tirsdag den 28. januar 2014

H&M Glitter Toplakker.


Nyheder fra H&M's neglelak afdeling.

Jeg var en tur forbi den store H&M på Strøget for et par uger siden, for at "kigge" lidt og faldt over de 2 glitter toplakker på billedet herover. De hedder noget så simpelt som Gold/white glitter og Black/White glitter. Jeg ville ha nøjedes med Gold/white glitter, men tænkte, at jeg ville vise Jer et godt alternativ til en populær glitter toplak og købte den sorte og hvide.


Gold/white glitter
Den består af små hvide runde glitter stykker og større sekskantet glitter stykker i guld i en klar base. Jeg har kun brugt 1 lag på billedet. Jeg ville bruge den over en lilla neglelak, så jeg valgte H&M's Car Paint Purple, men på billedet ser den jo blå ud. Jeg tror dog at den vil se rigtig fed ud på en sort base. Jeg synes den er rigtig festlig.


Black/white glitter
Nogle kender måske Lynderellas - Connect the dots og L'oreals - Grafitti (og mange andre gode og dårlige kopier). Denne har sorte og hvide glitter stykker. Større sorte sekskantet, bar og små glitter stykker. Hvide mindre sekskantet og bar glitter stykker. Jeg har brugt 1 lag til billedet og jeg synes bestemt denne er en værdig medspiller i denne kategori af glitter toplak. Som base har jeg brugt endnu en neglelak fra H&M, nemlig den über lækre sølv holo You rock my world (som desværre er udgået).

Disse koster 29.95 og har 10ml neglelak i flasken.  Til sammenligning har L'oreals Grafitti toplak 5ml (til 39.95).

Sussi

fredag den 24. januar 2014

Fælles Fredag: Musik

Inspireret af teksten fra Björk's Headphones.

Kender I det? Man har en ide i hovedet, men det bliver ikke som man forventede.

Det var Maja der skulle ha lavet dagens Fælles Fredag indlæg, men hun er efter en hård uge smuttet til Lalandia med familien, så jeg sagde ja til at lave noget i stedet.

Min inspiration er fra en af mit absolut yndlings musik numre med min absolut favorit kunstner. Björk. Hun var den første (udover Johnny Depp) jeg blev kæmpe fan af og har været det lige siden jeg hørte hende i The Sugarcubes tilbage i starten af 90'erne. Nummeret jeg har valgt er Headphones og jeg elsker at lytte til det om morgenen i toget. Det er gudesmukt og hendes stemme er blød og gir en et kæmpe kram.



Jeg har brugt følgende:
Basecoat: Sally Hansen
Baselak: Misa  Dirty Sexy Money
Glitter toplak: H&M - Black/white glitter
Nail art pen: Inglot sort
Topcoat: Seche Vite

Jeg har desuden brugt et dotting tool til prikkerne i noderne.

Desværre havde jeg minus tålmodighed og desværre resulterede det i at toplakken trak lidt i designet. Øvøv.

Sussi

Husk at kigge hvad de andre tøser i Fælles Fredag har fundet på i dag.




onsdag den 22. januar 2014

Vandfald - påske/forårs farver





Her har jeg lavet en lidt mere forår-agtig/påske manicure med udgangspunkt i vandfald teknikken. Først har jeg lagt en lysegul lak på, og dernæst valgt en rød, lyseblå og lysegrøn lak til at lave vandfaldet med. 
Vandfaldslinierne er lavet med en nail art pensel med en lang pensel, for at få de pæneste linier. Da jeg var færdig med at lave linerne, lagde jeg et lag af min hjemmelavede holografiske toplak på. Jeg synes at det er så fint sådan som den får hele manicuren til at glimte når (det sjældne) sollys rammer det.

- Maja


Jeg så, da jeg satte mig for at lægge billerne ind, at der var et hår i manicuren. Det er simpelthen så træls når man opdager det for sent. Jeg må prøve at være lidt mere omhyggelig når jeg kigger mine negle igennem, inden fotografering.

tirsdag den 21. januar 2014

Anmeldelse: Depend forårs kollektion 2014.

