch,
Cucoo for This Color

Hvad f.... I får et billede mere..



Den blå/teal farvede i midten ser virkelig spændende ud. :D

Det var alt fra mig idag.

Sussi

tirsdag den 1. juni 2010

Øv bøv og lidt Yay!

Øv bøv
Så er det snart sommer. Det burde være det allerede men vi er ikke krævende.. hmm. Desværre har det amerikanske postvæsen forpurret vores muligheder for at købe billige neglelakker hjem til vores læsere. De vil ikke længere have noget at gøre med neglelak, da det jo er ekstremt farligt at transportere. Derfor skal vi benytte os af private selskaber som UPS. Desværre er det langt dyrere for os og dermed vil priserne også stige en del. Vores priser vil blive lig dem som alle andre har. Så kan vi ikke lokke købere til længere. Derfor har vi valgt at stoppe vores shop indtil videre. Det er vi rigtige kede af, da vi synes det var en god ide. Derimod vil vi fortsætte med Månedens Neglelak, som du kan læse mere om på vores blog.


Yay
Vi er kun 10 faste læsere fra at nå 100! Helt vildt synes vi. Som vi lovede trækker vi lod mellem de 100 læsere om 5 gaver fra Bla. OPI og Essie.. Såååååå hvis ikke du er fast læser... så skynd dig :D

Maja & Sussi