Jeg har prøvet nr: 389, 390, 392, 394, 395 og 398.
Så fik jeg endelig tid til at skrive dette lange indlæg med de nye forårs lakker fra Depend. Der er 12 nye farver og alle kan ses på Depend's hjemmeside her. Lakkerne kommer på hylderne fra uge 5 og koster 25 kroner stk. De kan findes i Matas, Salling, Magasin samt andre udvalgte butikker.

Og nu til tests af lakkerne...


398
Den første neglelak jeg har prøvet er denne mellembrune creme lak. Jeg blev en anelse overrasket over farven i blandt de andre forårsfarver, men ved at nude har været meget brugt på neglene på catwalkene rundt omkring. Dog vil jeg mene, at denne er lige en tand for mørk i forhold til. Jeg har ikke noget i mod brun, men jeg synes, at denne får mine fingre til at se beskidte ud. Men som nude/hudfarvede lakker, så kan en brun se godt ud på nogle, men dårlig ud på andre. Der er dog ikke en finger, at sætte på konsistens, påførelse og det tog kun 2 alm lag for at den dækkede helt. Jeg har kun basecoat på neglene på alle billederne, så det er 100% lakkernes overflade jeg viser.


390
Denne forårsgrønne neglelak var en af dem jeg glædede mig mest til at prøve, da jeg så flaskerne, men blev overrasket over, at farven ikke blev helt som forventet. På billederne ser den frisk ud, men den virker mørkere i virkeligheden. Det kan jeg jo sagten skrive, men det er ikke noget negativt, bare overraskende. Denne neglelak virkede også en smule jelly agtig uden at være det. Det er måske den skinnende overflade der gør det. Konsistensen virkede også mere jelly agtig frem for alm creme. Depend's creme lakker er typisk så farvemættede at man kun behøver 1 lag. Alle i denne kollektion skulle bruge 2 lag.


392
Denne var den eneste af dem jeg har testet som havde en rigtig creme lak konsistens. Farven er jeg seriøst vild med. Jeg er dog ikke sikker på, at den er så forårs agtig, men jeg elsker det støvede tyrkise. Jeg har i hvert fald ikke en farve som denne i samlingen. Den var super nem at påføre og jeg er rigtig glad for Depends creme lakker. Selvom det er mini lakker, er der til en masse lakeringer (Nogle huske måske min gamle test af netop hvor mange1? - se indlægget her).


394
Wow! Så er der knald på. Skønt at have nået nær neon på neglene igen efter en kedelig lang periode med efterårsvejr. Synd solen ikke er fremme til at fremhæve denne neglelak. Igen en jelly agtig konsistens og en farve der er noget nær en lyserød neon. Mere lyserød end pink hvilket jeg ikke synes man ser så tit. Igen 2 lag er brugt og ingen toplak.


395
Endnu en super frisk farve. En koral rød neon agtig neglelak. Denne var dog en anelse mere tynd og jelly agtig end de andre og den havde desværre en lidt skør børste hvor halvdelen af børsterne var en 3-4 mm længere end de andre. Det var en udfordring at påføre den, men synes det endte fint. Jeg har ikke rettet til ved neglebåndene på nogle af billederne, så man kunne se det fulde resultat uden redigering osv.  Trods 2 lag synes jeg stadig man kan se lidt af neglene igennem, så måske et 3. lag er det der skal til for at den dækker helt. Løsningen kan også være, at man bruger 1 lag hvid neglelak under. Men det kommer jo også an på om man synes at det er et problem.


398
Den sidste er en af de satans lilla lakker, der er svære at fange med kameraet og som kommer til at se mere blå ud. Jeg håber, at jeg kan få nogle billeder af den i dagslys/udendørs på et tidspunkt. Man kan godt ane dens farve i kanten hvor lakken er tyndest. Denne er nemlig en af dem hvor man virkelig kan se den jelly agtige gennemsigtighed. Jeg må indrømme, at hvis denne lak havde været så blå som på billedet havde det været en absolut favorit i min samling. Jeg kan dog også godt lide den lilla farve og igen den fejlfrie påførsel med 2 lag. Denne dækkede perfekt.

Alt i alt kan jeg rigtig godt lide farverne i kollektionen og ud over disse jeg har testet er der også nogle lys lilla og fersken. Noget for enhver smag. Jeg er glad for at lakkerne har en lidt anden konsistens og det jelly agtige gør dem lidt mere forårs agtige end hvis de bare havde været heldækkende creme lakker. De har alle et flot finish og en skinnende overflade. Jeg er mindst glad for den brune og mest glad for den støvede tyrkise farve. (jeg er også lidt mere til efterårsfarverne :P ) Her er i hvert fald gode lakker til samlingen og husk at tjek de andre farver i kollektionen ud på linket øverst i indlægget.

(produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse)

Sussi

mandag den 20. januar 2014

Nailart: Streger


Jeg ved at keg fik skrevet, at der i dag kom anmeldelse af Depends nye forårs kollektion, men jeg havde så glemt at min Film Quiz er flyttet fra tirsdag til mandag, så jeg kommer seeeent hjem i aften. I stedet kommer anmeldelsen i morgen 

I dag har jeg så et billede af mine negle i dag, som jeg lavede i weekenden. Det tog kun 10 minutter (oversat: 1 time). Jeg blev inspireret af et billede jeg så på Google en dag. Jeg vil sige at dette design kræver et par ting:

- Planlægning. Lav evt en skitse på papir over hvilke design du vil lave så du har noget at kigge efter. 

- Koncentration. Og en art brush - en lang tynd pensel. Fås med og uden neglelak. Jeg bruger en fra Inglot (købt i Polen). 

- Tålmodighed. Og masser af den. For det tager lidt lang tid. Især med den første hånd. Og selvfølgelig hvis man ikke er så god til at bruge sin anden hånd. 

Dette var mit første forsøg og synes det blev ok, men hvis jeg skal prøve igen, vil jeg måske forsøge mig med det dersens planlægning. For så kan man på forhånd se hvad der er pænt/hvad man kan lide. 

Jeg har brugt:
Basecoat: cnd stickey
Hvid: Essie - Blanc (2 lag)
Blå: h&M - Blue my mind
Rød: Essie - alligator purse
Topcoat: seche vite

Sussi

fredag den 17. januar 2014

Fælles Fredag: Go-to mani.


Så blev det endelig fredag igen og tid til endnu et Fælles Fredag indlæg. Denne gang er emnet Go-to manicure og hvis man har fulgt med i bloggen i længere tid, ved man at min er prikker. Det er noget af det mest simple og nemme at lave og det var det første jeg tænkte på, da jeg så dagens emne. Jeg har så valgt at kombinere det med et af mine andre favorit designs, nemlig Nimbus.



Jeg har denne gang lavet det med en vatpind (en "ende" til hver farve") og en lille skål med acetone. Kan anbefale acetone frem for neglelakfjerner, sidste gang brugte jeg neglelakfjerner og der skulle der mere til før lakken blev fortyndet nok. Kan også anbefale at man køber acetonen i f.x Rema1000 og 15 kroner for en liter frem for at bruge det dobbelte i Matas. (lesson learned!!)

Jeg har brugt 3 farver fra Depends forårs kollektion, og på mandag kan I læse en anmeldelse af 6 fra kollektionen inkl disse. Det var skønt at komme lidt neon på neglene igen efter et langt efterår og korte dage uden lys.

Jeg har brugt:
Basecoat: Sally Hansen
Base: Essie - Blanc (2 lag)
Prikker:
Depend - 392 (tyrkis)
Depend - 394 (lyserød)
Depend - 395 (neon koralrød)
Topcoat: Sally Hansen
Neglebåndsolie: CND Solaroil
Håndcreme: CND Scentsation

Husk at kigge forbi de andre tøsers blogge og se hvad deres go-to mani er.

(Depend produkterne i indlægget er tilsendt fra PR firma)

Sussi



torsdag den 16. januar 2014

Lynet McQueen - Negledesign






"Fart! Jeg er fart!" med disse ord starter den film, som siden sommeren 2013, har kørt på repeat herhjemme. Det er selvfølgelig Disney Pixar filmen Cars eller som den så fint hedder på dansk, Biler. Det er hovedpersonen Lynet Mcqueen, som har inspireret til denne manicure. Filmen er ganske udemærket, selv efter de første 50-80 gange. 
Det er længe siden jeg desideret har tegnet noget på mine negle, så bær lige over med fejlene.

Hold nu op hvor har jeg savnet at lave andet en bare en basis manicure. Jeg kan virkelig mærke at det betyder meget mere for mig at lave de tegnede manicurer. Jeg føler mig meget mere tilfreds, end når jeg bare har lagt neglelak på. Jeg tager også ofte mig selv i at håbe, at nogen kommenterer på manicuren, fx når jeg handler eller er i byen. 
Jeg skal se om 2014 ikke bliver året, hvor jeg rigtig får mig taget sammen til at lave nail art hver uge. Det håber jeg i hvert fald at det bliver.

- Maja

Husk at du kan følge os på instagram, IG: Neglenymfer, hvor der vil snart komme konkurrencer for vores instagram følgere.

onsdag den 15. januar 2014

Sneak peak: Nyheder fra Depend.


Så er det snart forår, i hvert fald hvis du spørger Depend, for de har skønne forårsfarver i deres nye kollektion. I får lige et sneak peak på dem og tests kommer i starten af næste uge. Glæd jer! 

Sussi 

(Produkterne er tilsendt til anmeldelse)

tirsdag den 14. januar 2014

Isadora: Hot Pot


Dagens negle er med neglelak fra Isadora. Isadora er altid med på de nyeste trends og har bl.a både haft Grafitti (crackle), Sugar Crush (tekstur) og nu også bar glitter. De har lavet en serie med 10 China Nail Art lakker. De er alle glitter lakker i en klar base og med forskellige farver af bar glitter.

foto: Isadora.com
Den jeg har prøvet hedder Hot Pot og er en blanding af grønne, røde og blå bar glitter stykker. Glitteret har en folie agtig overflade, der gør den ekstra skinnende. Jeg ville have  haft prøvet med en mat toplak over, men glemte det i farten.


Den neglelak jeg har på under er også fra Isadora og den hedder sørme Black Lacquer. Det var vildt svært at fotografere glitter lakken, da den skinnede voldsomt og det er lidt svært at se her. Den må næsten prøves i solskin og med en lille video i stedet. Men det kan godt være, at der går lidt tid før vi får sådan en at se.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store fan af denne bar glitter, da det ser lidt "friseret hund" agtigt ud. Men hvis man sørger for at duppe første lag på og ikke langs neglen som man plejer, kan man få glitteret til at være i alle retninger. Jeg er måske ikke i målgruppen for denne lak, den er nok en smule for ungdommelig. *host* Jeg er dog vild med farvesammensætningen i Hot Pot.

Køb Isadora's lakker i f.x Magasin og diverse butikker (inkl. H&M) i Sverige. De koster som regel 69 danske kroner og de har et dejligt stort udvalg også af Makeup og kan varmt anbefale deres mascara.

(produkterne i indlægget er tilsendt til fra Isadora til anmeldelse)

Sussi

mandag den 13. januar 2014

Lad det ske - Lad det SNE!



Kom nu med noget sne? Hvor længe skal vi vente? Jeg kan da umuligt være den eneste, som er ved at miste tålmodigheden med den pokkers sne. Hele december gik jeg og ventede tålmodigt og håbede hver dag, at det var så koldt at regnen ville blive til sne, men lige lidt hjalp det, der kom ingen sne.

Jeg følte mig snydt, da vi nåede juleaften, og jeg ikke havde været ude og kælke en eneste gang  i december. Det var næsten sørgeligt at kigge ud af vinduet og ikke se den bløde dyne af sne, som jeg hvert år troligt ønsker mig i julegave, men som Julemanden åbenbart har for travlt til at opfylde (Julemand, du skal passe på, jeg har noteret mig, at det er sket flere år nu, jeg holder øje med dig!).

Nytåret kom og gik, stadig ingen sne. På trods af de flotte raketter, var aftenen præget af den manglende sne, jeg havde planlagt nogle fine islygter i forskellige farver, som skulle have været sat op, men ingen sne - ingen lygter..

Så kom vi halvejs i januar, og hvad søren, stadig inden sne. Det er da u troligt, jeg ved slet ikke hvad der er gået galt? Jeg så, at de havde fået sne steder, som aldrig plejer at få sne, har de mon stjålet vores portion af sne? I så fald vil jeg gerne bede dem om at levere den tilbage, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Det skal lige passe at vi først får sne i marts, hvor vi allesammen bare gerne vil have forår. Det ville være typisk, ingen sne når man ønsker det, men masser af sne når, det er lige på nippet til at blive varmt igen.

"Sne, nu taler jeg til dig, vil du så komme ned fra himlen så vi kan komme ud og kælke, jeg giver dig en uge, og så skal du se løjer hvis ikke du kommer frem..."

Så hvis der er nogen som sidder på den hemmelige snedans som er sikker på at fremskaffe en god portion sne, så må I gerne maile den til os, så vi kan få gang i sneen. Men indtil videre må jeg nøjes med at lave snefnug på neglene og håbe på at det lokker sneen frem fra sit skjul, og jeg vil opfordre alle jer som ønsker at få sne så snart som muligt at lave et snedesign på neglene, jeg tro at jo flere vi er, jo større sandsynlighed er der for at det kommer.

Her er en tutorial, hvis I ikke ved, hvordan I kommer igang.





Skal det være en konkurrence? Det må det vist hellere, så jeg kan lokke så mange som muligt til at deltage.
Den starter idag, og slutter søndag 19. januar.

Regler:
Der bør altid være regler i sådan nogle konkurrencer, lad mig se hvad jeg kan finde på. 

- Du må lave lige så mange designs du har lyst til (jo mere sne jo bedre!)
- Hvis du har en blog, ville jeg sætte pris på, at du lavede et indlæg om dine snenegle og lagde et link i kommentar-boksen. Okay, det er ikke så meget en regel som et håb, men jeg har alligevel sat den her.
- Har du ikke en blog? No worries, du kan sende dine negle til konkurrence@neglenymfer.dk så laver jeg et indlæg med de indsendte designs.
- Vinderen vælger Sussi og jeg
- Følg os på Instagram (Neglenymfer) eller Facebook :)
- Konkurrencen er kun for folk bosiddende i DK (eller som har familie i DK, det vigtigste er at vi kun sender til en dansk adressse)

Præmie:



fredag den 10. januar 2014

Fælles Fredag - Waterfall


Så er det blevet tid til endnu en omgang fælles fredag. For en gangs skyld har jeg været i god tid med designet, som jeg lavede allerede i starten af ugen.
Jeg er selv helt vild med designet, og synes at effekten med de lodret-gående striber i forskellig længde er så smukt. Det ser virkelig elegant ud, og er helt sikkert noget jeg ville lave engang jeg skal i byen. Det er også tilpas nemt, så man er sikker på at få et godt resultat hver gang.
Før jeg gik i gang tænkte jeg en del på farvevalget, skulle der indgå mange farver, eller skulle jeg forsøge at holde det mere enkelt. Min originale ide var at lave det som en regnbue, men da jeg havde lagt min basis manicure, synes jeg ikke rigtig at jeg kunne se det som værende en regnbue-manicure, så jeg måtte vælge nye farver. I anledningen af at det er vinter, selvom man ikke ligefrem kan se det, valgte jeg kolde farver: sølv, hvid og en glimmerlak.
Jeg synes selv, at resultatet blev virkelig fint, det ligner næsten små iskrystaller, som hænger ned fra neglebåndet.
Når jeg finder den rette baggrundsfarve, vil jeg helt sikkert forsøge med en regnbue-vandfalds manicure.




- Maja

Husk lige at kigge forbi alle de andre bloggere som også deltager i fælles fredag :)

onsdag den 8. januar 2014

Not so cool - CoolCos

Jeg har længe tænkt på at skrive dette indlæg, men tiden har ikke rigtig været til det. Nu har jeg dog valgt at skrive indlægget, fordi jeg lige har lidt tid til at skrive, og fordi jeg gerne vil dele min oplevelse med jer.

Sagen er den, at jeg for et par måneder siden var på shoppetur på Fisketorvet, hvor jeg stødte ind i en lille make-up butik ved indgangen - CoolCos. Butikken bugnede af farvestrålende make-up og neglelak, og udefra kunne jeg se at priserne lå i den lave ende. Jeg skyndte mig ind i butikken, og til min store fornøjelse var der en helt fantastisk regnbue af neglelak-farver. Et kort øjeblik troede jeg, at jeg var kommet i himlen, jeg ville købe dem allesammen, og til kun 29,- var det ikke urealistisk at samle dem allesammen. Men jeg begrænsede mig og valgte et par stykker, som jeg gerne ville købe. 
Jeg købte neglelakkene og kom hjem for at prøve dem. Jeg var meget spændt på hvordan kvaliteten ville være, i forhold til prisen. Den var GOD, og jeg havde med det samme lyst til at foretage endnu et besøg i CoolCos, denne gang for at indkøbe lidt flere neglelakker, og tage lidt billeder, så bloggen kunne lave en anbefaling af butikken. 

Da jeg kom ind i butikken, gik jeg mig med det samme til ekspedienten, som dog havde ret travlt med en længere venindesnak. Jeg ventede tålmodigt og til sidst stoppede de med at snakke, vendte sig mod mig og havde lidt en attitude af, at jeg var i vejen. Men jeg skubbede tanken til side, og præsenterede mig selv, som værende blogger på Neglenymfer.dk. Jeg fortalte, at jeg havde prøvet neglelakkerne og at jeg rigtig godt kunne lide dem. Jeg fortalte hende, at fordi jeg så godt kunne lide neglelakkerne, ville jeg gerne skrive et indlæg om butikken på min blog. I den forbindelse ville jeg gerne have lov til at tage lidt billeder af deres neglelak-samling, så I (læsere) kunne få en ide om de mange neglelakker i fantastiske farver, der var i sortimentet. 
Til min store overraskelse, blev ekspedienten tilsyneladende vred over min henvendelse, jeg blev skældt ud over at ville tage billeder, for den slags måtte man OVERHOVEDET ikke i deres butik. Jeg følte mig meget overrumplet, og blev ret paf over reaktionen. Det har jeg aldrig oplevet før. Selvom jeg forsøgte at forklare hende at det jo var en slags gratis reklame, ville hun slet ikke høre tale om noget som helst, de var ikke interesserede i den slags.

Jeg forlod butikken uden at købe noget, og men en rigtig øv følelse. Jeg vil bestemt ikke anbefale at hande derinde. Sjældent har jeg følt mig så forkert i en butik, på trods af at jeg var den eneste kunde derinde (ud over veninden), følte jeg at min blotte tilstedeværelse i butikken var ubelejligt. En rigtig ærgerlig oplevelse. 

Måske havde ekspedienten bare en dårlig dag, men jeg sidder i hvert fald tilbage med en rigtig træls følelse omkring den måde at behandle kunder på. Jeg håber at jeg bare har været rigtig uheldig, men jeg ønsker i hvert fald ikke at handle et sted, som ikke har sin kundeservice i orden. 

- Maja

tirsdag den 7. januar 2014

Color Club - What a draq + China Glaze - Polarized.


Jeg har før vist Jer China Glaze Polarized, men aldrig Color Club - What a draq. Jeg bruger den tit som base, da det er en fantastisk sølv lak. Den dækker ved 2 lag og det er ret godt, når man tænker på at den er lys. Det er lang tid siden jeg har haft Polarized fremme og at se den ovenpå What a draq får den virkelig til at poppe. Da jeg testede den i sin tid, var det uden en base og den var ikke så fremtrædende. Synes den er smuk med de mangefarvede glitterstykker blandet i.

Polarized var en del af China Glaze Prismatic kollektion og kan fås for ned til så lidt som 3 dollars.
What a draq er en ældre sag, men kan stadig købes for ca. 5-10 dollars.

Sussi

mandag den 6. januar 2014

Sussi's 2013 favoritter.

2013 bød på en masse nail art og nye lakker. Vi fik nye bekendskaber og ikke mindst en masse oplevelser. 2013 bød også på en ny trend, som jeg har været ekstremt glad for, nemlig tekstur lakkerne. Jeg er også ret glad for, at jeg fik tid til at stable min ide om Fælles Fredag på benene. De fredage har været med til, at holde min kreativitet i live. Det er ikke altid lige nemt at finde på hver dag ;P

Det har været et hårdt år for os begge og der er sket en masse i vores liv. Maja blev gift i sommers og har været travl med sin uddannelse. Så derved har jeg også haft en masse at se til.

Vi har prøvet en ny model af, hvor vi hver især har faste dage om ugen. Jeg har mandage og tirsdage, Maja onsdage og torsdage og så skiftes vi til at lave Fælles Fredag og Søndags Spam. På den måde har vi styr på hvornår vi skal have noget klar til bloggen og så også en fast fridag om ugen til familien. Den model vil vi fortsat køre efter i 2014.

Jeg har fundet lidt frem til Jer med nogle af mine favoritter fra 2013, det er både yndlingsneglelak og nail art jeg har lavet i årets løb.



Yndlingslakker 2013:
1. Ciaté - Regatta
2. Isadora - Sugar Crush (black, coral og wine crush)
3. P2 Sand Style, China Glaze Texture og Kiko Sugar Mat lakker
4. Dollish Polish - Sugar Rush
5. China Glaze - Water You Waiting for

Yndlings nail art 2013:
1. Nimbus
2. Saran Wrap
3. Prikker
4. Tekstur gradient
5. Splatter

Godt Nytår til alle vores dejlige læsere!

Sussi

fredag den 3. januar 2014

Fælles Fredag: Naked


Så fik jeg endelig færdiggjort ugens Fælles Fredag manicure og temaet er naked, nøgen, nude eller hvad du nu kalder det. Næsten helt naturlige negle, men altså med en neglelak der matcher ens hudfarve, derfor naked. Jeg blev inspireret af hjertet på accent neglen af et billede jeg så i et neglelak, kan desværre ikke huske hvor. Jeg er jo kæmpe fan af prikker, da noget så simpelt og nemt kan have en smuk og kraftfuld effekt.

Jeg har brugt følgende:

Basecoat: Sally Hansen basecoat
Base: OPI - Tickle My Frenc-y
Prikker: OPI - Skyfall (mørkrød), Appeal4 - Pink Torn (pink), Barry M - Strawberry Icecream (lyserød)
Topcoat: Poshé

Og så har jeg brugt 2 prikværktøjer/dotting tools med forskellige størrelse dutter til prikkerne.


Nu, når jeg har jeres opmærksomhed, vil jeg lige sige, at I måske også savner Maja lidt for tiden, men hun er lidt travl med eksaminer her i januar, så onsdage og torsdage vil der være lidt tomt på bloggen. Håber I kan holde mig ud lidt endnu :D

Huske forresten at kigge forbi de andre tøser og se hvad de har fundet på til dagens tema.

Sussi


torsdag den 2. januar 2014

Nytårs Negle





Her får I lige et billede af mine nytårs negle, de blev lavet med de neglelakker min mor lige havde.
Jeg ville have lavet galakse negle, men endte med at måtte lave en vag udgave af galakse negle fordi jeg ikke havde en hvid neglelak til at lave stjerner med. På trods af den hvide neglelaks fravær, blev resultatet hæderligt. 
Jeg håber, at I allesammen er kommet godt ind i det nye år og jeg glæder mig til at vise jer en masse ting i det nye år. 

- Maja